Notater
Match 1 til 50 fra 1,538
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1 | drengebarn, Dødfødt (I1862)
| |
| 2 | 1-1-21 fundet hans fødsel og dåb i kirkebogen i Koldt Sogn, men i 1850 + fundet en FT i 1855 hvor forældre og søskende er vist + igen i 1860 FT 1-2-1890: https://www.myheritage.dk/research/collection-10188/1890-danmark-folketaelling?s=527019781&itemId=715619-&groupId=8ed89d3be3c55191ff6a727b7d441e60&indId=individual-527019781-7001222&action=showRecord | Pedersen, Peder (I1677)
|
| 3 | 24-12-20 fundet i et andet MH træ.: Fæstebonde. I slægtsbogen Ringgaard fra Gullerup ses af Nandrup fæsteprotokol 1818 et fæstebrev til Christen Lauersen Bovbjerg. Betingelserne for hoveriet fremgår klart. | Bovbjerg, Christen Lausen (I53)
|
| 4 | Afskrift af Peder Sandal's dødsanmeldelse i Morsø Folkeblad den 14.5.1938. Sogneraadsformand Peder Sandal, Bjergby, er i Nat pludselig død. Dødsaarsagen var et Hjerteslag. Det er kun en Maanedstid siden, Peder Sandal kom op paa Redaktionen og bad os lade være med at skrive, at han fyldte 70 Aar nogle dage senere. Det var ingen falsk Beskendenhed, der laa bag denne Anmodning, men udelukkende et Ønske om ikke at være Midtpunkt i den Hyldest, som uværerligt fra alle Kanter af Øen vilde være strømmet sammen om denne fremtrædende Kommunalmand. Peder Sandal var født i Bjergby og overtog i 1896 sin Føde- gaard, som han drev, indtil han for en Del Aar siden flyttede ind i det Hus ved Gaarden, der i en lang Aarrække ogsaa havde været hans Forældres Hjem, mens han selv stod for Driften. Gaarden blev derpaa overtaget af den eneste Søn. Det er som Kommunalmand. Peder Sandal har skapt Respekt om sit Navn ud over Øen. For 21 Aar siden blev han valgt ind i Alsted -Bjergby Sogneraad og straks valgt til dets Formand; denne Post har han bestridt siden og paa en saadan Maade, at alle maa erkende han har været Kommunen en god Mand. Peder Sandal satte sig ind i de kommunale Problemer med en Grundighed, der er karakteristisk for ham ogsaa i andre Retninger. - Han vilde i alle Forhold dele Ret og Skel lige; derfor fældede han ikke en Dom eller tog Stilling til en Sag, før han havde sat sig ind i alle Enkelthederne. Men naar det var sket, tog han sit Standpunkt ud fra sin personlige Overbevisning. Han lod sig ikke paavirke af andres Synspunkter. Dette kom naturligvis Stærkest til Udtryk i Arbejdet inden for Kommunen, hvor hans Virksomhed satte et Præg, som ikke slettes hurtigt. Det er ganske Naturligt, at Sogneraadene paa Mors i sin Tid valgte Peder Sandal til Formand for deres Forening. Han var med sin store Begavelse og Indsigt i alle kommunale Forhold en Ledertype; han havde en Evne til at se klart i de mest indviklede Forhold, og naar Diskutionen blev hed, fandt han altid en besindig Løsning. Varetagelse af Kommunens Tarv var det, der først og fremmest laa Peder Sandal paa Sinde, men ved Siden heraf havde han dog mange Interesser. Især var han stærkt optaget af Kirke- og Skole- spørgsmaalet. Han var Medlem af Frimenigheden og en flittig Kirkegænger. I de sidste Aar beskæftigede han sig meget med den nye Skolelov, som han ikke tog paa med særlig Velvilje. løvrigt har Peder Sandal haft en mængde Tillidshverv, og trods sin Alder varetog han flere af dem endnu ved Siden af det ellers betydelige Arbejde, der følger med Hvervet som Sogneraads- formand. Vi nævner nogle af de mange Hverv: Medlem af Bestyrelsen for Morsø Elektricitetsforsyning, af Bestyrelsen for Jølby Mejeri, Medlem af Overvoldgiftsretten for Handel med Husdyr, Formand for Grundlisteudvalget, Formand for Forsamlingshuset, Formand for Venstreforeningen og tilsynsførende med Bjergby Friskole. Det kan endvidere nævnes, at Peder Sandal var mellem Forkæmperne for at faa en Bane til Mors. Med Peder Sandal har Mors mistet en særpræget Personlighed, en Mand, der ragede op over Flertallet og udførte et Arbejde, som kun faa vilde have kunnet paatage sig, endsige overkomme. Peder Sandal var i Ordets bedste Forstand en god Mand. Han havde megen Forstaaelse over for alle, der ikke var kommet paa den grønne Gren, og det var ikke mange der gik forgæves til ham efter Hjælp. Hans Minde vil blive bevaret længe i store Kredse af Øen. Peder Sandal efterlader sig Hustru og tre Børn. En Søn har som nævnt overtaget Fødegaarden, en Datter er gift og bor. i Salling og en anden Datter er Sygeplejerske i København. | Sandal, Peder (I364)
|
| 5 | Ane Michelsdatter Sandal er født i gården ”Øster Sandal” i Erslev sogn den 24.1 1796 og døde som aftægtskone i Erslev 65 år gammel den 18. 9.1861. | Mikkelsdatter Sandal, Anna Elisabeth (I2422)
|
| 6 | Beskæftigelse: Gaardejer, Lemmergaard | Jensen, Thomas Klit (I3294)
|
| 7 | Beskæftigelse: Thorvald Nør Bovbjerg er Boelsmand i Lødderup | Vad, Valborg Dinesen (I2146)
|
| 8 | Christen Bedersen Sandal er født 15.1.1826 og død i Torup 12.7-1899. Gift Skallerup 21.lo.1855 med Kirstine Severine Pedersdatter Blaabjerg i Torup. Hun døde 12.4.19o4, 74 år gammel. - Stor efterslægt! | Sandal, Christen Pedersen (I2425)
|
| 9 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Heide, P. (I2708)
|
| 10 | Fortalt af Karen Bukh (søster til Jens Bukh, altså brudgommen) i 1915 på Ollerup Højskole Et bryllup i juni måned - for tre år siden fik jeg indbydelse til at komme til bryllup. Brudgommen var af min familie, og bruden, i hvis hjem brylluppet skulle stå, var fra nabobyen. Da vi, der hørte til den nærmeste familie, skulle med til Nykøbing, hvor vielsen skulle foregå på Rådhuset, blev dagen selvfølgelig imødeset med stor glæde og forventning, da vi aldrig havde været med til det før. Bryllupsdagen oprandt med klart vejr og dejligt solskin, og tidlig om morgenen kørte vi så afsted til brudens hjem, hvor vi skulle spise frokost og være færdig til at køre til Nykøbing kl. 8. Da vi kom, var bruden pyntet, og hele huset stod i festglans; alle vegne var der pyntet med flag og blomster. Da vi havde spist frokost og drukket kaffe, blev der spændt for, og vi kørte så afsted den næsten tre mil lange vej til Nykøbing. Kl. 11 skulle vi være på Rådhuset, og på slaget 11 indfandt borgmesteren sig i stiveste puds, uniform og trekantet hat. Derefter gik vielsen for sig på stiv og højtidelig måde; brudeparret skrev deres navne under, så var det forbi. Nu skulle vi hen og drikke kaffe, som vi nok kunne trænge til, da det var ved middagstid, og vi straks skulle ud at køre igen på den støvede landevej til Øster Jølby, hvor det øvrige brudefølge skulle møde os ved kirken. De var allerede mødt, da vi kom, og så snart der var spændt fra, gik vi i lang procession til den blomstersmykkede kirke, hvor vi tog plads og sang: Det er så yndigt at følges ad. Derefter holdt præsten en god tale til brudeparret, og til tonerne af: Jert hus skal I bygge, vandrede vi parvis op at ofre, først vi unge, og derefter de gamle. Så sang vi nok en salme, og højtideligheden var forbi. Nu fik enhver travlt med at ønske brudeparret tillykke, og imens blev der spændt for, vognene blev nu ordnede efter familie og rang, som det sig hør og bør. Da vi kom omtrent til bryllupsgården, kunne vi høre musikanterne, som sad nede i haven og spillede: Der er et land. Endelig var den lange køretur forbi, og vi skulle nu have os vasket og børstet inden middagen. Straks efter blev vi budt til bords, og der blev snart fyldt omkring de lange borde i storstuen og dagligstuen. Nu kom de hvidklædte opvartere med suppen, og skeerne kom i gang, derefter fik vi helleflynder og steg, så blev der sunget og holdt et par taler, blandt andet blev der også mindet om, at der ikke havde været bryllup der i gården siden brudgommens bedsteforældre var blevet gift. Nu havde vi hvilet os lidt, og kunne tage fat på vingele og kransekage med vin til. Endelig var spisningen forbi, den havde varet i tre timer, og vi unge længtes efter at røre benene i en svingom, men vi måtte jo vente til opvarterne havde spist og bordene flyttet ud. Imens skiftede vi kjoler, spadserede i haven eller beså de mange brudegaver, som i løbet af dagen var strømmet ind. Imidlertid var der gjort ryddeligt i storstuen, og musikanterne stemte op med en vals, som brudeparret ene dansede. Så kunne vi begynde at more os, og skønt det var meget varmt, gik dansen dog lystigt. Ud på aftenen blev der serveret kaffe og chokolade. Da kl. var hen ved 3, begyndte det at lysne i øst, og vi var trætte af at danse, så vi fandt det passende at tage hjem. Da vi kom hjem, var det hel lys morgen; men det kneb ikke med at falde i søvn efter den lange og anstrengende dag. Karen Bukh på Ollerup Højskole | Lynggaard, Kirstine (I2194)
|
| 11 | Fra Slægtsbogen "Slægten fra Kjeldbjerggård på Mors" skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962. Karoline blev kaldet Nina af sine nærmeste. Hun var datter af Jens Lyngby og Maren (Jens Lyngby var trillingefødt). Karoline var friskolelærerinde bl.a. i Fårtoft Friskole på Mors, hvor hun lærte Ingvard at kende. Efter giftermålet boede parret først på en mindre landejendom i Frøslev på Mors, men overtog få år efter Karolines fødegård, kaldet ”Refshøjgård”, i Højvang. Udhusene var meget gamle, af bindingsværk, som parret efter at være nogenlunde konsolideret begyndte en opbygning af. Da indhentede ulykken Ingvard pinselørdag d. 27. maj 1939. Han blev kørt ned af en bil med øjeblikkelig død til følge. Karoline, der derefter var alene med de 6 børn, var en stærk kvinde, og hun drev gården videre og fuldendte dens opbygning. Da alle hendes 6 børn var blevet voksne, var det Karoline, der sørgede for, at Højvang blev til et samlingspunkt for familien, både til fødselsdage og i julen. Karoline døde d. 5. august 1994. Hun blev 93 år. | Lyngby, Karoline (Nina) (I107)
|
| 12 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kjeldbjerg, Egon (I172)
|
| 13 | Fra Tillæg til Slægten fra Kjeldbjerggård skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962: Lars Chr. Mortensen fik fødehjemmet på Hanklit, og han og hans kone var gæstfri, og turister fik kogende vand til kaffe. Efter hans død er ejendommen nedrevet. | Mortensen, Lars Christian (I3429)
|
| 14 | FT 1930 https://www.myheritage.dk/research/collection-10181/1930-danmark-folketaelling?action=showRecord&itemId=3771735-&indId=individual-527019781-7500038&s=527019781 FT 1940 https://www.myheritage.dk/research/collection-10706/1940-danmark-folketaelling?action=showRecord&itemId=3747114-&indId=individual-527019781-7500038&s=527019781 | Basse, Johan Bertel Rasmussen (I1795)
|
| 15 | Gift med Andreas Mejlhede Sørensen (senere Kjeldbjerg). Se slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 på s.48 | Skibsted, Gerda (I317)
|
| 16 | Gudmoderen ved Peters barnedaab var moderens stedmoder, gaardmand Peter kibsgaards hustru Karen Margrethe Steffensen og faddere var barnets fader og dets morfader gaardejer Peter Kibsgaard. Peter lærte skomagerfaget i Thisted hos Carl Andersen, hvor han stod 4½ aar i lære. Han fik broncemedaille for sit svendestykke. Aftjente derefter sin værnepligt som infanterist ved 23.batl.paa Sølvgadens kaserne i København. Rejste saa paa sit haandværk gennem Danmark og derpaa mod syd, hvor han tog fast bopæl i Berlin. Hans helbred tvang ham til at forlade sit haandværk, han blev derfor droschekusk og senere taxachauffør. D.29.4.1899 blev han gift med Minna Winsowski der er født i Wronke provins Posen, d.16.5.1877. 1918 flyttede de til Esbjerg, hvor han var ægopkøber og handelsmand. 1924 byggede de en ejendom i Blichers Alle' 50, hvor Peter døde d.15.3.1945. | Søndergaard, Peter Kibsgaard Jensen (I3126)
|
| 17 | Gårdfæster, Danmark, Thisted, Morsø Nørre, Bjergby, Bjergby | Pedersen, Morten (I1818)
|
| 18 | http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=160276&side=138 - nr. 3, Ungkarl Anders Andersen af Børrup. Søn af Afholdsmand Andres Laursen og Hustru Ane Andersdatter ibid, født 25-11-1832, 27 Aar gl. - Pigen Maren Christensen Basse, Datter af Grdejer Christen Jensen Basse og Hustru Ane Marie Olesdatter Kaaa i Blegind, født 12-5-1837, 23 Aar gl. | Basse, Maren Christensen (I1883)
|
| 19 | I afskrift (PDF).: 1792 (248b) = 23/1 Christen Basse i Fregerslev jordet 75 år. | Basse, Christen Rasmussen (I1902)
|
| 20 | Indvandret 1929 til United States, Racine, Racine, Wisconsin, | Pedersen, Viggo Klausen (I3331)
|
| 21 | Jens Pedersen Sandal er født 11.8.1823, død i Sejerslev 1899 hos datter. Gift med Marianne Thomasdatter, hvis moder var en Kortbeck. Havde først gård i Flade, så senere fødegården ”Øster Sandal” i Erslev sogn. | Sandal, Jens Pedersen (I2270)
|
| 22 | Jens Peter er døbt: Jens Peter Pedersen - fik Bisgaard som efternavn d. 30-3-1906 | Pedersen Bisgaard, Jens Peter (I3466)
|
| 23 | Kilde: Vejstrup - Rosagergaard-slægten v/H.K.Rosager 1950. Erna har været på Efterskole to Gange og på Ollerup Gymnastikhøjskole, og lært Husvæsen i forskellige Pladser. | Jensen, Erna (I3509)
|
| 24 | Knud Basse Jensby døde d. 29-8-1943. Dødsårsag: Tyskernes overfald på Middelgrundtsfortet, 29 August 1943. Søndag den 29. august 1943 blev den 20 årige overkonstabel Knud Basse Jensby (20. februar 1923 - 29. august 1943) skudt og dræbt af tyske soldater, da den tyske hær overfaldt Middelgrundsfortet i København. Han blev begravet ved soldatergravene på Bispebjerg Kirkegård i København. Inskription på mindesten rejst Smedebroen 16, Trige ved Århus OVERKONSTABEL KNUD BASSE JENSBY BLEV FØDT I TRIGE SKOLE 20.2.1923 OG MELDTE SIG I 1942 TIL UDDANNELSE VED KYSTDEFENSIONEN. HAN FALDT I AUGUST 1943 VED MIDDELGRUNDEN OG BLEV BEGRAVET PÅ BISPEBJERG HANS FØDEEGNS UNGE LOD STENEN REJSE TIL MINDE OM HAM | Jensby, Knud Basse (I2213)
|
| 25 | Maren blev gift med Thomas Kristian Sørensen De boede en kort tid i Skovsgaard, Han Herred, men boede ellers i Stautrup Thy. Sørensen ejede 1899-1902 "Søndergaard", som han da overdrog til sin plejedatters senere mand Ludvig Klausen. | Søndergaard, Maren Christensdatter (I3059)
|
| 26 | Michel Madsen Sandal er født på gården ”Vester Sandal” i Erslev sogn ca. 1763 og døde i Erslev by som aftægtsmand den 7.lo.1831. - Han var fra 1792 til 1813 Fæstegaardmand af gården ”Øster Sandal” i Erslev sogn. Gården hørte da under ”Dueholm Gods”. Svigersønnen Peder Pedersen overtog fæstet efter ham og købte gården i Selveje i 1848. - Han frasiger sig bl.a. arv i en protokol i LAV: arkiv nr.: G.lo9 lb.nr.3 side 26lb-263a. - Fæstebrevet på gården ”Øster Sandal” i Erslev sogn ligger i LAV. Kilder: KB, FT | Sandal, Michel Madsen (I2773)
|
| 27 | Navneændring: Har ved kongelig bevilling af Dato.: 15.10.1915 fået tilladelse til at føre familienavnet Skibsted. Martin Andreas Hansen - kaldes Andreas Skibsted. Andreas Skibsted drev vildt og fjerkræforretning i Algade 23, Ålborg - fra 1921. (I dag kaldet.: Skibsteds Eftf. Ålborg ApS) Erindringerne er nedskrevet ca.1950. Barndommen var fattig, var på C.W.Obel som barn, kom som 14 år ud at sejle som messedreng | Skibsted, Martin Andreas Hansen (I1391)
|
| 28 | Peder Christian Pedersen Sandal er født 11.8.1815 og gift med Sidsel Cathrine Madsdatter. De havde først en gård i Sdr.Draaby, siden i Hanstholm i Sejerslev sogn. - Større efterslægt! | Sandal, Peder Christian Pedersen (I2423)
|
| 29 | Peder Mortensen Bukh var højskolelærer på Vallekilde Højskole fra 1882 og ca. 30 år frem. FT 1906: Bopæl Hørve, Ods, Holbæk, Danmark | Jensen Bukh, Peder Mortensen (I1822)
|
| 30 | Peder Pedersen Sandal er født 19.11.182o og gift i Erslev kirke med Karen Marie Josefsdatter (datter af Josef Skomager i Erslev). - Større efterslægt i Australien - bl.a. flere farmerfamilier der! | Sandal, Peder Pedersen (I2269)
|
| 31 | På nedenstående link kan man læse hvem der har ejet Kjeldbjerggård fra 1768 til 2006. https://kjeldbjergslaegten.dk/kjeldbjerggaard.htm | Jakobsen, Jakob Mikkelsen (I193)
|
| 32 | På nedenstående link kan man læse hvem der har ejet Kjeldbjerggård fra 1768 til 2006. https://kjeldbjergslaegten.dk/kjeldbjerggaard.htm | Jacobsen, Michel el. Mikkel (I14)
|
| 33 | På nedenstående link kan man læse hvem der har ejet Kjeldbjerggård fra 1768 til 2006. https://kjeldbjergslaegten.dk/kjeldbjerggaard.htm | Larsen, Jacob (I22)
|
| 34 | På nedenstående link kan man læse hvem der har ejet Kjeldbjerggård fra 1768 til 2006. https://kjeldbjergslaegten.dk/kjeldbjerggaard.htm | Kjeldbjerg, Peder (I46)
|
| 35 | På nedenstående link kan man læse hvem der har ejet Kjeldbjerggård fra 1768 til 2006. https://kjeldbjergslaegten.dk/kjeldbjerggaard.htm | Mikkelsen (Jacob Michelsen ), Jakob (I12)
|
| 36 | Søn af Godsejer Christen Jensen Riis og Maren Riis Godsejer "Blidstrup", ”Helleriisgaard”, med flere, (Godsejer) Ejer af Blidstrup | Riis, Christen Christensen (I2125)
|
| 37 | Ved hans Død 12. Juni 1930 skrev "Morsø Folke- blad" : "I Gaar er en af Øens gamle kendte Skikkelser gaaet bort. Det er Gaardejer Jens Bukh i Flade, som er død i en Alder af 81 ½ Aar.J. B. havde ikke været rask i de sidste halvandet Aar. Alderen begyndte at gøre sig stærkt gældende, og i den sidste Maaneds Tid maatte han ligge til Sengs. Det stod hans nærmeste klart, at det nu var paa det sidste. J. B. var født i den Gaard, han ejede til sin Død, og som er Bukh'ernes gamle Slægtsgaard "Baunegaard" i Flade. Hans smukke, ranke Skikkelse og hans milde, men samtidig myndige Væsen vil huskes af alle dem, der kendte ham og var kommet i Berøring med ham, hvad enten det var i det private Liv eller ved politiske Møder og Sammenkomster. Alle, der traf ham, blev snart klar over, at man her havde en rank Personlighed og et retskaffent Menneske for sig. Hele hans Færd var præget af hans redelige Sind og hans vamle Hjerte, og det vil vække Vemod, at han nu ikke er mere. Som den interesserede og velbegavede Mand, Jens Bukh var, kunde det ikke undgaas, at han kom til at tage sin Del af de offentlige Hverv. En Række Aar var han saaledes i Sogneraadet, og forskellige andre Tillidshverv havde han i Aarenes løb. Venstres gamle Frihedstanke havde i ham en varm Talsmand, og i mange Aar var han Formand for den stedlige Venstreforening, ligesom han vistnok i ca. 30 Aar var Valgmand til Landstingsvalgene. Ogsaa ved sidste Landstingsvalg deltog han som saadan. I en Aarrække og indtil sin Død har han siddet i Morsø Folkeblads Bestyrelse, hvor vi vil savne ham som den forstaaende og interesserede Mand, han var. Om Jens B.s Jordefærd skreves i "Morsø Folke- blad": .J. B.s gamle Gaard, hvis lange, rolige Længer ligger halvvejs skjult mellem Flade Bakker, laa badet i Solskin i Gaar, da Folk fra nær og fjern strømmede til for at følge dens Ejer til Graven. Der hvilede en egen Søndagsfred over den smukke Gaard, hvis Stuer efterhaanden fyldtes af Naboer, Slægtninge og Venner, mens andre stod i stille Klynger under de store, skyggefulde Træer eller spadserede i den idylliske Have. Den gamle Slægtsgaard mindede om Jens Bukh, som jo ogsaa har boet hele sit Liv der og præget den med sin ro lige og retlinede Personlighed. Der var den samme milde Fred over Omgivelserne, som der var over hans stoute Skikkelse. Ved Halvfemtiden blev den blomstersmykkede Baare sat ud i Gaarden, og man sang. ”Tænk naar en Gang den Taage er forsvunden ” Saa bad Lærer Søndergaard Fadervor, og efter endnu en Sang satte det store Tog af Biler - fire og tyve i Rad - sig i Bevægelse for at køre til Ansgarskirken i Øster Jølby. Efter Salmen "Jeg lever og ved” talte Pastor Krøigaard, der gik ud fra Paulus Ord til Timotheus: Strid Troens gode Strid og grib det evige Liv, til hvilket du er kaldet og har aflagt den gode Bekendelse". Det er - udtalte Pastor Krøigaard - Paulus Opfordring til denne yngre Medarbejder. Men naar han da tænker paa sit eget Liv, saa siger han paa sine gamle Dage for sit eget Vedkommende: Jeg har stridt den gode Strid, fuldendt Løbet og bevaret Troen. - Mon ikke mange snarere maa sige: Jeg har mange Gange i Striden givet op, og mit Løb er ikke blevet fuldendt. Jeg synes ikke, jeg har opnaaet det, som jeg skulde, og hvor sikker er min Tro. Men naar et Menneske kan sige som Paulus, saa ligger der jo ingen Selvros deri, saa er det ud fra den Bevidsthed, som Paulus et andet Sted giver Udtryk for: Af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves. Men kan et Menneske maaske være ængstelig for at sige det om sig selv, saa kan det maaske siges som et Vidnesbyrd om en anden, hos hvem man ser noget af dette virkeliggjort. Naar man tænker paa J. B., synes jeg, man møder noget af dette, at Troens gode Strid er stridt, at Løbet er fuldendt og i roen bevaret. At Troens gode Strid er stridt, det ligger jo deri, at et Menneske kan have Fred i sit Hjerte over for Døden. Og noget før Døden kom, kunde J. B. netop sige dette. Han vidste jo, hvad Vej det gik, og Tanken om Døden kan jo nok volde et Menneske Uro og Bekymring, kan gøre et Menneske angst og mismodigt, men J. B. sagde saa kønt: Jeg bad Gud, om han vilde give mig sin Fred, og den fik jeg". Det var Freden over for Døden, han havde fundet. Han lærte at sige Verden ret farvel, det, som ”aldrig lærtes her paa Jord, var Jesus, ej du i dit Ord hos os, som du er hjemme". Med J. B. er saa den sidste af de gamle Brødre, som har levet her paa Mors, gaaet bort. Der var over dem et eget Præg. Man kunde se og mærke, at de var i Slægt, og at det var en gammel Slægt, som havde Slægtspræget over sig. Ved at se paa dem, kom man til at tænke paa et Ord i Selma Lagerløfs Bog ”Ingmarsønnerne", hvor hun lader den gamle Enke sige: ” Vi Ingmarer bør give Folket et godt Eksempel. Vi skal vise, at vi er ydmyge over for Gud". Hos J. B. var der noget af denne Gudsfrygt, dette at være ydmyg over for Gud, dette at i Troen paa Gud og i Livet. af hans Naade, der er Livskilden. Det gjorde sig ikke saa stærkt gældende i hans Tale, men de, der kender lidt til Hjemmet ved, at Troen paa Gud og Livet med ham havde sin Plads i det Hjem og har præget det. Der var hos J. B. noget ægte, noget paalideligt, noget, som man fik Tillid til. Der var ikke noget overfladisk og ikke noget Stillen sig an, det var en gammel Bonde, en gammel kristen Bonde. Det er en af de Skikkelser, som vil blive savnet. Maatte der saa ske noget af det, der synges om i Sangen: Mens Graven kastes, Vuggen gynger, og Liv udsletter Dødens Spor, saa immer sig igen forynger hver ædel Slægt i Syd og Nord. Det, som var det inderste i den tidligere Slægts Liv, deres Gudsforhold, deres Tro, maatte det bestandig forynges t den kommende Slægt. J. B. sad jo i Slægtsgaarden. Den gamle Gaard var hans Hjem, og det var han stærkt knyttet til; men dog ikke stærkere, end at han forstod, hvor han virkelig har hjemme, saa at det, der gaar igennem den Salme, vi nu skal synge, var hans inderste Ønske og Tro og Haab: O, Gud ske Lov, det hjemad gaar, did op, hvor Faderhuset staar, højt over Kors og Grave, hvor Himmel-Broderen, Guds Søn, jo har beredt en Plads saa skøn for dem, som Hjemve have, Ja, Gud været lovet, at der er beredt en saadan Plads for dem, der Hjemve have, for dem, der er kommet ind i et levende Barneforhold til Gud, og som derfor vil være hjemme, hvor han bor Gud hjælpe os til at leve som hans Børn, leve i Barneforhold til Gud i vor Daabs Naade, og Gud give os, naar Timen kommer, at kunne komme hjem der, hvor han har beredt os Plads". Efter Præstens Tale, udtalte den gamle Anders Dissing nogle Mindeord om den afdøde, og saa sang man "O, Gud ske Lov, det hjemad gaar", Ved Graven, hvor Pastor Krøigaard forrettede Jordpaakastelsen, sang man "Krist stod op af Døde", og den afdødes Svoger, Sogneraadsformand P. Sandal, Bjergby, bragte Familiens Tak for den store Deltagelse. Han føjede dertil en personlig Tak til sin afdøde Svoger og Ven, der altid havde været en god Raadgiver for ham. J. B. var jo - sagde P. Sandal - en erfaren Mand. Det er ret sjældent, at en Mand faar Lov til at leve samme Sted i 81 Aar. J. B. havde den Lykke at komme til at bo i den gamle Slægtsgaard og bevare den, og det er sikkert et lykkeligt Liv, han har levet der sammen med sine Folk, med hvem han delte Glæder og Sorger i de begivenhedsrige Tider. Jeg vil gerne sige Tak for, hvad han har været for mig, og jeg vil her ved hans Grav sige, at han har været en god Mand for sin Hustru, en god Fader for sine Børn og en god Svoger og Ven. - Vi vil bevare hans Minde i taknemmelig Erindring. Den smukke Højtidelighed sluttede med Sangen "Kirke- klokke, ej til Hovedstæder". - Med foranstaaende haaber jeg at have tegnet et sandt Billede af Jens Bukh, Maaske mangler dog det Drag af Lune og Langsomhed, som ellers var ejendommelig nok for ham, Følgende ubetydelige Træk kan minde om det: Der skulde være Kommunevalg, og Socialisterne vilde erobre Flertallet, Da J. B. saa det store Opbud af Socialdemokrater - med deres Koner, udbryder han; "Det her gaar sandelig gal'! a faar skam hjem efter An' '" - og Ane kom, og der kom en Ane mere; men det gik alligevel galt. Jeg husker, at jeg som Barn følte det som noget helt i sin Orden, at Farbroder Jens boede paa Slægtsgaarden; han repræsenterede, syntes jeg baade da og senere, mere end nogen anden S l æ g t e n, var ligesom dens Personliggørelse, om end han vel (som Peder Larsen og Povl) afgjort slægtede mest paa Klitgaardsiden. - Han var en god Mand. Jens Bukhs Kone lever endnu og bor i Gaarden, hvis Drift ledes af de to ugifte Døtre Sidsel og Karen. | Bukh, Jens Jensen (I1825)
|
| 38 | (forældre vies samme dag som søn vises i kirken) | Basse, Christen Jensen (I1684)
|
| 39 | 26-5-22 fundet dåb: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=169285&side=34 - v/side nr. 2. Dom: Reminiscere = 2. søndag i fasten | Ringgaard, Karen Marie Pedersdatter (I414)
|
| 40 | Dåb i afskrift PDF: 1796 ChriStine Andersdatter, Anders Poulsen Lynggaard og Inger Madsdatter Lødderup (Anders Lynggaard og Inger Madsdatter, Anders Poulsen og Inger Madsdatter); | Lynggaard, Stine Andersdatter (I1946)
|
| 41 | dåb i afskrift PDF: i Bjergby sogn i 1762 Peder Pedersen, (Peder Vester) Peder Poulsen og Anne Andersdatter i Gullerup; Jeppe Svenningsen og Anne Pedersdatter (hustru), Poul Christensen Vester, Christen Hansen, Christen Stephensen, Christen ___, Maren Sørensdatter. | Pedersen, Peder (I3165)
|
| 42 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kristensen, H.B.C. (I1715)
|
| 43 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christensen (Kjeldbjerg), R.B. (I329)
|
| 44 | i denne afskrift (PDF).: Heltborg 1683, ____ Maren Lauritsdatter, _ aar, Højholm; Christen Højholm og Maren Lauritsdatter 177. | Lauridsdatter, Maren (I2898)
|
| 45 | KB 1814-1855 opslag 221 | Rolighed, Morten Jensen (I2782)
|
| 46 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jørgensen, I.L.M. (I1448)
|
| 47 | . ------------------------------------------------------------- Tillæg til slægtsbogen i 1972 På side 10 i slægtsbogen fra 1962 skrev jeg, at det ikke var lykkedes at finde længere tilbage end til Jakob Larsen født 1726 og hans kone Maren Jensdatter f. 1747. Som dreng kan jeg huske at "gamle Jakob", som min far kaldte ham (måske fordi han overlevede sin kone i 41 år og blev 84 år) efter min fars fortælling skulle have været ridefoged på godset Ørndrup på Mors og i mangel af bedre havelse engang af nådigherren var kaldt ind for at deltage i et spil kort. Ved dette spil skulle han have vundet en gård, nemlig den i Gullerup!! Jeg har tænkt at det var en historie. som man også kender fra andre steder. Ved hjælp af én, vedrørende sådanne undersøgelser, sagkyndig på Landsarkivet i Viborg, der er gået videre med sagen, og det konstateres da, at gården virkelig har tilhørt Ørndrup gods. Det ses nemlig ved at søge i skifteprotokollerne fra Mors, for at finde det skifte som skal have fundet sted, efter at Jakob Larsens kone Maren Jensdatter er død i 1787. Gårdens hartkorn var 10-5-2-1 og hørte under Ulstrup gods, hvor der 6/10-1774 udstedes et fæstebrev til Jacob Larsen på "sin iboende gård", så han har nok boet der fra giftermålet i 1768. Senere kommer gården under Ørndrup gods, hvorfra Jacob køber den til selveje d. 17/6-1790 for 30 rdl., der var fastsat i fæstebrevet som løsningssum. På sine ældre dage sælger Jacob gården til sønnen Lars Jacobsen. I 1787 da hans kone Maren Jensdatter er død, foretages der et skifte, dette har Johannes Kjeldbjerg fundet, og lavet som et senere tillæg til bogen om "Slægten fra Kjeldbjerggaard". Du kan læse om skiftet ved klikke på linket herunder.: https://www.kjeldbjergslægten.dk/documents/Jakob-Larsen-skifte-1787.pdf | Larsen, Jacob (I22)
|
| 48 | . 23-12-20 fundet i et andet MH træ.: En række oplysninger findes i "Slægten Ringgaard fra Gullerup", kap. 5. Mens børnene sluttede sig til den grundtvigske verden, frimenighed og højskole vedblev Peder Ringgaard at søge sognets kirke. Som gammel fortalte han børnebørnene om, at da gården i 1828 blev flyttet op fra den gamle plads ved fjorden, blev laden flyttet samlet of storken, der havde rede derpå, forblev i reden under hele den lange flytning. | Ringgaard, Peder Nielsen (I44)
|
| 49 | . 24-3-21 fundet folketællingen i 1834: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=3627&side=2 - nr. 2 Gaard: Hans far f. 1796 er også vist, som nr. 12 = 74 Aar | Christensen, Christen (I494)
|
| 50 | . Arne Kjeldbjerg har skrevet om sit liv fra de tidligste drengeår, ungdomsårene ved landbrug og tiden på lærerseminariet i Jelling samt de første år med lærergerning og som familiefar. Fortællingen slutter ved ca. 1960 1. del, barndom og ungdom, kan du hente her som en PDF fil: https://www.kjeldbjergslægten.dk/histories/Arne_Kjeldbjerg_Strejflys_del-1-med_foto.pdf 2. del, lærergerning og familiefar, kan du hente her som en PDF fil: https://www.kjeldbjergslægten.dk/histories/Arne_Kjeldbjerg_Strejflys_del-2-med_foto.pdf . | Kjeldbjerg, Arne Jakobsen (I1)
|