| Notater |
- Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962.
Ved giftermålet med Kirstine Bovbjerg overtog Peder fødegården Kjeldbjerggård. Solgte i 1914 Kjeldbjerggård til Jakob Mikkelsen Jakobsen (søn af Mikkel Kristen Jakobsen) Købte derefter den ca. 400 tdr. land store Nørhågård i Thy. Denne gård havde han i 3 år, da han solgte den med en fortjeneste på godt 100 tusind kr.
Det var endnu i de år en næsten svimlende tanke, at blive ejer af en sådan formue. Købte derefter en ny gård ved Nykøbing Mors. I Nykøbing traf han et par andre mænd, der ligeledes havde solgt deres store gårde og nu for den likvide kapital var begyndt at handle med landejendomme. Peder kom i kompagniskab, som derved fik frisk ledig kapital. Der tjentes også ved hver handel, men både fortjeneste og mere til blev til en Pant Obligation i ejendommen hos den nye køber. Så kom 1922 med bankkrakket af Andelsbanken og Landmandsbanken m. m. og de lokale pengeinstitutter krævede kontante indbetalinger udover de til sikkerhed indlagte pantebreve. For at komme ud af kompagniskabet måtte Peder overtage sin part af obligationer og ejendomme. Krisen forværredes da landbrugspriserne raslede ned og bankerne forlangte mere sikkerhed, eventuelt med kaution. Forfatteren (Johannes Kjeldbjerg) der som ung dyrlæge med studiegæld ikke havde nogen bankmæssig værdi, var derfor ikke impliceret og tilrådede at sige nej til bankkravene og lade dem gøre hvad de ville. Men betegnende nok for sin generation sagde far(Poul Kristen Jakobsen) hertil, at endnu var ingen i familien gået fallit. Peders far og broder Jakob gik derfor i kaution og Peder realiserede den lettest realisable del af sine ejendomme, bl.a. i Nykøbing og flyttede i 1923 til gården Slejtrupgård i Salling en kort tid, og ligeledes kort tid på Stenholtgård ved Kragelund. Sidst i 1920'erne blev gården Vest Burlund ved Bur St. syd for Holstebro købt af hypotekforeningen. Gården var meget forsømt og næsten uden besætning, men ved nogen økonomisk støtte, samt egen og børnenes dygtige hjælp, blev både besætningen og marken arbejdet op til højden af hvad der kunne forlanges med jord af den bonitet. Kirstine skulle kun i år nå at få en rolig tid på Burlund, da hun blev syg, vist af lungehindebetændelse og dens følger, og hendes kræfter stod ikke til at overvinde sygdommen. Hun døde i 1931 og blev begravet på Ansgar kirkegård.
Peder var meget ivrig i politisk diskussion og brugte store armbevægelser i argumentationen, som også andre i familien.
I 1949 afstod Peder gården til sønnen Laust i 1949 og blev aftægtsmand, hvilket han dog ikke var aflægs til. Et par år senere flyttede han til Øster Jølby hvor hans ugifte datter Anine var hjælp for sin farmor Kirsten Marie Pedersen Ringgaard. Efter "gammelmors død i 1953 overtog Anine og Peder Kjeldbjerg huset i Øster Jølby. Peder var rask, men fik dog en forstørret blærehalskirtel som så mange ældre mænd. Blev i marts 1959 opereret for dette, men døde 3-4 dage efter af en blodprop i hjertet. Begravet på Ansgar kirkegård i Ø. Jølby
.
På nedenstående link kan man læse hvem der har ejet Kjeldbjerggård fra 1768 til 2006.
https://kjeldbjergslaegten.dk/kjeldbjerggaard.htm
|
1882 - 1959 (76 år)
