| Notater |
- Kristiane blev det første barn ved nadverbordet i Morsø Frimenighed. Læs her hvordan det gik til.
Kilde: Morsø Frimenighed 1871-1971.
Da konfirmationen i 1736 blev genindført som kirkehandling blev reglen den, at den første altergang skulle vente, til man var konfirmeret og dermed regnet for gammel nok til at indtræde i voksenlivet. Det skabte i visse tilfælde fortvivlede situationer. På Mors havde præsten Rasmus Lund, der som valgmenighedspræst stod under biskoppens tilsyn, i tre tilfælde taget ukonfirmerede børn til alters blandt andet en stor pige, der var døende, og selv ønskede nadveren. Derfor tog biskoppen hans stadfæstelse som valgmenighedspræst tilbage, og i 1883 dannede menigheden frimenighed omkring Lund på blandt andet netop dette spørgsmål.
27. september 1881 skrev præsten Rasmus Lund til Biskop Lind i Ålborg: "Jeg skal tillade mig at meddele Deres Højærværdighed, at jeg har givet en lille Pige her af Menighedskredsen Nadveren, uagtet at hun først gaar i sit niende Aar. Det er meget langt fra, at jeg, selv om jeg magtede det, kunde ønske en almindelig Børnealtergang.
Lille Kristiane har haft den Lykke at færdes i et hjem, hvor Kristenlivet leves alvorligt, men ogsaa jævnt og sundt, saa hendes Forældre paa ingen Maade har drevet hende fremad til det Ønske, der kom saa stærkt op hos hende. Men hun har helt fra lille været et livligt og fremmeligt Barn og har nu i lang Tid, vel 4-5 aar lidt af Kirtelsygdom, der legemlig har gjort hende til en Stakkel. Hun ligger nu gjærne den halve Dag i ulidelig Smerte, og det kan ej andet end haabes, at hendes Udgang snart maa være for Haanden. Men det er skjønt at se, hvorledes hun har udviklet sig under Trængselen, og hvordan Vorherre har lagt sin Pris paa hendes Barnelæber.
Ønsket om med sine Forældre at faa Del i Vorherres Gave paa Nadverbordet, var ikke just nyt hos hende. Men da hendes Forældre omgikkes hense varligt i det Stykke, var det i længere Tid ikke kommet til Orde. For faa dage siden sagde hun imidlertid til sin Fader, at hun ønskede hver Dag at komme til Vorherres Bord.
Det blev ogsaa en underlig velsignet Stund, da jeg efter at have talt med hende og bekjendt Troen sammen med hende og hendes Forældre, som sædvanlig under Haandspaalæggelse forsikrede dem om Guds Naade og derpaa meddelte dem Nadveren. Hun var meget bevæget, og Kræfterne havde ondt ved at slaa til, men hun sagde os, at hun var rigtig glad. Jeg vil bede Dem om at bevare baade min lille Veninde og mig selv og min Gjerning i et kjærligt Hjerte".
Kristiane døde kort tid efter, den 6. november 1881. På hendes gravsten står: " Menighedens første Barn ved Nadverbordet".
|
1873 - 1881 (8 år)
