| Notater |
- Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962, side 65.
Peder Rasmussen var forpagter af Brændeskov Mejeri og forpagtede i 1893 Brændeskovgård på Fyn (tilhørende godset Broholm). P.R. og Inger Kathrine Jakobsen fik 3 døtre, som alle blev døbt Skovgård efter BrændeSkovgård.
Deres hjem stod altid åbent for familiemedlemmerne på Mors - selv for de yngste led. Peder Rasmussen var dygtig, vel noget af et geni på sit område, så han blev sin samtids eventyrskikkelse på Fyn.Det var særligt mejeribruget han drev intenst, men Brændeskovgård blev også drevet som en mønstergård.Inden for mejeribruget var det særligt osteproduktionen han brændte for, og ikke blot på Brændeskov Mejeri, men efterhånden købte han flere mejerier på Fyn, Langeland, Lolland og det store Ly Mejeri ved Nakskov. Han fik oprettet Svendborg Mælkeforsyning, som hans børn i 1962 stadig var medejer af.Han var også med til at oprette Odense Kvægtorv, og var formand for Århus Dampmølle A/S.
Desuden var Peder Rasmussen medlem af sognerådet i 18 år og havde adskillige tillidshverv indenfor sit fag og forretningslivet.
I 1909 købte han sammen med sin bror godset Fredsholm på Lolland.
Engang i 1880'erne kneb det med afsætningen på Mejeriet og lagrene hobedes op og indtægterne svigtede som følge heraf. Peder Rasmussen fik da støtte fra familien på Mors, og denne hjælp blev aldrig glemt. Mange år efter gengældte han hjælpen mangefold i form af lån og kaution, så det blev vist efterhånden få af familiens grene, som ikke på den ene eller anden vis havde fået støtte fra Brændeskovgård.
Men det kan dog anføres, at han også var med til at sætte sine egne brødre i vej, og de forstod også at følge den.
Fra bladenes referater skal nævnes fra Peder Rasmussens begravelsen:
Ved båren holdt valgmenighedspræst Nørgård, Vejstrup en smuk mindetale, hvor han begyndte med at sige, at Peder Rasmussens død havde berørt mange mennesker fjern og nær, både store og små i samfundet, forretningsfolk, som andre, der ikke har spor med forretning at gøre. Nævnes, at han under arbejde med valgmenighedens historie, som et af de første navne mødte tjenestekarl Peder Rasmussen, Langkildegård, som havde givet sit bidrag. På den måde går hans navn stadig igen.
Det kan ikke undre, at den afdøde blev fulgt til graven af såvel mænd af den fynske adel, som af arbejdere fra Brændeskov, og at der bl.a. af det væld af kranse, der fandtes, var mange signerede og heriblandt fra De danske mejerier og Tyendesparekassen for Svendborg Amt.
.
- Kilde: Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv, 2007.
BRÆNDESKOV MEJERI
Historien om Brændeskov Mejeri begynder med Peder Rasmussen, født i Tved i 1851 som søn af en husmand. Som ung tjente han hos proprietær Langkilde fra Langkildegård i Lunde, senere hos gårdejeren og forfatteren Mads Hansen i Hundstrup, hvor han lærte mejerivæsen. Efter soldatertjeneste og højskoleophold både i Ryslinge og i Askov kom han i 1878 som forpagter til Mejerigården, også kaldet Ny Brændeskovgård i Brændeskov. Ejeren af gården var forannævnte proprietær Langkilde.
Peder Rasmussen lånte en håndkærne af gårdejer Peder Nielsen fra Møllegården i Gravvænge og begyndte at lave smør, som han solgte i Svendborg. I 1879 blev gården ombygget til en ny stråtækket gård, og i den nordlige ende af stuehuset indrettedes mejeri. Skorstenen blev forlænget med et jernrør, som blev afstivet med barduner. Håndkærnen blev erstattet af en såkaldt opretstående hestekærne, idet en hest trak hesteomgangen, der så var forbundet med kærnen med en rem.
Hos egnens landmænd opkøbte han mælken, som han selv afhentede to gange om dagen. Det meste af skummetmælken blev leveret tilbage til leverandørerne, mens der af en mindre del blev lavet ost. Vallen beholdt han selv, da den kunne indgå som foder til hans svinebesætning.
Mælkemængden var i 1880 på ca. 1000 kg. I slutningen af året anskaffedes en centrifuge, der blev drevet af en dampmaskine, så hvor man førhen havde skummet med håndkraft med en krum skummeske, kunne det nu foregå ved maskinkraft. Både centrifuge, maskine og kedel blev leveret af Maglekilde-Pedersen i Roskilde, og det menes at være den anden dampmaskine, der er leveret i Danmark.
Peder Rasmussen giftede sig i 1881 med Inger Katrine Jacobsen, som tidligere havde været hjælpepige på mejeriet.
Mejeriet voksede, og Peder Rasmussen blev en velstående mand. Efterhånden kom der flere leverandører til, og da smør- og osteproduktionen var på sit højeste, kunne han levere mellem 500 og 600 svin om året, bl.a. ved hjælp af vallen. Han forpagtede gården Gl. Klingstrup, som også leverede mælk til Mejerigården. I 1893 overtog han Brændeskovgård i forpagtning og flyttede dertil med sin familie. Hans bror, Hans Rasmussen, blev ansat som bestyrer på mejeriet.
Omkring 1897 kom Peder Jessen til mejeriet som fyrbøder. Hans plan var, at Peder Rasmussen, som var koncessionshaver i Svendborg-Nyborgbanen, skulle hjælpe ham med at få arbejde der, men da Peder Rasmussen fandt ud af, at han også var en dygtig mejerist, blev han på mejeriet, fra 1900 som bestyrer.
Peder Rasmussen havde mange tillidshverv og var bl.a. medlem af Gudbjerg Sogneråd fra 1888-1906. Han var med til at oprette Odense Kvægtorv, var medejer af flere mejerier, bl.a. Ly Mejeri ved Nakskov, og sammen med en anden bror, Lars Rasmussen, købte han i 1909 godset Fredsholm, ligeledes ved Nakskov.
Under første verdenskrig var der stilstand i afsætningen af smør og ost, men derefter kom der atter gang i produktionen. Brændeskov Mejeri forblev privatejet, mens de fleste andre mejerier i området var andelsmejerier. Der var ikke konkurrence om mælkeleverandørerne, idet mejeriet i Brændeskov afpassede sine priser efter andelsmejeriet i nabobyen Gudbjerg.
I begyndelsen af 1920’erne blev der talt om, at mejeriet skulle nedlægges, og den 1. november 1924, efter 46 år, var det så en realitet. Mælken blev herefter transporteret til mejeriet ”Svendborg Mælkeforsyning”, som Peder Rasmussen også var medindehaver af.
Peder Rasmussen døde i marts 1925, efter at han kort forinden havde afstået forpagtningen af Brændeskovgård
|
1851 - 1925 (73 år)
