| Notater |
- Kilde: Jens Chr. Søndergaard
Da Josefs moder døde 1 1875 kom han til bedstefaderen i ØsterJølby, senere til farbroderen Jens i Øster Jølby, hvor han var i 16 aar. Josef boede et halvt aar i Sundby, men flyttede derfra til Øster Jølby, hvor han i mange aar drev vognmandsforretning.
Han skal efter sigende have været et usædvanligt godt og kundskabsrigt menneske, og han havde et rigt kendskab til slægten, som forfatteren(Jens Chr. Søndergaard) desværre ikke naaede at øse af.
I "Morsø Folkeblad" fra 10.9.1945 skrev pastor Erik Madsen følgende smukke nekrolog over ham:
"Walkommen".., nej, det kan slet ikke sættes paa papiret - men vi, der har hørt den hilsen, den inderlighed og varme i stemmen, vi glemmer den ikke, og vi vil savne den meget, naar vi igen træder ind af Øster Jølby biblioteks lave dør.
Jeg er slet ikke den rette til at fortælle om Josef Søndergaard, jeg har jo kun kendt ham i faa aar; men jeg regner mig nu alligevel til hans venner. Og jeg har saa meget at sige ham tak for. Det første jeg følte for Josef, da jeg lærte ham at kende, var beundring. En jævn mand, der havde læst saa meget! Og det var ikke gold viden - det levede i ham, det han havde læst, derfor var det en berigelse at have en samtale med ham.
I Josef Søndergaard var det grundtvigske syn paa menneskeliv og kristenliv blevet virkelighed. Han er en af de mest levende Grundtvigianere, jeg har mødt. Baade den folkelige og den kristne tale havde han nemmet. Han var et dansk menneske og et guds barn. Begge dele var levende i ham, derfor vilde han saa gerne tale om det. Han var et af de faa mennesker, med hvem man virkelig kunde faa en samtale om aandelige spørgsmaal. Han kunde tale om Carlyle og om hans kære Jakob Knudsen. Han havde levet en rig ungdom, mens det Grundtvigske liv med centre i Ansgarskirken, højskolen og forsamlingshusene var kæmpende og levende.
Alt det kunde han berette om. Og jeg hører ham ogsaa citere en af de salmer, han havde kær, jeg kan høre det - de ord. De kom fra hjertet, og derfor maatte de gaa til hjertet. - -
"Lyksaligt det folk, som har øre for klang her oven fra". . . .
Jeg tror, at alle guds fugle maatte forundres paa:
Hvor himmelsk de jordiske klokker slaa,
naar aanden med støv - - Hjertets tunger
dets dybeste længsel udsjunger !
Nu er Josef død. Jeg tror, der er mange, der takker for det budskab, han saa stille bar."
|
1872 - 1945 (73 år)
