Notater |
- Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby"
Karl der i mange aar har været gymnastiklærer, har en gaard i Galtrup pr. Erslev.
Ved hans 70 aars fødselsdag skrev redaktør Mads Hansen i "Morsø Folkeblad" bl.a.: Der er mennesker, der har faaet mere at leve paa end andre, legemligt og aandeligt - maaske fordi de har fundet nær´mere til kilderne - og derfor er i stand til at holde sig ungdommelige og byde aarene trods.
Dette gælder for Karl Søndergaard. Alle kender ham paa Mors. Hans interesser spænder vidt, og det har aldrig ligget til ham at stikke sine meninger under stolen.
Han er frihedsmand til fingerspidserne ; radikal af natur, moderat i politik, siger han selv. Oppositionmand er en betegnelse, mange vil mene passer godt paa ham. For han er aldrig bedre tilpas, end naar han kan kaste en brand ind i diskussionen og ægge til modsigelse.
Men hvad enten man finder hans meninger rigtige eller gale. For alvor uven med denne frimodige mand kan ingen blive.
I mere end en menneskealder har K.S. nu taget del i det aandelige og kulturelle liv paa Mors og befundet sig godt derved. I sin ungdom var han en ivrig og dygtig gymnast, der repræsenterede Mors ved det Skandinaviske gymnastikstævne i København i 1901, og var med paa holdet ved landsstævnet i Silkeborg i 1908, da Mors blev nr.1. Hans interesse for gymnastik som opdragende folkesag er aldrig kølnet, og den er gaaet i arv til hans dygtige børn.
I politik stod K.S. paa Bojsens og Neergaards fløj. I sin tid gjorde han et stort arbejde for at faa Otto Himmelstrup valgt i Morsøkredsen. Af fødsel og sind er han en af frimenighedens tro støtter - nu reserve-kirkesanger gennem 35 aar.
Friskolen har alle dage haft hans kærlighed. I en aarrække var han formand for friskolerne paa Mors, og han har ogsaa været i ledelsen for de Jydske friskoler. K.S. har ogsaa hvervet som restautatør ved møderne i Galtrup Forsamlingshus. Han er en baade særpræget og selvstændig natur. I kraft af sin aldrig svigtende frimodighed og sin gennem slægtled nedarvede kærlighed til frihed og ret, har han øvet en indsats, som alle maa respektere.
Gennem hjælpekassen, men ogsaa paa anden maade, har han vist sit gode hjerte for de smaa i samfundet-.
Ved samme lejlighed skrev hans nabo gennem 25 aar, højskoleforstander Agnus Sørensen, Bl,a,; K.S. er vist kendt af alle i miles omkreds. Ti mange, mange gange i det sidste halve aarhundrede har der været en blandt en flok mennesker, som har ønsket og ventet, at dog en eller anden skulde sige noget, der burde siges - og saa stod han ogsaa op og sagde det.
Eller der manglede en til at gaa først, gaa foran! Man følte det godt paa sig, men derved blev det, indtil han rejste sig og gik. Saa var det ligesom ingen sag at følge efter. Siges det yderligere - at naar der - før den tid, da man i hvert andet menneske, som var naaet til skels aar og alder, turde se en gymnastikleder, naar det endelig skulde være - var trang for en saadan som en slags "Overgeneral", der skulde være en lille smule ud over det almindelige, saa henvendte man sig til ham med den største tryghed - ligesom man indtil nu i den videste afstand rundt om ham ikke har nogen bedre til ved større eller mindre lejligheder at sørge for, at ingen med blot nogle faa skilling paa lommen behøver at være tørstig eller sulten- , saa er det ikke nødvendigt, at hans navn nævnes, for at hundreder af mennesker skal se og høre ham for sig.-
|