Notater
Match 1,351 til 1,400 fra 1,538
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1351 | Kilde: Arne Norsk Nielsen Gudme Lokalhistoriske Arkiv, 2007. BRÆNDESKOV MEJERI Historien om Brændeskov Mejeri begynder med Peder Rasmussen, født i Tved i 1851 som søn af en husmand. Som ung tjente han hos proprietær Langkilde fra Langkildegård i Lunde, senere hos gårdejeren og forfatteren Mads Hansen i Hundstrup, hvor han lærte mejerivæsen. Efter soldatertjeneste og højskoleophold både i Ryslinge og i Askov kom han i 1878 som forpagter til Mejerigården, også kaldet Ny Brændeskovgård i Brændeskov. Ejeren af gården var forannævnte proprietær Langkilde. Peder Rasmussen lånte en håndkærne af gårdejer Peder Nielsen fra Møllegården i Gravvænge og begyndte at lave smør, som han solgte i Svendborg. I 1879 blev gården ombygget til en ny stråtækket gård, og i den nordlige ende af stuehuset indrettedes mejeri. Skorstenen blev forlænget med et jernrør, som blev afstivet med barduner. Håndkærnen blev erstattet af en såkaldt opretstående hestekærne, idet en hest trak hesteomgangen, der så var forbundet med kærnen med en rem. Hos egnens landmænd opkøbte han mælken, som han selv afhentede to gange om dagen. Det meste af skummetmælken blev leveret tilbage til leverandørerne, mens der af en mindre del blev lavet ost. Vallen beholdt han selv, da den kunne indgå som foder til hans svinebesætning. Mælkemængden var i 1880 på ca. 1000 kg. I slutningen af året anskaffedes en centrifuge, der blev drevet af en dampmaskine, så hvor man førhen havde skummet med håndkraft med en krum skummeske, kunne det nu foregå ved maskinkraft. Både centrifuge, maskine og kedel blev leveret af Maglekilde-Pedersen i Roskilde, og det menes at være den anden dampmaskine, der er leveret i Danmark. Peder Rasmussen giftede sig i 1881 med Inger Katrine Jacobsen, som tidligere havde været hjælpepige på mejeriet. Mejeriet voksede, og Peder Rasmussen blev en velstående mand. Efterhånden kom der flere leverandører til, og da smør- og osteproduktionen var på sit højeste, kunne han levere mellem 500 og 600 svin om året, bl.a. ved hjælp af vallen. Han forpagtede gården Gl. Klingstrup, som også leverede mælk til Mejerigården. I 1893 overtog han Brændeskovgård i forpagtning og flyttede dertil med sin familie. Hans bror, Hans Rasmussen, blev ansat som bestyrer på mejeriet. Omkring 1897 kom Peder Jessen til mejeriet som fyrbøder. Hans plan var, at Peder Rasmussen, som var koncessionshaver i Svendborg-Nyborgbanen, skulle hjælpe ham med at få arbejde der, men da Peder Rasmussen fandt ud af, at han også var en dygtig mejerist, blev han på mejeriet, fra 1900 som bestyrer. Peder Rasmussen havde mange tillidshverv og var bl.a. medlem af Gudbjerg Sogneråd fra 1888-1906. Han var med til at oprette Odense Kvægtorv, var medejer af flere mejerier, bl.a. Ly Mejeri ved Nakskov, og sammen med en anden bror, Lars Rasmussen, købte han i 1909 godset Fredsholm, ligeledes ved Nakskov. Under første verdenskrig var der stilstand i afsætningen af smør og ost, men derefter kom der atter gang i produktionen. Brændeskov Mejeri forblev privatejet, mens de fleste andre mejerier i området var andelsmejerier. Der var ikke konkurrence om mælkeleverandørerne, idet mejeriet i Brændeskov afpassede sine priser efter andelsmejeriet i nabobyen Gudbjerg. I begyndelsen af 1920’erne blev der talt om, at mejeriet skulle nedlægges, og den 1. november 1924, efter 46 år, var det så en realitet. Mælken blev herefter transporteret til mejeriet ”Svendborg Mælkeforsyning”, som Peder Rasmussen også var medindehaver af. Peder Rasmussen døde i marts 1925, efter at han kort forinden havde afstået forpagtningen af Brændeskovgård | Rasmussen, Peder (I448)
|
| 1352 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" Ane Marie var født paa "Søndergaard d.14.1.1823. Kirkebogen angiver 1823 som hendes fødselsaar, men i hendes skudsmaalsbog staar 1822, og paa gravstenen angives 1821 som hendes fødsel. Hun hørte til Kristen Kolds nærmeste venner, mens han opholdt sig paa Mors, og i Nygaards bog om Kold staar hun da ogsaa angivet som kilde for mange af de oplysninger om Kold, som der findes. Ane Marie og hendes mand havde først Galtrup Præstegaard i forpagtning, men flyttede 1853 til Vestervig i Thy, hvor de først havde gaarden "Toppenbjerg", og siden "Skadbjerg". April 1878 flyttede de til Øster Jølby, hvor de begge døde, de ligger begravet paa Frimenighedens Kirkegaard. | Søndergaard, Ane Marie Christensdatter (I3067)
|
| 1353 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" Else Marie og hendes mand Josef boede i Outrup, hvor de havde en gaard og hvor hun døde d.31.3.1884. Børnene blev sat i pleje, Sønnen Peder hos farbroderen P.Kristian Sandal i Erslev og datteren Elisabeth hos mosteren Maren Sørensen i Staustrup Thy. Josef solgte saa ejendommen i Outrup og rejste til Sjælland, hvor han lærte mejerifaget. Han blev senere mejeribestyrer paa harrested Mejeri, hvor han døde sommeren 1899. Han var gift anden gang og havde i dette ægteskab børnene; Anton Pedersen, Katrine Pedersen og Jørgen Pedersen | Søndergaard, Else Marie Christensdatter (I3058)
|
| 1354 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" Frederik boede 1855 i Karby, 1860 i Nees; begge steder var han gaardmand. Sidste sted havde han vistnok "Færgegaarden". Senere boede han i Redsted, hvorfra han i 1865 flyttede til Nykøbing, hvor han købte en gammel købmandsgaard i Nørregade, hvor han havde en vognmandsforretning og samtidig drev landbrug. Ligesom han havde den officielle daglige postkørsel paa Mors til Neessund og Vildsund. Den virksomhed drev han til sin død, --- senere overtog postvæsenet selv denne kørsel, og gaarden blev solgt. | Søndergaard, Frederik Christensen (I3065)
|
| 1355 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" Jens Christian er derfor forfatter til nedenstående og dermed kilde til en stor del af de Søndergaard familiedata der er tilgængelige her i dette slægtsregister Gudmoder ved daaben var fasteren, gaardmand Chr. Søndergaards kone i Gundtoft Thy, og faddere var husmændene Jens Ravnborg og Jens Christensen begge af Nees. Jens tog preliminæreksamen ved Esbjerg realskole 1900; bestod handelseksamen med udmærkelse ved Esbjerg handelsskole 1902. Kontorplads i a/s Esbjerg Trælasthandel 1.8.1900-1.10.1901. - Kom da dette firma likviderede, til datterselskabet "Dansk Træindustri a/s, hvor han var til 1.4.1903. Derefter forskelligt kontorarbejde til 1.4.1904. Aftjente værnepligt som infanterist nr.27 ved 2.batl.,3.komp. i Sølvgades kaserne i København 10.4.1904 - 10.6.1905. Fik herefter kontor og rejseplads hos grosserer L.Pederesn, Esbjerg, hvor han var i tiden 15.6.1905 til 15.3.1907. Rejste april 1907 til San Francisco, California, USA. Arbejdede her fra 1.5.1907 i "Royal Coffee House" (indehaver Brdr.Bertelsen), først som opvasker, senere som tjener og til sidst som bestyrer af forretningens natafdeling indtil december 1913, da han sammen med sin forlovede rejste tilbage til Danmark. Han fik ved sin afrejse overrakt et guldur som tak for lang og tro tjeneste. Købte 1.4.1914 ejendommen Danmarksgade 36, Fredericia (matr.nr.653a), hvor han drev en møbel og antikvitetshandel, først 3 - 4 aar sammen med svigerfaderen under firmanavnet "Jysk Varebørs A/S", senere som eneindehaver af "Jysk Varebørs". Solgte d.1.2.1939 ejendommen, hvorefter han i 2 aar drev forretning fra lager i Vendersgade 23. Han bor nu Torvegade 8 og er stævningsmand og incassator. (ca. 1947) Han har siden 1895 været organiseret afholdsmand og er tilsluttet I.O.G.T. http://www.genealog.dk/jensen/himself/niogt/niotg.htm og siden 1917 ogsaa "Det hvide kors". http://www.nordfynsk.dk/Programmer/nordfynskhistorie/otterup/hvide-kors.htm Desuden har han i tidens løb været med i ledelsen af mange foreninger. 1922 blev han optaget i Templet "Astræa" i Vejle af tempelridderordenen, og var i 7 aar formand for denne ordens udpost i Fredericia. 1932 - 41 var han kasserer og sekretær i møbelhandlerforeningens Fredericia afdeling. 1920 - 28 var han i bestyrelsen for Fredericia borgerforening og 1933 - 41 formand for "Sandal Haveforening af 1930". D.1.6.1914 blev han gift med Marie, som han havde lært at kende i San Francisco, California, hvor hun havde opholdt sig 1910 - 13. Parret fik 2 døtre i 1918 (tvillinger) | Søndergaard, Jens Christian Jensen (I3128)
|
| 1356 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" Jens fik i 1881 et stykke af det fødegaarden tilhørende areal, hvorpaa han byggede "Kjærgaarden" der har matr.nr.6a og 7b og et tilliggende paa 42 tdr.land. Jens Christian der i daglig omtale kaldtes "Bette Jens Søndergaard", var medlem af sogneraadet, menighedsraadet i sparekassens bestyrelse, ligesom han efter broderen Poul var sognefoged til 1922. Han skal have været en ualmindelig slider; indtil børnene blev saa store at de kunde hjælpe med, udrettede han næsten alt arbejde paa gaarden selv. Han havde et udmærket helbred og var aldrig syg, ligesom der siges om ham, at han altid var glad og god mod alle. Jens Christian giftede sig med Sidsel Marie Andersen og de fik 9 børn. | Søndergaard, Jens Christian Christensen (I3057)
|
| 1357 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" Josef var en lille, beskeden og godmodig mand, der i meget lod sig lede af sin kone, men dog alligevel en mand med en bestemt mening. Man fortæller saaledes om ham, hvorledes han engang satte sognefogeden "paa plads". Paa den tid gav gaardmændene frivilligt til sognets fattige. Det var ikke, fordi Josef var velhavende, tvætimod, men lidt mælk havde han da, og en gammel kone, der boede nabo til ham, fik mælk der i gaarden hver dag. Pludselig kom sognefogeden ind paa, at hun skulde hente mælk i nabobyen Tøving, og den gamle kone kom grædende over til Josef og klagede sin nød, for der var jo langt at gaa. Josef trøstede hende og sagde, at hun bare skulde blive ved at hente sin mælk hos ham, som hun plejede, saa skulde han nok tale med sognefogeden. Josef nægtede saa at give mælk til de fattige, hvis ikke det var til omtalte kone; saa matte sognefogeden give efter og konen var atter glad. Maren og Josef købte ved deres giftermaal en mindre gaard i Galtrup (matr.nr.3d) hvor alle børnene er fødte. De gamle bygninger er nu fornyede og gaarden sat i mønsterværdig stand af sønnen Anton, der overtog den efter forældrene. Maren Josef som hun almindeligvis kaldtes, døde forholdsvis ung (51 aar), alle børnene er døbt Josefsen, men har faaet tilladelse til at bære familienavnet. | Søndergaard, Josef Christensen (I3073)
|
| 1358 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" Karl der i mange aar har været gymnastiklærer, har en gaard i Galtrup pr. Erslev. Ved hans 70 aars fødselsdag skrev redaktør Mads Hansen i "Morsø Folkeblad" bl.a.: Der er mennesker, der har faaet mere at leve paa end andre, legemligt og aandeligt - maaske fordi de har fundet nær´mere til kilderne - og derfor er i stand til at holde sig ungdommelige og byde aarene trods. Dette gælder for Karl Søndergaard. Alle kender ham paa Mors. Hans interesser spænder vidt, og det har aldrig ligget til ham at stikke sine meninger under stolen. Han er frihedsmand til fingerspidserne ; radikal af natur, moderat i politik, siger han selv. Oppositionmand er en betegnelse, mange vil mene passer godt paa ham. For han er aldrig bedre tilpas, end naar han kan kaste en brand ind i diskussionen og ægge til modsigelse. Men hvad enten man finder hans meninger rigtige eller gale. For alvor uven med denne frimodige mand kan ingen blive. I mere end en menneskealder har K.S. nu taget del i det aandelige og kulturelle liv paa Mors og befundet sig godt derved. I sin ungdom var han en ivrig og dygtig gymnast, der repræsenterede Mors ved det Skandinaviske gymnastikstævne i København i 1901, og var med paa holdet ved landsstævnet i Silkeborg i 1908, da Mors blev nr.1. Hans interesse for gymnastik som opdragende folkesag er aldrig kølnet, og den er gaaet i arv til hans dygtige børn. I politik stod K.S. paa Bojsens og Neergaards fløj. I sin tid gjorde han et stort arbejde for at faa Otto Himmelstrup valgt i Morsøkredsen. Af fødsel og sind er han en af frimenighedens tro støtter - nu reserve-kirkesanger gennem 35 aar. Friskolen har alle dage haft hans kærlighed. I en aarrække var han formand for friskolerne paa Mors, og han har ogsaa været i ledelsen for de Jydske friskoler. K.S. har ogsaa hvervet som restautatør ved møderne i Galtrup Forsamlingshus. Han er en baade særpræget og selvstændig natur. I kraft af sin aldrig svigtende frimodighed og sin gennem slægtled nedarvede kærlighed til frihed og ret, har han øvet en indsats, som alle maa respektere. Gennem hjælpekassen, men ogsaa paa anden maade, har han vist sit gode hjerte for de smaa i samfundet-. Ved samme lejlighed skrev hans nabo gennem 25 aar, højskoleforstander Agnus Sørensen, Bl,a,; K.S. er vist kendt af alle i miles omkreds. Ti mange, mange gange i det sidste halve aarhundrede har der været en blandt en flok mennesker, som har ønsket og ventet, at dog en eller anden skulde sige noget, der burde siges - og saa stod han ogsaa op og sagde det. Eller der manglede en til at gaa først, gaa foran! Man følte det godt paa sig, men derved blev det, indtil han rejste sig og gik. Saa var det ligesom ingen sag at følge efter. Siges det yderligere - at naar der - før den tid, da man i hvert andet menneske, som var naaet til skels aar og alder, turde se en gymnastikleder, naar det endelig skulde være - var trang for en saadan som en slags "Overgeneral", der skulde være en lille smule ud over det almindelige, saa henvendte man sig til ham med den største tryghed - ligesom man indtil nu i den videste afstand rundt om ham ikke har nogen bedre til ved større eller mindre lejligheder at sørge for, at ingen med blot nogle faa skilling paa lommen behøver at være tørstig eller sulten- , saa er det ikke nødvendigt, at hans navn nævnes, for at hundreder af mennesker skal se og høre ham for sig.- | Søndergaard, Karl (I3138)
|
| 1359 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" Maren var meget belæst og skrev som nogen embedsmand, siges der om hende. Hun stod i brevveksling med flere præster, af hvilke en del kom i hendes og Josefs hjem, især under Grundtvigske vennemøder. Begge ægtefæller var stærkt grebne af det Grundtvigske livssyn og var medlemmer af frimenigheden. Om Maren siges der, at hun var en from og gudhengiven kvinde, der satte et stærkt præg paa sine børn og sine omgivelser i det hele taget. I Maren og Josefs ægteskab var der 6 børn | Christensdatter, Maren (I3137)
|
| 1360 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" Med Jens kom navnet Rærup ind i slægten. Overleveringen vil vide, at han, ligesom sin afdøde broder, var opkaldt efter en gaardejer i Hvidbjerg, der kom meget sammen med den gamle Chr.Søndergaard i ØsterJølby. Jens Rærup der ikke selv kunde lide navnet, mente, at det var med en mulig arv for øje, at han blev opkaldt efter Hvidbjerg manden. Denne flyttede imidlertid senere til Salling, hvor han døde og konen giftede sig igen. Forbindelsen holdt op og der blev ingen arv. I sine unge dage var Jens Rærup elev paa Mellerup Højskole, og modtog her en folkelig og aandelig berigelse, der prægede ham for resten af livet. Jens Rærup var gift med Ane Margrethe Odgaard, og de boede først i Fjallerslev, men havde senere "Kjærsminde" matr.nr.3a) i Mellem Jølby, hvor de begge døde. Han havde været medlem af sogneraad og menighedsraad og ved hans død sagdes der om ham, "at hans jævne og stilfærdige færd skabte ham tillid og venner overalt. | Søndergaard, Jens Rærup Christensen (I3062)
|
| 1361 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" Poul havde "Søndergaard" fra 1878 til 1.8.1899, og i hans tid (1882) brændte stuehuset. Medens han havde fødehjemmet, var han sognefoged. I 1889 flyttede han til Nykøbing, hvor han en aarrække arbejdede paa jernstøberiet. | Søndergaard, Poul Christensen (I3077)
|
| 1362 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" - fortæller: Christian Elias blev opkaldt efter sognepræsten og dennes hustru. Gudmoder ved daaben var pige Petrine Johannemine Pedersen Hove, der var datter af naboen og moderens morbroder Jakob Hove og faddere var ungkarlene Niels Clausen Nielsen (barnets fætter), Steffen Kibsgaard Andersen (barnets morbroder) og Ludvig Christensen, alle af Nees, samt pige Johanne Nielsen, Redsted (barnets kusine). Christian er udlørt bogbinder. Efter udstaaet læretid i Esbjerg arbejdede han ved faget i N. Nissum, Bogense og Nyborg, hvor han ogsaa aftjente sin værnepligt som infanterist. April 1910 rejste han til San Francisco, hvor han arbejdede i samme spisehus som broderen Jens, først som opvasker, senere som tjener. Kørte senere i nogle aar som lokomotivfører paa San Francisco. Rejste derpaa til Øststaterne, hvor han nu bor 1236 Liberty Ave, Hillside, New Jersey. (1947) Han var inden han emigrerede forlovet med Olga, hun kom i 1913 til San Francisco hvor de blev gift, - de fik ingen børn. | Søndergaard, Christian Elias Jensen (I3132)
|
| 1363 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" - fortæller: Gudmoder ved barnedaaben var barnets søster, Pige Jensine Jensen Søndergaard, og faddere var Jakob Hove (nabo og moderens morbroder) og barnets fader. Efter udstaaet læretid hos tømrermester Chr. Pedersen, Esbjerg, rejste Laurids i nov. 1912 til San Francisco, hvor han fik arbejde, først ved faget, senere i spisehuset, hvor hans brødre Jens og Christian ogsaa arbejdede. Blev under verdenskrigen 1914 - 18 indkaldt til Amerikansk militærtjeneste, men naaede ikke at komme med til fronten i Europa. I oktober 1918, medens han endnu var indkaldt, giftede han sig med Anni Itten, hun døde i 1920. I 1924 giftede Laurids sig med sin svigerinde Olgas søsterdatter, Anna Nielsen, de bestyrede i flere aar det danske alderdomshjem i New York. Ægteskabet blev opløst i 1937. D.30.3.1940 giftede han sig paany, denne gang med Therese der er født i Prøjsen. Theresa kom først til USA i 1929. Deres adr.er 15 Battle hill Ave, Springfield, New Jersey. (1947) | Søndergaard, Laurids Elenius Jensen (I3133)
|
| 1364 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" - fortæller: Gudmoder ved daaben var fasteren, afdøde skolelærer Poul Christian Larsens enke (hvis mand barnet var opkaldt efter), og faddere var farbroderen gaardmand Chr. Søndergaard, Gjettrup Thy, og fasterens mand, møller Niels Clausen af Redsted. Han lærte bogbinderfaget i Esbjerg. Efter at have aftjent sin værnepligt som infanterist i Odense kom han til Nyborg, hvor han i mange aar arbejdede ved sit fag hos det landskendte firma Schønemann. Her blev han ogsaa d.27.6.1903 gift med Kjerstine. Poul fik 1.1.1919 ansættelse som værkfører ved Mejers fabriker, Svendborg, og da firmaet ophørte 1.2.1921 kom han ligeledes som værkfører, d.1.12.1921 til Hagen & Sivertsen, Odense hvor han stadig er ansat. (1947) Ogsaa Poul deltager ivrigt i afholdsarbejdet, idet han har været organiseret afholdsmand fra barnsben. Han tilhører N.I.O.G.T., http://www.genealog.dk/jensen/himself/niogt/niotg.htm hvor han i over 40 aar har været leder af sin loge, ligesom han i en aarrække var formand for Odense samvirkende afholdsorganisationer. | Søndergaard, Poul Christian Jensen (I3129)
|
| 1365 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" - fortæller: Gudmoder ved daaben var moderen, og faddere var moderens farbroder Jakob Hove og barnets fader begge af Nees. Kom efter konfirmationen hos pastor Melbye ud at tjene; var først et aar hos sadelmager M.Hansen, derefter 2 aar hos tømrermester Chr. Pedersen. Da Katrine var svagelig af helbred, lærte hun at sy. Da moderen ogsaa var svagelig, blev Katrine i hjemmet, hvor hun i mange aar havde syskole for børn, ligesom hun paatog sig sy - og broderiarbejde for fremmede. Hun plejede og passede forældrene paa deres gamle dage, et slidsomt og brydsomt arbejde, som langt fra blev paaskønnet efter fortjeneste. Efter moderens død overtog hun lejligheden Knudsgade 17, hvor hun endnu bor (1947). | Søndergaard, Margrethe Katrine Jensen (I3130)
|
| 1366 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" - fortæller: Gudmoder ved hans barnedaab var tjenestepigen Bodil Christensdatter af Ørndrup, og faddere var gaardmand Peder Høllede, Gaardmand Niels Klausen, Færgemand Niels Bøgh, Avlskarl Christian Søndergaard, alle af Nees. Som ung var han kun ganske kort tid borte fra hjemmet i Nees. Efter krigen i 1864 aftjente han sin værnepligt; han var, sagde han selv paa sine gamle dage, kun 16 dage for ung, ellers var han maaske kommen med i krigen. I april 1871 ægtede han Anne Marie Sørensen. De nygifte købte sig en ejendom paa 2 td.hartkorn i Grundtoft Thy. Mens han boede der, var han en kort tid medlem af sogneraadet. Anne marie døde 1.1.1880 og d.19.10.1882 giftede han sig pany, denne gang med Else Jensen. 1890 afstod han gaarden og købte sig et husmandssted i Flarup ved Ydby, som han først afhændede 1927. Medens han boede her passede han en sommer cirkus Miehes ejendom, medens cirkusfamilien var paa turne. Siden var han i mange aar gaardskarl i en købmandsforretning i Ydby, hvor han ogsaa lavede malt; hans første chef her var købmand Hanche, der lærte ham at gøre malt; senere skiftede forretningen indehaver mange gange, idet købmændene Hestbech, Tøttrup, Olkjær, Vestergaard og Andersen afløste hinanden, men Christen fulgte med i det nye regime. Under den sidstnævnte købmand blev maltgøreriet nedlagt. Ved Christens 88 aars fødselsdag bragte "Thisted Amts Avis" hans billede og en omtale af ham. Bladet skrev bl.a.: "Christen Søndergaard har altid været en særdeles dygtig og stræbsom mand, trofast og paalidelig i al sin gerning, og den gamle hædersmand er endnu fuldstændig aandsfrisk, selv om hans hørelse har tabt sig noget, og kan færdes ude blandt folk, og han har saaledes i de senere aar kunnet gøre rejser baade til Esbjerg og Hannæs for at besøge sin familie der. Hustruen Else døde 24.6.1900 (ligesom hans første hustru af tuberkulose). Sine sidste aar tilbragte han hos sønnen Josef og siden hos datteren Johanne, hvor han døde d.4.4.1933 i den høje alder af 91 aar. | Jensen Søndergaard, Christen (I2043)
|
| 1367 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" - fortæller: Josef tjente i Boddum Thy, hvor han ved et fald fra et hølæs i høsten 1868 paadrog sig svære underlivskvæstelser. Han kom hjem til November samme aar og laa først i lang tid paa sygehuset i Nykøbing, men kom saa hjem til Nees, hvor han døde. Han havde paa sessionen trukket sig fri for militærtjeneste, men i 1864 blev han alligevel indkaldt og kom til at gøre tjeneste i fredericia uden dog at komme til at tage aktiv del i krigen. Han var paa Sjælland bl.a. indkvarteret hos digteren Ingemanns Enke. | Jensen Søndergaard, Josef (I2040)
|
| 1368 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" - fortæller: Mette var født pa "Bondegaard i Nees. Gudmoder ved hendes barnedaab var Anne Christensdatter af Galtrup (hendes moster) og faddere var Gaardmand Jens Olkjær (der senere blev hendes svigerfader) og Gaardmand Niels Larsen, begge af Nees, gaardmand Mads Jensen af Hvidbjerg og tjenestepige Mariane Christensdatter af galtrup (hendes moster). April 1865 blev hun gift med Lars Peder Olkjær, der var født i Nees d.14.2.1839 som søn af gaardmand Jens Olkjær, der var født paa Thyholm. Jens Olkjær var gift med Margrethe Catrine Christensdatter, der var født i Nees som datter af Christen Svenningsen og Anna Madsdatter, en søster til Søren Madsen, Torp. Jens havde konens fødegaard i Nees. Lars Peder og Mette havde en gaard i Nees, men i sommeren 1870 rejste de, trods Mettes ulyst hertil, til USA. og bosatte sig i Iowa, hvor mette døde januar 1873. Hun blev begravet i deres have, men da der 19 aar efter blev anlagt en kirkegaard, blev kisten flyttet hertil og den var da fuldstændig velbevaret. Lars Peder giftede sig igen senere, men forbindelsen med ham og hans børn har været afbrudt i mangfoldige aar. | Jensen Søndergaard, Mette Kristine (I2042)
|
| 1369 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" - fortæller: Ved barnedaaben var hendes faster Ane Christensdatter [Sønndergaard], (Chr.Madsens kone i Bjergby) hendes gudmoder, og faddere var: hendes farfar Christen Søndergaard (i kirkebogen stavet Syndergaard) af ØsterJølby, dennes broder Josef Christensen af Nees, gaardejerne Jens Olkjær og Peder Høllede, begge af Nees. Efter forældrenes død 1869 og 1870 og efter at hjemmet i Nees var solgt, fik Trine plads hos den nye ejer af fædrenehjemmet, for hvem hun i nogle maaneder var husbestyrerinde. Til maj 1871 flyttede hun til "Ejstrup" som stuepige hos kammerraad Møller, og der stod hendes bryllup d.27.10.1871 med Poul Christian Larsen, der var født i Karby, og dimitteredes 1861 fra Ranum seminarium, og fik embede i Ølstrup ved Tarm. Trines og Pouls ægteskab varede kun i 10 aar, og i de sidste 3 aar var Poul syg. Det var nerver og krampe, han led af. Han søgte raad flere steder, var endog paa kur i Norge, men lige meget hjalp det; saa rejste Trine med ham til København for at tale med professoren ved "Frederiks Hospital" hvor han blev indlagt, men der døde han ganske uventet efter 3 døgns forløb d.27.7.1881. Han blev sejlet til Neessund og begravet paa Karby kirkegaard. Trine flyttede saa tilbage til Mors, hvor hun først boede i Nees, men købte senere et hus i Karby, hvor hun boede til sin død d.2.6.1898. | Søndergaard, Bodil Marie Cathrine (I2041)
|
| 1370 | Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby". Peder stod i lære i 6 aar hos urmager Østergaard i Nykøbing, arbejdede saa i nogle aar som svend, bl.a.steder ogsaa i Randers. Hans boglige uddannelse var ikke videre omfattende; da han skulde konfirmeres, kunde han saaledes efter sit eget opgivende hverken læse eller skrive. Tiden var brugt til noget "bedre", nemlig til at passe stude. Han blev ganske vist sendt hen til en lærer i Bjørndahl, men læreren havde ogsaa stude, og de skulde ogsaa passes. Uhrmager Østergaard lærte Peder baade at læse og skrive. Efter sit giftermaal prøvede Peder mange ting, han havde forskellige smaa landejendomme og prøvede ogsaa med høkerhandel forskellige steder paa Mors. Et stykke tid opkøbte han gæs og lam paa Mors, og drev dem saa op ad landevejen til Viborg, hvor de blev solgte. Omkring 1880 drev han et gæstgiveri ved navn af "Kæden" i Nykøbing, men det havde han kun et aars tid, saa var han i et andet aarstid vognmand, ogsaa i Nykøbing. Den 1.6.1882 blev han stationsforstander i Faare paa Vemb-Lemvig banen. 1887 blev han forflyttet til Bonnet, Hvor han blev indtil han tog sin afsked paa grund af alder ca.1905. Han byggede sig saa et hus ved stationen, men flyttede senere til Holstebro, hvor plejedatteren, Annine Jepsen, boede. Her døde baade Peder og hustruen Maren. Peder var en lille mand, Maren derimod ret høj. | Søndergaard, Peder Christensen (I3075)
|
| 1371 | Kilde: Jens Chr. Søndergaard Da Josefs moder døde 1 1875 kom han til bedstefaderen i ØsterJølby, senere til farbroderen Jens i Øster Jølby, hvor han var i 16 aar. Josef boede et halvt aar i Sundby, men flyttede derfra til Øster Jølby, hvor han i mange aar drev vognmandsforretning. Han skal efter sigende have været et usædvanligt godt og kundskabsrigt menneske, og han havde et rigt kendskab til slægten, som forfatteren(Jens Chr. Søndergaard) desværre ikke naaede at øse af. I "Morsø Folkeblad" fra 10.9.1945 skrev pastor Erik Madsen følgende smukke nekrolog over ham: "Walkommen".., nej, det kan slet ikke sættes paa papiret - men vi, der har hørt den hilsen, den inderlighed og varme i stemmen, vi glemmer den ikke, og vi vil savne den meget, naar vi igen træder ind af Øster Jølby biblioteks lave dør. Jeg er slet ikke den rette til at fortælle om Josef Søndergaard, jeg har jo kun kendt ham i faa aar; men jeg regner mig nu alligevel til hans venner. Og jeg har saa meget at sige ham tak for. Det første jeg følte for Josef, da jeg lærte ham at kende, var beundring. En jævn mand, der havde læst saa meget! Og det var ikke gold viden - det levede i ham, det han havde læst, derfor var det en berigelse at have en samtale med ham. I Josef Søndergaard var det grundtvigske syn paa menneskeliv og kristenliv blevet virkelighed. Han er en af de mest levende Grundtvigianere, jeg har mødt. Baade den folkelige og den kristne tale havde han nemmet. Han var et dansk menneske og et guds barn. Begge dele var levende i ham, derfor vilde han saa gerne tale om det. Han var et af de faa mennesker, med hvem man virkelig kunde faa en samtale om aandelige spørgsmaal. Han kunde tale om Carlyle og om hans kære Jakob Knudsen. Han havde levet en rig ungdom, mens det Grundtvigske liv med centre i Ansgarskirken, højskolen og forsamlingshusene var kæmpende og levende. Alt det kunde han berette om. Og jeg hører ham ogsaa citere en af de salmer, han havde kær, jeg kan høre det - de ord. De kom fra hjertet, og derfor maatte de gaa til hjertet. - - "Lyksaligt det folk, som har øre for klang her oven fra". . . . Jeg tror, at alle guds fugle maatte forundres paa: Hvor himmelsk de jordiske klokker slaa, naar aanden med støv - - Hjertets tunger dets dybeste længsel udsjunger ! Nu er Josef død. Jeg tror, der er mange, der takker for det budskab, han saa stille bar." | Thomsen, Josef Balle Søndergaard (I3098)
|
| 1372 | Kilde: Jens Christian der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby" Christen fødtes paa "Bondegaard" i Nees som den yngste af søskendeflokken. Christen Madsen opkaldtes efter den i Slægtsbogen kap.3 omtalte Chr.Madsen, der har været gift med fasteren Ane Søndergaard, og var død 1842. Barnedaaben prægedes da ogsaa helt af denne faster, idet gudmoderen var Stine Pedersen af "Overgaard", fadderne var Peder Christian Østergaard til"Overgaard", ungkarl Ole Pedersen af "Overgaard" og gaardmand Anders Peter Larsen [Kibsgaard] af Nees. Sidstnævnte havde i 3 aar tjent som karl paa "Bondegaard", men var med sit giftermaal med enken paa "Kibsgaard", der forøvrigt var barnefødt paa "Bondegaard", bleven gaardmand. Han blev senere Christen Madsens svigerfader. Peder Chr. Østergaard var fasterens anden mand, og Stine og Ole var hans børn af første ægteskab. Fasteren, Ane, havde i begge sine ægteskaber kun et barn, en datter; en af dennes døtre var opkaldt efter mormoderen, og det var en stiltiende overenskomst i de to familier, at Christen Madsen og den unge Ane Søndergaard skulde "have hinanden" og mormoderens gaard "Østergaard", men dette maa de unge ikke have syntes om, thi d.2.11.1870 paa sin 21 aars fødselsdag, viedes Christen Madsen til Johanne Kibsgaard Andersen, der var født i Nees d.21.6.1852. Christens moder var død aaret før, hans fader og hans ældste broder var død kort forinden, og hans svigermoder døde kort efter brylluppet. Ved sit giftermaal fik han et lille sted paa "Kibsgaard"s mark til ca 7 skp.hartkorn. Den fik dog først i 1873, da der udstykkedes 6 parceller fra "Kibsgaard", eget matr.nr., nemlig matr.nr.1c (0-7-1-0½). D.1.5.1871 blev han indkaldt som soldat. Han var ved sessionen taget til dragon og mødte ved 5. dragonregiments 7.eskadron i Randers, hvor han fik nummer 7/1871. Her laa han til d.28.9.1872. Senere var han indkaldt til tjeneste i 1873 og 1875. Paa ejendommen i Nees boede de til 1893, og her blev de 11 af deres 12 børn fødte. De sled troligt og ihærdigt, men havde ikke heldet med sig. De havde megen sygdom i hjemmet, megen uheld med besætningen, og daarlige tider var det for landmanden, saa skønt Christen Madsen ogsaa gik ud som daglejer for at stive økonomien af, maatte de til sidst give op. De afstod ejendommen, og d.10.5.1893 ankom de til Esbjerg med 5 ukonfirmerede børn. Her gik Christen først paa løst arbejde, kom saa ind paa L.Bøtkers Tømmerhandel, senere i dennes støbegodsforretning, hvor han fik sit livs gerning at udføre, idet han fulgte med de skiftende indehavere (Bøtker, Sofus Erichsen og Jørgen Jensen & Co.). Ialt var han 34 aar i denne forretning, hvor han varetog hvervet som lagerforvalter. I de sidste 10 aar var han bestyrer af forretningen og fik ved sit 30 aars jubilæum af firmaet overrakt et guldur. Han trak sig tilbage 4 md. før sin død. Skønt han kun havde faaet sin tids knappe landsbyskoleundervisning, var han meget kundskabsrig, og var især meget dygtig til at skrive, saaledes at det ikke alene var smukt skrevet, men ogsaa ortografisk rigtigt. Beboerne i Nees kom derfor tit til ham for at faa deres breve skrevet. Ja, han skrev endog breve for læreren, som heller ikke maa have været noget særligt straalende "lys" efter hvad der fortælles. Utallige er de historier, Christen Madsen og hans hustru kunde fortælle om de puds, ungdommen spillede denne lærer, om f.eks. hvorledes den narrede ham op paa "det lille hus" og saa tog stigen væk, hvorefter han først fik lov at komme ned mod at love, at de skulde faa fri fra skole den dag osv. Christen Madsens børn matte derfor ikke gaa i Nees skole, hvor han mente, de ikke kunde lære noget, men blev, da dette var muliggjort sendt til Karby skole, selvom de saa maatte gaa de ekstra kilometer der var fra Nees til Karby. Christen Madsen havde fra sin tidligste ungdom til sine sidste dage en levende interesse for dagens og tidens spørgsmaal i social, politisk og religiøs henseende. Han sluttede sig nær til den Grundtvigske bevægelse. Han var stedse medlem af sin politiske organisation, og han var ikke bange for at tage sit standpunkt og forfægte det. Engang i provisorieaarene, da han havde været til folketingsvalg i Nykøbing, bad han en gaardmand fra Nees om at matte køre med hjem, men fik det svar: Lad en venstremand gøre det! Da denne mand nogen tid efter bad Chr.Madsen om at føre nogle kreaturer til marked og sælge dem for sig, fik han til svar: Lad en højremand gøre det! Først efter at gaardmanden havde gjort afbigt, paatog Chr.Madsen sig hvervet. Chr.Madsen var en noget tung karakter, og var tilbøjelig til at se alt fra den mørke side, men her var hustruen en udmærket modvægt. Hendes lyse og glade sind fornægtede sig aldrig, hvor megen modgang og hvor mange sorger, der end mødte ægteparret i deres 58 aars ægteskab. Deres sølvbryllup var en trefoldig festdag, nemlig sølvbryllup, Chr.Madsens fødselsdag, og det yngste barn blev den dag døbt. Deres guldbryllup fejredes under meget stor opmærksomhed fra nær og fjern. I Esbjerg boede de forskellige steder, nemlig først i Norgesgade 16, senere i Danmarksgade 15, Exnersgade, Norgesgade 15, Havnegade 5, Borgergade 10, for til sidst at flytte til Knudsgade 17, hvor Chr.Madsen døde 5.6.1928 og hustruen 30.6.1941. De ligger begravet paa "Vor Frelsers" kirkegaard, hvor der er rejst et smukt gravmæle over dem. Ved hustruens død skrev "En Ven" i Esbjerg bladene: "Ved Enkefru Søndergaards død har en elskelig gammel dame afsluttet sin livsbane. Fru Søndergaard var som faa et virkeligt godt menneske med et lyst syn paa tilværelsen. Selvfølgelig kunde der nu i de allersidste aar komme øjeblikke, hvor hun kunde være forknyt, men det kan ikke undre, naar en saa flittig kvinde matte berøves først en del af hørelsen, dernæst omtrent synet, foruden andre besværligheder, der kan følge med saa høj en alder (hun blev 89 aar). Vi, der var kommen til at lære fru Søndergaard at kende, lærte at sætte pris paa hende, og jo længere man kendte hende, desto mere kom man til at holde af hende. Fru Søndergaard var i besiddelse af en næstekærlighed, der kom fra hjertet og gik til hjertet. Der kunde nævnes mange eksempler paa, hvordan hun altid var parat til at yde andre hjælp og trøst i en svær tid. Fru Søndergaard var en opofrende moder for sine børn. En kvinde, der kunde have venner, derfor vil hendes minde staa som paa en lysende stjerne langt frem i tiden." Som allerede nævnt fik ægteparret ialt 12 børn, der findes omtalt i Slægtsbogen kap.27. | Jensen Søndergaard, Christen Madsen (I2046)
|
| 1373 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Heide, E. (I2706)
|
| 1374 | Kilde: Slægtsbogen som er forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller: Thomas Jensen Christensen Søndergaard var vist opkaldt efter sin farfaders svoger, Thomas Jensen i Flade. Thomas førte et meget omflakkende liv; 1855-57 havde han "Fruergaard" i Fjallerslev, 1860 en gaard i Karby, 1870 "Søndergaard" i Nees; senere havde han en ejendom i Ginnerup Thy, Øster Jølby, Thisted, Hjardemaal Klit, Bjerget Kro, boelssted i Hunsted, ligesom han var slagter paa Mors og i Thisted. Han plejede gerne at sige "at han altid var foran lykken", som da f.eks. noget jord han lige havde solgt, umiddelbart derefter blev exproprieret til en langt højere pris. Alle hans børn blev døbt Søndergaard Thomsen, de fleste af dem har dog faaet tilladelse til at bortkaste det sidste navn. Thomas var gift 2 gange, først med Kirstine Katrine, hun døde i Ginnerup i 1875 og efterlod sig en stor børneflok, hvoraf de mindste kom i pleje hos familie og venner. Derefter blev han gift med Kirsten Jensen Erhverv: Gaard & Kroejer, slagter mm. | Søndergaard, Thomas Jensen Christensen (I3071)
|
| 1375 | Kilde: Vejstrup - Rosagergaard-slægten v/H.K.Rosager 1950. Gik i Brudager Kile Friskole. Konfirmeret i Vejstrup Valgmenighed. Var på Borris Landbrugsskole 1913—14 og Askov Højskole 1919—20. Havde forskellige Pladser ved Landbrug. Gift med Erna Jensen i 1923. De havde en kort tid gård ved Ringsted, men købte da ejendommen i Dalby, Gørlev, som de nu bebor (1950). Den er på 10 Td. Ld. De har i 20 Aar haft Avlscenter for Landsvin og Fremavlscenter for høns. Ejnar har i 25 år været vurderingsmand for Østifternes Brandkasse, og han er Revisor i flere Kasser og i Bestyrelsen for Gørlev Valgmenighed. I ægteskabet er der 6 børn. | Hansen (f.o.m.1905 Møldrup), Ejnar Rosager (I1754)
|
| 1376 | Kilde: Vejstrup - Rosagergaard-slægten v/H.K.Rosager 1950. HANS GELIUS KRISTIAN HANSEN, f. 28. Sept. 1870 i Ølstykke, Sjælland. Gelius kom 14 Aar gammel til Hans Nielsen, 0. Aaby og blev konfirmeret i Vejstrup Valgmenighed. Han var 2 Aar i Sydamerika, paa Vejstrup og Mellerup Højskoler og var Dragon i 1,5 Aar. Gift med Karen Marie Rosager. Et halvt Aar bestyrede de Landbruget ved Vejstrup nedlagte Friskole. Købte en mindre Gaard i Græsholmene ved Svendborg, og derefter en Gaard i Stenstrup. I 1898 købte de Lakkendrup Kile Købmandshandel, hvortil hørte 5 Td. Ld. Kort efter fik Gelius Lungetuberkulose. Han døde pludselig af Blodprop d. 13. Jan 1900. Begravet paa Valgm. Kirkeg. i Vejstrup. Karen Marie fortsatte ved Ejendommen, til Sønnen Ejnar blev konfirmeret i 1909 og kom ud at tjene. Hun blev gift anden Gang 9. Maj 1909 med Geliuses Højskolekammerat Mads Peder Rasmussen, Købmand i Ringe, f. 8. Novbr. 1865 i Havndrup. Han var Enkemand og havde 4 ukonfirmerede Børn. 14 Dage efter at have født Sønnen Helge døde Karen Marie af Blodprop 7. April 1911 og blev begravet paa Vejstrup Valgm. Kirkeg. Mads Peder Rasmussen købte derefter Tinggaarden ved Svendborg. Solgte den 1914 og blev 1915 gift tredie Gang med Sine, der sad Enke paa en Gaard i Højes Dong ved Stenstrup. Han døde 15. Novbr. 1938 og blev begravet i Ringe. | Hansen, Hans Gelius Christian (I1652)
|
| 1377 | Kilde: Vejstrup - Rosagergaard-slægten v/H.K.Rosager 1950. Hans var den ældste af Christen Hansens og Marens børn der voksede op paa Rosagergaard, Ved hans Fødsel var Gaarden endnu ikke ombygget, og den gamle Skik, at hele Lauget skulde med til Barselsgilde, blev overholdt. Da han var 5 Aar, sluttede hans Far sig til „de hellige“ paa Egnen, men Faderen fik 10 Aar senere Klarhed over det grundtvigske Livssyn, og i det levede han Livet ud. Hans levede saaledes i hele sin Barndom i et pietistisk Hjem, og selv om han senere helt sluttede sig til det grundtvigske Menighedsliv, kunne han som ældre sige, at han forstod Pietismen og kunde følge den i meget. Hans gik i Vejstrup Sogneskole og blev konfirmeret i Sognekirken. Friskolen og Valgmenigheden var ikke stiftet endnu. Men som ung 17-aarig oplevede han Friskolens første Aar, og han var 28 Aar, da Højskolen blev bygget, saa han var med til Møder og Samtaler i disse levende Brydningsaar og Deltager i unges Gymnastik- og Bajonetøvelser i Laden paa Rosagergaard. Hans kom paa Kolds Højskole i Dalby, da han var 20 Aar. Det blev en saadan Oplevelse for ham, at han senere ofte til sine Børn gengav enkelte Sætninger af hvad Kold og Povlsen Dal havde sagt. Hans var med i Krigen 1864, men var ikke med i nogen egentlig Fægtning. Engang stod hans Kompagni klar til Indrykning i Dybbøl Skanser, og han saa da en Officer bøje sig for at klappe en Hund; men da Hovedet derved kom i Skudlinien, blev han dødelig saaret. Ofte fortalte han om Tilbagetoget fra Danevirke, om Soldaternes Mismod over Ydmygelsen og om, at mange blev saa overtrætte paa de glatte Veje, saa de lagde sig paa Isen og gav op. Han selv klarede det godt og var med til at hjælpe dem, der gav op, paa Benene og give dem et Par Snapse til at kvikke op. Nogen Tid før Krigens Udbrud var han blevet forlovet med Karen Nielsdatter, en Datter af Niels Christensen, Lindegaard i Vejstrup, som var en Søstersøn af Hans Christensen, Kohavegaard. Under Krigen kom der Bud til ham, at hans Kæreste var meget syg, og at han hurtigst skulle komme hjem. Han fik Orlov og kom udvaaget og anstrengt til Lindegaard. Han saa straks paa Svigerfaderen, at der var sket noget alvorligt. De maatte da fortælle ham, at Karen saadan havde bedt for at faa Lov til at sige Farvel til ham, men at hun ikke fik sin Bøn opfyldt. Det haarde Slag gik Hans saa nær, at han segnede om, da han saa sin Kæreste ligge paa Baaren, og han maatte bæres ud af Stuen. Det gik ham derefter meget nær, at Orloven ikke kunde forlænges, saa han kunde overvære Begravelsen. Da han kom hjem efter Krigens Afslutning, tog han atter fat paa Arbejdet paa Rosagergaard, og da hans Far paa det Tidspunkt var Landstingsmand, var der god Brug for ham i Hjemmet. Der gik nogle Aar, og den 28. Marts 1867 blev han gift med Karen Hansen, Datter af Gaardejer Hans Andersen, Rødbjerggaard i Vejstrup. Hans Andersen afstod Rødbjerggaard til sin Datter og Svigersøn i 1867 hvor Hans Kristensen Rosager og Karen Hansens Bryllup stod paa Rødbjerggaard. Det var paa Karens 18 Aars Fødselsdag. Hun var klædt i hvid Brudekjole, noget der i de Tider var sjældent paa Landet, og der fortælles, at mange var mødt ved Kirken for at se den smukke Brud. Brudekjolen blev senere syet om til Daabskjole og brugt ved Daaben af deres 11 Børn og mange af Børnebørnene. Det maa antages, at Hans Andersen, der var en holden Mand, har overladt Gaarden til sin Datter med en passende ikke for stor Gæld, og da hendes Mand kom med 8000 Kr. foruden en Del Udstyr og nogle Kreaturer, har de sikkert været ret godt stillet. Tiderne i 70erne var gode for Landbruget, saa det var naturligt, at de kunde magte at opføre Stuehus og Østlængen, da tilmed Murstenene stod der fra Hans Andersens Tid. I 1880erne og 90erne kom der daarlige Tider for Landbruget, og Hans Kristensen — det kaldtes han paa Egnen — udtalte ofte sin Beklagelse over, hvor lidt Gaarden kunne give. Ifølge Folketælling i 1890 var der paa Gaarden 8 Børn, 2 Karle og 1 Pige, saa med dem selv var de 13 daglige Mennesker. Kosten og Tøj til de mange Børn kunde nok tynge paa den lille Gaards Budget. Men de klarede sig dog saadan, at de i 1904 kunde afstaa Gaarden til deres ældste Søn Kristen og Svigerdatteren Karen Marie paa rimelige Vilkaar og desuden give de andre Børn en Sum. Hans fulgte godt med i Landbrugets Udvikling, og var ligesom sin Far en fortrinlig Plovmand. Det var dog Køerne, der havde hans Hovedinteresse. Vilde man se ham rigtig tilpas, skulde man komme i Stalden, efter at han var færdig med at strigle og børste Dyrene, og se ham gaa bag dem, rygende paa sin Pibe og betragte de enkelte Dyr. Han oparbejdede en af Egnens bedste Kobesætninger og tog ikke saa faa Første- og Ærespræmier ved Dyrskuerne i Svendborg for sine Tyre- og Kosamlinger. Men han var klar over, at Mælkeydelsen var det vigtigste for Dyrenes Værdi, og han vejede da ogsaa de enkelte Dyrs Mælk hver 14. Dag fra midt i 70erne til 1898, da Egnens første Kontrolforening blev oprettet, og han blev Medlem der. Han var Kvægavlsforeningens Formand i mange Aar. Møder med fremmede Foredragsholdere blev da afholdt paa Rødbjerggaard. Hans Kristensen læste flittigt i Aviserne og fulgte interesseret med i Politik. Hans Broder Andreas var Folketingsmand i mange Aar, og naar han kom hjem, og der havde været vigtige Forhandlinger i Tinget, sagde Hans Kristensen: „Jeg skal over til Bror Andreas og have noget mere at vide.“ I Provisorieaarene gik de politiske Bølger højt. Engang i denne Tid blev han saa uenig med sin Svoger, Hans Nielsen, 0. Aaby, at denne gik, bleg af Vrede, uden at sige Farvel. Hans Kristensen hørte til Bergianerne og Hans Nielsen til de moderate. De var ellers gode Venner, kun ikke naar det gjaldt „Forliget“. Tiden gik, og i 1904 var Karens Helbred saadan, at hun maatte lettes for Husførelsen. De afstod da, Gaarden i Forpagtning til sønnen Kristen og svigerdatteren Karen Marie. Selv blev de boende paa Gaarden. Karens Blærelidelse førte til, at der maatte dannes en kunstig Udførsel fra Blæren. Det gav hende selv og hendes Plejere stort Besvær. I Foraaret 1915 havde hun atter et Sygehusophold. Efter at hun kom hjem, kunde hun være lidt oppe, men i August blev hun pludselig daarligere, og i Løbet af et Par Dage svandt de sidste Kræfter. Efter 27 Aars Sygdom gled hun stille ind i Døden den 26. August 1915 i en Alder af 66 Aar. Hans Kristensen var 10 Aar ældre end Karen, men indtil sine sidste Leveaar en forholdsvis rask Mand. Begyndende Stær paa det ene Øje medførte, at han fik det erstattet med et af Glas; men han kunde dog stadig pusle med et og andet. Han savnede Karen meget og ønskede kun at blive forenet med hende i de evige Boliger. Den 20. April 1920 drog han sit sidste Suk. Han blev jordet paa Valgmenighedens Kirkegaard ved Siden af Karen. De to, der nu var gaaet bort, var Hjemmemennesker; de blev skattet i Vennekredsen, men længere ud blev de ikke kendt eller fik større Hverv. De havde den Sorg, at 4 af deres 11 Børn døde i Barnealderen; men de, der naaede Manddomsalderen kom stærkt til at forstaa, at de i Hjemmet hos Far og Mor havde faaet en Arv af gode Paavirkninger, som de efter bedste Evne ville søge at efterleve og føre videre i Slægten. | Kristensen Rosager, Hans (I1662)
|
| 1378 | Kilde: Vejstrup - Rosagergaard-slægten v/H.K.Rosager 1950. Karen Marie gik i Vejstrup Friskole. Konfirmeret i Valgmenigheden. Paa Vejstrup Højskole. Uddannet i Husvæsen hjemme og i forskellige Pladser. Gift 14. Febr. 1894 med HANS GELIUS KRISTIAN HANSEN, f. 28. Sept. 1870 i Ølstykke, Sjælland. Gelius kom 14 Aar gammel til Hans Nielsen, 0. Aaby og blev konfirmeret i Vejstrup Valgmenighed. Han var 2 Aar i Sydamerika, paa Vejstrup og Mellerup Højskoler og var Dragon i 1,5 Aar. Et halvt Aar bestyrede de Landbruget ved Vejstrup nedlagte Friskole. Købte en mindre Gaard i Græsholmene ved Svendborg, og derefter en Gaard i Stenstrup. I 1898 købte de Lakkendrup Kile Købmandshandel, hvortil hørte 5 Td. Ld. Kort efter fik Gelius Lungetuberkulose. Han døde pludselig af Blodprop d. 13. Jan 1900. Begravet paa Valgm. Kirkeg. i Vejstrup. Karen Marie fortsatte ved Ejendommen, til Sønnen Ejnar blev konfirmeret i 1909 og kom ud at tjene. Hun blev gift anden Gang 9. Maj 1909 med Geliuses Højskolekammerat Mads Peder Rasmussen, Købmand i Ringe, f. 8. Novbr. 1865 i Havndrup. Han var Enkemand og havde 4 ukonfirmerede Børn. 14 Dage efter at have født Sønnen Helge døde Karen Marie af Blodprop 7. April 1911 og blev begravet paa Vejstrup Valgm. Kirkeg. Mads Peder Rasmussen købte derefter Tinggaarden ved Svendborg. Solgte den 1914 og blev 1915 gift tredie Gang med Sine, der sad Enke paa en Gaard i Højes Dong ved Stenstrup. Han døde 15. Novbr. 1938 og blev begravet i Ringe. | Kristensen Rosager, g. Hansen, bevilling fra 1905 Møldrup, Karen Marie (I1653)
|
| 1379 | Kilde: www.cslarsen.dk Slægtsbogen som er forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller: Christen Christensen [Søndergaard] (1796-1884) Som den første af vor Slægt fødtes Christen paa »Søndergaard« d. 20.3.1796. Faddere ved hans Daab var Christen Christensen fra Faartoft, der var hans Farfar, Moderens Søster, Maren Poulsdatter, der var gift med Chr. Mikkel Nielsen i Solbjerg, Helle Poulsdatter fra Nees, der var Farbroderen Josef Christensens Kone, og Mads Jørgensen Dal, der boede i Nabogaarden til »Søndergaard«. Christen var efter de gamles Sigende en lille, lys Mand. Han var vellært, og kunde allerede i sin Ungdom være mange behjælpelig med Raad og Daad. Saaledes skrev han i Kriseaarene efter 1814 mange Skøder og andre Dokumenter for Folk. Han havde ogsaa Anlæg for Handel, og i sine unge Dage kørte han til Tyskland og solgte Huder og Skind.1827 overtog han efter Faderen »Søndergaard«, og viste sig som en Fremskridtsmand paa Landbrugets Omraade. Han skal saaledes have været den første paa Mors, der saaede Rug efter Brak. Derfor kunde han ikke taale, at Naboerne, som gammel Skik var, lod Kreaturerne gaa løse efter Høst over hele Bymarken. Han forlangte derfor Hegnsloven overholdt. Herom fortælles der: Naboen, Peder Mikkelsen Dal, der var en Søn af Fadderen Mikkel Nielsen, og altsaa Christens Fætter, mente ikke at kunne bøje sig, saa han lod alligevel sine Kreaturer gaa løse, da Høsten var i Hus. Chr. Søndergaards Karle tog saa Kreaturerne ind, og snart kom Peder Dals Folk efter dem, men Chr. S. sagde: »Lad ham selv hente dem«. P. Dal kom da ogsaa, men han var vred og udbrød: »Der er ikke noget ved at være Landmand paa den Maade, du vil have det. Det vil jeg ikke blive ved med, jeg kan lige saa godt sælge Gaarden«. Christen var den fødte Handelsmand, han bød derfor strax en ringe Sum for Gaarden. P. Dal var saa oprørt, at han strax slog til. »Ja, lad os nu sove paa det,« sagde Chr. S. »du kan jo komme igen i Morgen, og er du saa ved samme Sind, overtager jeg Gaarden«. P. Dal kom ogsaa igen, men da havde han fortrudt, og Handelen blev ikke til noget. »Men saa skal du ogsaa holde dine Kreaturer hjemme«, sluttede Christen, og saaledes blev det ham, der fik sin Vilje sat igennem. Han blev Formand for det nyoprettede Sogneforstanderskab, og ogsaa her kan vi se, at han ønskede at bryde med gammel Skik, naar han ansaa det for at være det rette. I et Møde d. 7.5.1842 fremsattes et af ham udarbejdet Forslag mod Overdaadighed. Han foreslog bl. a. at Døtrenes Udstyr skulde forøges væsentlig ved, at man lod være at holde 2-3 Dages Bryllupsgilder. Han mente ogsaa, at det var bedre, at man brugte de Penge, man nu anvendte til et stort Begravelsesgilde, til den syges Helbredelse og til at lindre hans Smerter. Den døde, sagde han, hædrede man mere ved at pynte hans Gravsted, end ved at holde et overdaadigt Gilde. Om hans Forslag bar Frugt, vides ikke, men det viser, hvor sundt han saa paa disse Ting. Skønt han gennem sin Moder, Bodil Poulsdatter Søndergaard, var nær knyttet til den Kreds i Solbjerg, der fik saa stor Betydning for det andelige Liv paa Mors, synes det dog ikke, at han har taget Del i denne Bevægelse. Derfor var hans Hjem dog ikke uden Tilknytning til disse Kredse, og flere af Børnene vedblev at være levende med i Kredsen om »Ansgarkirken«. Hvad Christen selv har ment om det nye i Skole og Kirke, hører vi kun lidt om, men helt tilfreds med Forholdene i Ø. Jølby Skole har han aabenbart ikke været, da Folketællingslisten for 1845 udviser, at han har en Huslærer, Bjørndahl, til at undervise sine Børn. Man fortæller ogsaa, at han senere sendte sine Børn til Skole i V. Jølby. Ogsaa paa dette Omraade ser vi, at han ikke var bange for at bryde med gammel Sæd og Skik, naar han syntes noget nyt var bedre. Christen var i mange Aar Medlem af Bestyrelsen for »Morsø landøkonomiske Forening«, en Tid fungerede han endog som dennes Formand. . | Christensen, Christen (I494)
|
| 1380 | kirkebog Bjergby, Mors 1824 opslag 134 | Familie F128
|
| 1381 | kirkebog http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=170431&side=29 - nr. 7 på venste side | Østergaard, Peder Jensen (I1839)
|
| 1382 | kirkebog http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=170431&side=29 - nr. 7 på venstre side | Østergaard, Peder Christian Jensen (I1840)
|
| 1383 | kirkebog: https://www.myheritage.dk/research/collection-10455/danmarks-kirkeboger-1576-1919?action=showRecord&itemId=19162405-&indId=individual-527019781-7500077&s=527019781#fullscreen ? | Østergaard, Else Cathrine Jensdatter (I1845)
|
| 1384 | Kjell-Erik er svensk statsborger oplyst på Mail fra Helga Kjeldbjerg Sørensen d. 16-11-2009 | Svensson, Kjell-Erik Kennet (I1034)
|
| 1385 | Kollerup 1641-1712, side 240, Døde 1701 No 4. Niels Jensen Luunde udi Hingelbjerg begravet d. 6 Decembr. *ætat 89* tirsdag - tegnet for mand (mars) | Lunde, Niels Jensen (I2653)
|
| 1386 | Kristen Kudsk Søndergaard har fået navnet med KUDSK som mellemnavn, fordi det på dette tidspunkt var skik at, efter et uventet dødsfald i familien, at navngive første fødte søn med samme navn som den afdøde, for at ære den afdøde. Farbroderen Kristen Kudsk Søndergaard (ID 2119) født i december 1856, døde som 29 årig i maj 1886. Erhverv: Arkitekt (Vinløvstien 13 Kbh.F.) Da Morsø Frimenighed fik skænket nyt orgel i 1937, blev det anbragt på et nyt pulpitur over indgangsdøren i kirken, dette pulpitur lev tegnet af arkitekt Kr. Kudsk Søndergaard. Kilde: Morsø Frimenighed 1871-1971. | Søndergaard, Kristen Kudsk (I2108)
|
| 1387 | Kristian Anker-Møller blev valgmenighedspræst i Thorsted i Thy 1921 Allerede i 1906 får Thorsted sin egen kirke, der naturligt nok bygges tæt på Thorsted Friskole. I 1926 sker der det, at valgmenighedspræsten i Sydthy Kristian Anker Møller bliver indviklet i en strid med biskoppen i Ålborg. Striden drejer sig om, hvorvidt en kvindelig missionær, Anne Marie Pedersen, kunne få lov til at tale fra prædikestolen. Sagen ender med, at Kristian Anker Møller træder ud af Folkekirken. Menigheden i Sydthy splittes, og en del af menigheden følger Anker Møller ud i en frimenighed. Dette gjaldt især en del medlemmer fra Hundborg, og de henvender sig nu til folkene i Thorsted om et fællesskab med Kristian Anker-Møller som præst. Menigheden tager navnet Thy Frimenighed. De to menigheder bevarer deres selvstændighed, men har præst og præstebolig fælles. Kristian Anker Møller dør i 1931. Kilde: Grundtvigske menigheder i Thy – en kortfattet oversigt af Søren Anker-Møller 1920-1999. | Anker-Møller, Kristian (I2743)
|
| 1388 | Kristian Selmer Bjerregaard Heide var formand for menigheden ved Morsø Frimenighed fra 1963-1969. | Heide, Kristian Selmer Bjerregaard (I2472)
|
| 1389 | Kristiane blev det første barn ved nadverbordet i Morsø Frimenighed. Læs her hvordan det gik til. Kilde: Morsø Frimenighed 1871-1971. Da konfirmationen i 1736 blev genindført som kirkehandling blev reglen den, at den første altergang skulle vente, til man var konfirmeret og dermed regnet for gammel nok til at indtræde i voksenlivet. Det skabte i visse tilfælde fortvivlede situationer. På Mors havde præsten Rasmus Lund, der som valgmenighedspræst stod under biskoppens tilsyn, i tre tilfælde taget ukonfirmerede børn til alters blandt andet en stor pige, der var døende, og selv ønskede nadveren. Derfor tog biskoppen hans stadfæstelse som valgmenighedspræst tilbage, og i 1883 dannede menigheden frimenighed omkring Lund på blandt andet netop dette spørgsmål. 27. september 1881 skrev præsten Rasmus Lund til Biskop Lind i Ålborg: "Jeg skal tillade mig at meddele Deres Højærværdighed, at jeg har givet en lille Pige her af Menighedskredsen Nadveren, uagtet at hun først gaar i sit niende Aar. Det er meget langt fra, at jeg, selv om jeg magtede det, kunde ønske en almindelig Børnealtergang. Lille Kristiane har haft den Lykke at færdes i et hjem, hvor Kristenlivet leves alvorligt, men ogsaa jævnt og sundt, saa hendes Forældre paa ingen Maade har drevet hende fremad til det Ønske, der kom saa stærkt op hos hende. Men hun har helt fra lille været et livligt og fremmeligt Barn og har nu i lang Tid, vel 4-5 aar lidt af Kirtelsygdom, der legemlig har gjort hende til en Stakkel. Hun ligger nu gjærne den halve Dag i ulidelig Smerte, og det kan ej andet end haabes, at hendes Udgang snart maa være for Haanden. Men det er skjønt at se, hvorledes hun har udviklet sig under Trængselen, og hvordan Vorherre har lagt sin Pris paa hendes Barnelæber. Ønsket om med sine Forældre at faa Del i Vorherres Gave paa Nadverbordet, var ikke just nyt hos hende. Men da hendes Forældre omgikkes hense varligt i det Stykke, var det i længere Tid ikke kommet til Orde. For faa dage siden sagde hun imidlertid til sin Fader, at hun ønskede hver Dag at komme til Vorherres Bord. Det blev ogsaa en underlig velsignet Stund, da jeg efter at have talt med hende og bekjendt Troen sammen med hende og hendes Forældre, som sædvanlig under Haandspaalæggelse forsikrede dem om Guds Naade og derpaa meddelte dem Nadveren. Hun var meget bevæget, og Kræfterne havde ondt ved at slaa til, men hun sagde os, at hun var rigtig glad. Jeg vil bede Dem om at bevare baade min lille Veninde og mig selv og min Gjerning i et kjærligt Hjerte". Kristiane døde kort tid efter, den 6. november 1881. På hendes gravsten står: " Menighedens første Barn ved Nadverbordet". | Bjerregaard, Kristiane (I2715)
|
| 1390 | Lars og Poul var enæggede tvillinger, lignede hinanden så meget at kun de allernærmeste kunne kende dem fra hinanden. Lars overtog gården Vester Burlund efter sin far i 1949. Nekrolog i avisen d. 7. november 1993. Forhenværende gårdejer Lars Larsen Kjeldbjerg, Slåenvej 152, Mejdal, er død, 82 år. Lars Larsen Kjeldbjerg var født på Kjeldbjerggård i Gullerup på Mors hvor forældrene drev landbrug. Da Lars Larsen Kjeldbjerg var 16 år købte forældrene gården Vester Burlund i Idom. I 1949 blev Lars gift med Dagny fra Idom, og i Vester Burlund skabte de et godt og gæstfrit hjem, hvor de har nydt at være. Udenfor hjemmet har Lars Larsen Kjeldbjerg fulgt med i gymnastik, og desuden var det for ham en nydelse at færdes i naturen - og ofte som jæger. I 1985 blev Vester Burlund solgt og familien flyttede til Mejdal. Ofte har Dagny og Lars Larsen Kjeldbjerg deltaget med stor interesse i udflugter. Lars Larsen Kjeldbjerg efterlader sig sin hustru samt en datter. | Kjeldbjerg, Lars Larsen (Laust) (I93)
|
| 1391 | Mads døde som lille, årstal kendes ikke | Jacobsen, Mads (I984)
|
| 1392 | Mail fra Eric Jul d. 11/11-2006 | Jul, Eric (I979)
|
| 1393 | Mail fra Erna Søndergård Pedersen d. 22-03-2010 | Kristensen, Karen Marie (I1046)
|
| 1394 | Mail fra Erna Søndergård Pedersen d. 22-03-2010 | Nielsen, Dagny Victoria (I1047)
|
| 1395 | Mail fra Erna Søndergård Pedersen d. 22-03-2010 | Jespersen, Magnus Thøgersen (I1048)
|
| 1396 | Mail fra Erna Søndergård Pedersen d. 22-03-2010 | Pedersen, Kjeld Elgaard Søe (I1050)
|
| 1397 | Mail fra Erna Søndergård Pedersen d. 22-03-2010 | Jespersen, Svend Åge Søndergaard (I1052)
|
| 1398 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Antonsen, K. (I957)
|
| 1399 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sandal, K.M. (I187)
|
| 1400 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kærsgaard, M. (I923)
|