| Notater |
Fortalt af Karen Bukh (søster til Jens Bukh, altså brudgommen) i 1915 på Ollerup Højskole
Et bryllup i juni måned - for tre år siden fik jeg indbydelse til at komme til bryllup. Brudgommen var af min familie, og bruden, i hvis hjem brylluppet skulle stå, var fra nabobyen. Da vi, der hørte til den nærmeste familie, skulle med til Nykøbing, hvor vielsen skulle foregå på Rådhuset, blev dagen selvfølgelig imødeset med stor glæde og forventning, da vi aldrig havde været med til det før.
Bryllupsdagen oprandt med klart vejr og dejligt solskin, og tidlig om morgenen kørte vi så afsted til brudens hjem, hvor vi skulle spise frokost og være færdig til at køre til Nykøbing kl. 8. Da vi kom, var bruden pyntet, og hele huset stod i festglans; alle vegne var der pyntet med flag og blomster. Da vi havde spist frokost og drukket kaffe, blev der spændt for, og vi kørte så afsted den næsten tre mil lange vej til Nykøbing.
Kl. 11 skulle vi være på Rådhuset, og på slaget 11 indfandt borgmesteren sig i stiveste puds, uniform og trekantet hat. Derefter gik vielsen for sig på stiv og højtidelig måde; brudeparret skrev deres navne under, så var det forbi. Nu skulle vi hen og drikke kaffe, som vi nok kunne trænge til, da det var ved middagstid, og vi straks skulle ud at køre igen på den støvede landevej til Øster Jølby, hvor det øvrige brudefølge skulle møde os ved kirken. De var allerede mødt, da vi kom, og så snart der var spændt fra, gik vi i lang procession til den blomstersmykkede kirke, hvor vi tog plads og sang: Det er så yndigt at følges ad. Derefter holdt præsten en god tale til brudeparret, og til tonerne af: Jert hus skal I bygge, vandrede vi parvis op at ofre, først vi unge, og derefter de gamle. Så sang vi nok en salme, og højtideligheden var forbi.
Nu fik enhver travlt med at ønske brudeparret tillykke, og imens blev der spændt for, vognene blev nu ordnede efter familie og rang, som det sig hør og bør. Da vi kom omtrent til bryllupsgården, kunne vi høre musikanterne, som sad nede i haven og spillede: Der er et land. Endelig var den lange køretur forbi, og vi skulle nu have os vasket og børstet inden middagen.
Straks efter blev vi budt til bords, og der blev snart fyldt omkring de lange borde i storstuen og dagligstuen. Nu kom de hvidklædte opvartere med suppen, og skeerne kom i gang, derefter fik vi helleflynder og steg, så blev der sunget og holdt et par taler, blandt andet blev der også mindet om, at der ikke havde været bryllup der i gården siden brudgommens bedsteforældre var blevet gift. Nu havde vi hvilet os lidt, og kunne tage fat på vingele og kransekage med vin til.
Endelig var spisningen forbi, den havde varet i tre timer, og vi unge længtes efter at røre benene i en svingom, men vi måtte jo vente til opvarterne havde spist og bordene flyttet ud. Imens skiftede vi kjoler, spadserede i haven eller beså de mange brudegaver, som i løbet af dagen var strømmet ind.
Imidlertid var der gjort ryddeligt i storstuen, og musikanterne stemte op med en vals, som brudeparret ene dansede. Så kunne vi begynde at more os, og skønt det var meget varmt, gik dansen dog lystigt. Ud på aftenen blev der serveret kaffe og chokolade. Da kl. var hen ved 3, begyndte det at lysne i øst, og vi var trætte af at danse, så vi fandt det passende at tage hjem. Da vi kom hjem, var det hel lys morgen; men det kneb ikke med at falde i søvn efter den lange og anstrengende dag.
Karen Bukh på Ollerup Højskole
|
1888 - 1974 (85 år)
