Notater
Match 1,501 til 1,538 fra 1,538
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1501 | Søn af Niels Laursen, fra Thorsted ca. 1600 - 1675. Se side 17. Gift med Margrethe Jørgensdatter (var 2. mand ud af 3 mænd). Fundet følgende d. 04.11.02 - se under () teksten: (http://www.geocities.com/Heartland/Meadows/1025/slaegt/Ane00848.htm - desværre vises siden IKKE mere) Ane 848: Laurits Nielsen f. ca. 1635 Laurits Nielsen er født ca. 1635 i Thorsted, død 1678 (?) i Ås, Skjoldborg. Gift 12.06.1670 i Skjoldborg med Margrethe Jørgensdatter Fæstegårdmand i Ås. Kilder: Slægtsbog for efterkommere efter Anders Jensen, gårdejer i Saltbækvig i Ås, Skjoldborg Sogn, født 1803. Dansk Slægtsforskning, 1978. Slægtsbog for efterkommere efter Jens Simonsen, gårdejer i Stagstrup, født 1831, 1986. En slægt Christensen fra Ydby sogn, 1980. Engelbrecht-slægten. Slægtsarkivet, 1984. Johannes Kjeldbjerg: Slægten fra Kjeldbjerggaard på Mors og den tilknyttede slægt fra Hornstrup i Thy. Torsten Balle: Fra herredstingets virksomhed : skifte efter Laurids Nielsen i Ås 1679 (i: Historisk årbog for Thisted, 1966, side 302-06.) www.familysearch.com | Nielsen, Laust (Laurids - Laurits) (I296)
|
| 1502 | Søren Anker-Møller er født 1850 i Harboøre præstegård, hvor hans far var præst, og hvor Søren fik en del af sin barndom. Senere kom han på latinskole i Viborg, og efter studentereksamen valgte han ligesom sin broder det teologiske studium og tog teologisk embedseksamen med hæder i 1874. Da han havde aftjent sin værnepligt, var han nogle måneder på Askov højskole og en kort tid uordineret hjælpepræst i Vestjylland, men fik så opfordring til at søge kaldet som hjælpepræst for pastor Chr. Lund i Øsløs på Hannæs. S. A-M. sagde ja og blev d. 19. okt. 1877 ordineret til præst af biskop Lind i Aalborg. Dermed begyndte den præstegerning i Hanherred (og senere tillige Himmerland), som skulle komme til at strække sig over ca. 52 år. En del mennesker fra hele Hanherred, men især koncentreret om Klim havde i flere år omkring 1880 talt om at danne en fri menighed, enten valg- eller frimenighed, og man havde opfordret S. A.-M. til at blive deres præst, men betænkelighederne ved at bryde med det bestående i kirkelig henseende var stor. Udslaggivende blev det, at Møller ved det afgørende møde erklærede, at hvis de turde, så turde han også. De følte, at deres præst ikke først og fremmest tænkte på at få en sikker stilling, men ville dele kår med dem, og i juni 1883 begyndte så Klim frimenighed. Samme år d. 10. nov. kunne kredsen indvie sin nyopførte kirkebygning i Klim. Indtil da havde man fået lov til at holde gudstjeneste i sognekirken. I 1886 blev Søren Anker-Møller gift med Marie Lund, datter af Rasmus Lund. Da en vielse i frimenigheden ikke var retsgyldig i borgerlig forstand, blev Marie og Søren A.M. som de første i frimenigheden på Mors viet af de borgerlige myndigheder og modtog derefter kirkens velsignelse i frimenigheden. Denne ordning fortsatte også for Klim frimenigheds vedkommende helt frem til menigheden blev valgme-nighed. Den borgerlige vielse foregik som regel hos stedets sognefoged - og så efterfulgt af en velsignelse i kirken. I forbindelse med Møllers bryllup blev der bygget en præstebolig. Til boligen hørte et stykke jord, hvorpå der kunne holdes et par køer og en hest. Ellers bestod lønnen af 1000 kr pr år, samt det offer, som menigheden gav ved højtiderne. Kilde: Klim frimenigheds jubilæumsskrift fra 1983. | Anker-Møller, Søren (I2709)
|
| 1503 | Søster til Ane Poulsdatter Nørgård. (Hornstrup linien, slægtsbogen side 17.) Folketællingen i 1840 viser at flg. var i husstanden: åØåPoul Chr. Skadholm, 65 , Gift Gaardmand, Else Jensdatter, 46 , Gift, hans Kone, Jens Poulsen, 21 , Ugift, deres Børn, Niels Poulsen, 20 , Ugift, , deres Børn, Maren Poulsdatter, 18 , Ugift, , deres Børn, Ane Poulsdatter, 15 , Ugift, deres Børn, Kirstine Poulsdatter, 13 , Ugift, deres Børn. Jens Ibsen, 26 , Ugift, Tjenestekarl. Kirstine giftede sig med den rige Jeppe Jensen, Sundby Mors. Han var meget grim, og kønnere end han var af naturen, var han ikke blevet af at en hest havde bidt et stykke af næsen af ham. I deres ægteskab var der ingen børn.Kirstine var meget stolt, måske nærmest vigtig, og var altid flot klædt, og det siges at hun forstod rigtig at "svanse" hen ad gulvet, ikke mindst når der var mænd tilstede. Der rygtedes om at hun var sin mand utro med de unge karle.Ved msin mands begravelse lod hun som om hun var ved at besvime, men i alle tilfælde de tilstedeværende kvinder mente, at det var komediespil. Kirstine giftede sig igen senere med en enkemand med flere børn. Han hed Anders Nielsen Vendelbo, som var forpagter i S olbjerg præstegård. Der blev heller ingen børn i dette ægteskab.Anders Vendelboes søn, Niel Nielsen, overtof gården i Sundby. | Nørgård, Kirstine Poulsdatter (I288)
|
| 1504 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rasmussen, C.B. (I1389)
|
| 1505 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rasmussen, J.B. (I1390)
|
| 1506 | Tip-tip-tip? oldemor til Ane Poulsdatter Nørgård. Se side 17. Sted og navnet Kirsten set på www.geocities.com/Hertland/Meadows/1025/slaegt/g066.htm#I133 d.18-11-2002 | Jespersdatter, Kirstine (el. Kirsten) (I300)
|
| 1507 | Trolovede d. 4-1-1811 - http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=166481&side=9 - nr. 3 fra oven på venstre side. | Familie F67
|
| 1508 | Uddrag fra Slægtsbogen, skrevet i 1962 af dyrlæge Johannes Kjeldbjerg (med enkelte korrektioner i 2020 af Jakob Lambertsen). Jakob Mikkelsen var middelstor af vækst, ikke fyldig. Af gemyt og væsen var han en rask og livlig mand, der fulgte godt med i alle spørgsmål, og ikke mindst da hans helbred svigtede, læste han meget. Som landmand var han en fremskridtsmand, der f.eks. holdt flere køer, end det var almindeligt efter tiden. Han var ligeledes den på egnen, som først fik jorden drænet. Endelig sørgede han for efter gårdens flytning ved handel og byttehandel at få en fornuftig regulering af jordskellene. I 1839 blev han gift og gjorde et godt parti, idet han blev gift med en datter af Peder Mortensen fra Klitgaard i Fårtoft, Inger Kirstine Pedersen. Der havde været endnu et par døtre, hvoraf den ældste var blevet gift med Jens Buk i Flade (fader til Jens Buk, Niels Buk, Morten Buk og Peder Mortensen Buk, denne sidste fader til Niels Buk, Ollerup.) Efter tidens skik skulle frieriet rettes til forældrene. Det var ikke den ældste, som var den mindst kønne af udseende, Jens Buk mødte i Klitgaard, og han bad derfor om nr. 2, men Peder Mortensen svarede: Her går det efter nr. Jens! - og Jens Buk tog så den ældste. Det var vel nok tidens skik, at forældrene havde et stort ord at sige, også i disse spørgsmål over døtrene, men desuden var slægten på Klitgaard af patriarkalsk eller diktatornatur. For slægtsforholdenes skyld skal anføres, at en søn fra Klitgaard var Lars Lynggaard i Bjergby (fader til bl.a. Kristen Lynggaard - bemærk slægtstavlen i senere afsnit). En anden broder var Morten Andreas, under hvilket navn han blev kendt over hele Mors, væsentligst for den formue han samlede. Morten Andreas var gift med en datter fra Overgaard i Fårtoft. Det sagdes, at hun drak sig ihjel, men det sagdes i øvrigt om flere af de Fårtoft-koner på den tid, at de drak. Der var rigdom i Klitgaard, men der var også sygdom, det var tuberkulose, eller tæring, svindsot, som sygdommen også kaldtes. Det var på den tid og for resten endnu i de følgende par generationer en hærgende sygdom, der var særligt stærk udbredt i Limfjordsegnene. Man må huske på det fuldstændige ukendskab til sygdommens natur og de uhygiejniske forhold, man levede under. Det var først og fremmest de usunde alkovesenge og skikken, at der altid skulle sove mindst to i hver seng. Det var ikke blot søskende, der sov sammen, men sønnerne sov i seng sammen med karlene og døtrene med pigerne. Endvidere spiste man jo alle af samme fad og drak af samme krus. Helt op i dette århundrede (1800-tallet) kunne man se hele familier uddø af tuberkulose. Alle de børn, som nævnte Morten Andreas fik, døde heraf, men han selv blev over 80 år gammel. Inger Kirstine, der som Jakob Mikkelsens kone kom til Kjeldbjerggaard i Gullerup, en flytning på ca. 2 km, havde også spiren i sig, og hun døde efter at have født 4 børn. Som et minde står forbogstaverne til Jakob M. og til hendes navn i jern sammen med årstallet 1839 på Kjeldbjerggård. Dette år blev stuehuset ombygget, idet gården sammen med flere gårde i Gullerup efter stormfloden i januar 1839 flyttedes fra det lavere terræn nærmere fjorden (se nærmere under gårdens historie). Inger Kirstine havde smittet sin mand med tuberkulosen og hans helbred blev efterhånden mere og mere undergravet. Han søgte helbredelse i København, hvor han bl.a. blev behandlet i den opfundne “ klokke” (det var et apparat af klokkeform så stort, at et menneske kunne opholde sig deri - klokkens underkant sluttede lufttæt til underlaget og ved en pumpeanordning kunne man henholdsvis ind- og udpumpe luft, så der efter behag kunne gives højere og lavere lufttryk. Brugen af “klokkebehandlingen” ophørte, da man ikke sporede den forventede virkning). Hjemme brugte Jakob Mikkelsen et andet middel, han spiste hundefedt, som han lod koge i sin grød. Det kan oplyses, at hunde ansås for uimodtagelige for tuberkulose. Hvor hurtigt efter Inger Kirstines død J.M. blev en “mærket” mand, vides ikke med sikkerhed, for han lod sig ikke slå ud i første eller anden omgang, og livligheden og humøret ville han holde ved lige. I alle tilfælde fik han efter et års enkestand lyst til at gifte sig igen. Og som frier for ham tog P. Chr. Overgård, Fårtoft, da over til Thy, til Nørgaard i Skjoldborg, hvor der var et par unge døtre, som skulle se godt ud, og hvor der skulle være chancer for en velset uret enkemand, da der nok ikke kunne gives større medgift. Frieriet lykkedes, og den unge Ane Povlsdatter Nørgaard, f. 1825, måtte efter sigende opgive en tjenestekarl, som hun var forelsket i. Det kan samtidig fortælles, at Anes søster Kirsten blev gift med den rige Jeppe Jensen i Sundby, Mors. Jeppe Jensen var halvgammel og meget grim, og kønnere, end han var af naturen, var han ikke blevet af, at en hest havde bidt et stykke af næsen på ham. I deres ægteskab var der ingen børn. Hun var meget stolt, måske nærmest vigtig, og var altid flot klædt, og det siges, at hun forstod rigtigt at ”svanse” hen ad gulvet, ikke mindst når der var mænd til stede. Det rygtes, at hun var sin mand utro med de unge karle. Ved Jeppes begravelse lod hun, som hun var ved at besvime, men i alle tilfælde - de tilstedeværende kvinder mente, det var komediespil. Hun giftede sig senere med en enkemand med flere børn, Anders Nielsen Vendelbo, som var forpagter i Solbjerg Præstegård. Der blev heller ingen børn i dette ægteskab. Anders Vendelbos søn er nulevende (i 1962), Niels Nielsen, Kaldet Vendelbo, som har gården i Sundby. Ane, som kom til Kjeldbjerggård, var af udseende ret køn, men hun hørte ikke til de kløgtige og langt mindre til de beregnende naturer. Megen undervisning havde hun ej heller fået, og da hun var godheden selv, havde hendes søster i hjemmet kostet med hende, som det passede hende. Som lille tøs måtte hun bl.a. vogte får i heden. Hun har fortalt, at hun foruden stok også havde en spade med. Det var til at aflive de mange hugorme, som fandtes der på heden. Senere måtte hun også gå på andet udearbejde som f.eks. at sprede møg, men det var jo i øvrigt ikke ualmindeligt på denne tid, at kvinderne foretog dette arbejde. Jakob Mikkelsen og Ane Povlsdatter var meget forskellige af natur og oplysning, og det kom frem i deres ægteskab. Ane Povlsdatter var ikke nogen dygtig husmoder, hvorimod Jakob Mikkelsen var aktiv på alle områder og blandede sig derfor i husholdningen, ja tit dirigerede han mere end sin unge kone. I ægteskabet fødtes der ret hurtig efter hinanden 8 børn, hvoraf de 7 levede. Om det var på grund af skuffelser i livet eller det var på grund af sygdom i sin krop vides ikke, men sikkert er det, at Ane blev liggende i sengen et halvt år efter de fleste fødsler, ja i flere tilfælde var der ikke så langt igen, før hun skulle have den næste, når hun stod op af barselsengen. Jakob Mikkelsen var meget politisk interesseret og var den første gårdmand i sognet, der blev venstremand. Trods sin viden og i øvrigt gode anseelse kom han derfor ikke i sognerådet, da de allerfleste var højre eller imod de hersens venstremænd, som fandt på en del nyt. De fleste af gårdene i Gullerup og Bjergby havde forskellige jordstykker liggende hist og her, hvilket Jakob Mikkelsen fandt var meget upraktisk, og det lykkedes ham ved flere handler at få det ordnet sådan, at jorderne til Kjeldbjerggård lå samlet. Som nævnt undergravedes Jakob Mikkelsens helbred mere og mere af tuberkulose, og otte år efter den omtalte klokkebehandling blev han indhentet af døden i en alder af 57 år. Han havde i forsommeren været på besøg i skolen hos læreren og mentes at være blevet forkølet der. Han måtte gå til sengs for ikke at rejse sig igen og døde i slutningen af juni. Jakob Mikkelsens var meget gode venner med sin nabo, Peder Ringgaard, og da gårdene kun lå fem minutters gang fra hinanden og med sammenstødende jorder på de to sider, besøgte de næsten dagligt hinanden. Sædvanligvis fulgte de hinanden halvvejs hjem, og ofte sås de ved skillevejen stå og tale med hinanden, før de gik hver til sit. Da Jakob Mikkelsens lå for døden, havde han besøg af degnen, til hvem han beklagende udtalte: “I dag har Peder Ringgaard ikke besøgt mig.” Ane Povlsdatter var endnu ikke 40 år, da hun blev enke, og hun efterlevede sin mand i over 30 år, idet hun først døde i 1903. Man kan sige, at hendes livslod efter det ydre skulle være lykkeligt, idet hun blev påtvunget en enkemand og i de sidste 25 år sad som aftægtskone på gården, men man må erindre hendes føjelige natur, som betød, at hun uden modstand bøjede sig for andre menneskers vilje, samtidig med at hun i stort og småt kaldte tilskikkelserne for Guds vilje. Som vi af det følgende skal se, fløj børnene fra reden og drog ud fra øen, og det blev Ane Povlsdatters livsglæde at følge deres skæbne og læse deres breve, som hun i øvrigt gemte som relikvier i sine dragkisteskuffer, så hun med mellemrum kunne tage dem frem og kigge i dem. Om hun kunne læse dem alle sammen, er ikke sikkert, da hun langtfra var stiv i læsning og skrivning, ja det sidste kunne hun i al fald ikke på sine gamle dage. På papirer, som er underskrevet i anledning af aftægtskontrakten og gældspapirer, ses det, at der ved hendes navn står m.f.p. (med ført pen). Da sønnen Povl overtog gården, var det efter tidens skik en meget streng aftægtskontrakt, der måtte skrives under på, og det var meget nøje bestemt, hvad der skulle ydes både i penge og i naturalier og tillige, hvornår og hvor afleveringen skulle finde sted. Men Ane Povlsdatter var ingen streng kreditor. Hun fik i den østre fløj af Kjeldbjerggaard indrettet en bolig bestående af to stuer, køkken og spisekammer. I de sidste år af sin levetid flyttede hun dog ind i den ene ende af stuehuset. Det kunne være vanskeligt, når en svigerdatter rykkede ind i en gård, og en endnu ret ung svigermoder skulle leve som aftægtskone, men min moder (Johannes K’s mor, Kirsten Marie Ringgaard), som fik svigerdatterens lod, siger, at der sjældent var vanskeligheder med svigermoderen. Ane Povlsdatter havde jo aldrig haft tøjlerne i hænderne, og havde derfor ikke de ellers almindelige vanskeligheder med at give slip på dem. Hun var nærmest ved at knurre lidt, når der skulle gøres hovedrengøring i lejligheden, da hun ikke kunne lide, at nogen rørte ved hendes ting eller flyttede på dem. I lange tider levede hun højt på besøg hos børnene på Fyn, særligt børnene på Brændeskovgård, som i reglen var dem, der var af længst varighed. Da havde hun noget at fortælle os børnebørn, når hun kom hjem, og vi kom efterhånden til at opfatte denne gård som en slags eventyrgård, og der var jo også noget om det i virkeligheden. Stille som hendes liv havde været, blev også hendes død. Hun ligger begravet ved siden af sin mand på Bjergby Kirkegård. Foruden Jakob Mikkelsen var der i faderens Mikkel Jacobsens ægteskab endnu en søn Christen Mikkelsen, men allerede i tyveårsalderen begyndte han at blive sindssyg. Folk i byen tilskrev det selvfølgelig kærestesorg. Han begyndte at holde sig inde og var menneskesky og ligegyldig med påklædningen. Min mor (Kirsten Marie) har fortalt, at når børnene engang imellem så ham med sit blege ansigt og uplejede hår og skæg, flygtede de rædselsslagne. Han havde endnu sit ophold på gården, da Ane Povlsdatter flyttede ind som kone, og det var også en byrde foruden de tre børn af første ægteskab, men en dag, da han krævede et eller andet med en brødkniv i hånden, fandt hans broder, at det skulle være slut, og han kom på Viborg Sindssygehospital, hvor han døde efter nogle års forløb. Der foreligger et gavebrev, som Jakob Mikkelsen i anledning af dette ophold på sindssygehospitalet har udstedt til Alsted Bjergby kommune. Det drejer sig om en gave af et stykke jord til bebyggelse af et fattighus (det blev nedrevet ca. omkring 1930). Det anføres i gavebrevet, at gaven begrundes i, at kommunen har haft udgifter i alle retninger af nævnte hospitalsophold. Grundstykket drejer sig om et kileformet jordstykke, som lå mellem fjorden og den gamle kommunevej, som gik fra Flade til Gullerup før stormfloden i 1837-39 da Gullerup Gårde måtte flyttes og vejen ligeledes flyttes længere mod syd, hvor den endnu er forbindelsesvejen mellem Gullerup og Flade. Gavebrevet må vel opfattes som et tegn på, at Jakob Mikkelsen ikke har villet, at slægten skulle skylde sognet noget. En søster, Else Marie Mikkelsen, blev gift med Chr. Vestergård, som fik den østre del af jorden til Kjeldbjerggård, og hvorpå der byggedes en gård. En søster til Sidsel (Maren?) blev gift med Kr. Riis, Frøslev. En datter af Kr. Riis hed Stine, gift Larsen, og boede endnu i 1947 i et hus i Ø. Jølby og handlede med sukkervarer og kaldtes derfor “Sukkerstine”, er fyldt 91 år. Rap i munden og politisk interesseret. Da Jakob Mikkelsens ældste søn af første ægteskab, Mikkel Kristen Jakobsen, blev gift med Maren Ringgård, overtog de nævnte gård med jorden, der var skilt fra Kjeldbjerggård, da P. Chr. Vestergård var flyttet til V. Jølby. (Denne P. Chr. Vestergård havde en søn, Mikkel Vestergård, i Tøvring, som døde barnløs.) I Jakob Mikkelsens 2 ægteskaber var der i alt 12 børn, hvoraf de tre døde som helt små. I slægtsbogen "Slægten fra Kjeldbjerggård" er der skrevet om disse 9 børn der levede og voksede op på Mors, og deres efterslægt. | Mikkelsen (Jacob Michelsen ), Jakob (I12)
|
| 1509 | Udgivet af Daily Herald 11. marts 2022 Paul Jakobsen Kjeldbjerg, 92 af Chicago, Illinois vor elskede mand, far, bedstefar og ven-døde den 6. marts. Paul blev født på Mors den 21. januar 1930. Aages og Johanne Kjeldbjergs søn var den tredieældste af fem børn. Paul var Margit Kjeldbjergs kærlige mand i 58 år frem til hendes død i 2021. Han overleves af sine tre børn: Danny Kjeldbjerg, Annette Barndt og Alan Kjeldbjerg; hans tre kærlige svigersøn- og svigerdøtre: Wendy, Doug, og Melissa; og ti børnebørn: Hanna, Laina, Elly, Henrik, Karsten, Anya, Jakob, Grace, Beck og Erik. Som ung fløj Paul til USA med sin bror Kris som udvekslingsstudent i landbruget. De rejste tværs over landet og arbejdede på gårde i New Jersey og Californien. Paul emigrerede officielt i 1959 og bosatte sig i Illinois og lærte landskabspleje- og Plantskole-branchen af den danske indvandrer Otto Damgaard. Paul mødte sin kone, Margit (Diget) i Dansk Atletik klub (DAAC) i Chicago, hvor han var gymnastikinstruktør. De elskede at danse folkedans til polka musik, og Paul var kendt for at "flyve" over dansegulvet. De besøgte Danmark ofte og opfostrede en sammentømret familie, der med mange danske traditioner fejrede alle fødselsdage og ferier. I 1966 grundlagde Paul Poul's Landskabspleje & Planteskole i kælderen i deres hjem med kun en fuldtidsansat, en pick-up truck, trailer og en Ford traktor (som han til sidst lærte sine børnebørn at køre). Han var et mangeårigt medlem af Illinois Landscape Contractors Association fra 1972 og fortsatte at pløje planteskolen langt ind i firserne. Poul's er i dag en prisvindende, tre generationers familievirksomhed, der fortsætter med at vokse. Paul omfavnede helhjertet livet og de mennesker, han elskede. Hans familie tog hyppigt på bilture (især nød Clausen Family Reunions) og tog på fisketur og vandski ved Lake Michigan hver søndag. Han var elsket af samfundet, og deres hjem i Prospect Heights blev samlingsstedet for mange venner i nabolaget. Paul var en glad, nærværende Bedstefar, og var kendt for sine godnathistorier og snacks, dansede i køkkenet, og deltog stolt i fritidsarrangementer. Paul levede et levende liv. Han sagde: "Hvis du holder dig aktiv, bliver du aldrig gammel" - han stod ned ad bakke på ski, indtil han var 84, cyklede indtil han var 90, og gik to mil rundt i de danske hjemhaver hver dag indtil hans livs ende. Paul rørte mange liv og huskes som en kær ven for mange og en positiv, venlig og ekstraordinær kærlig mand. Vi vil savne hans lette smil, muntre brummen og ægte påskønnelse af livet. Det var en ære at elske ham. Der afholdes en mindehøjtidelighed i Grace Evangelisk Lutheran Church med efterfølgende gudstjeneste og derefter mindefest. Mindedonationer ønskes til Danish Home of Chicago. -Hanna Kjeldbjerg ________________________________________________________ Historien om anlægsgartner og planteskoleejer Poul Kjeldbjerg, afskrevet fra firmaets hjemmeside. Poul Kjeldbjerg grundlagde Pouls Landscaping & Nursery, Inc. efter at han emigrerede til USA i 1959. Startede ud med kun én medarbejder, en pickup truck, en flad trailer, og en Ford traktor (som stadig kan ses ibrug i dag) Selskabet åbnede sine døre i 1966 i Prospect Heights, Illinois. Paul (Poul) kaldte firmaet efter den oprindelige danske stavemåde af hans fornavn, som senere blev ændret, da han blev en amerikansk statsborger. Inden Poul startede som selvstændig, forbedrede Poul sine færdigheder ved at arbejde for den legendariske landskabsentreprenør Otto Damgaard. I 1986 sluttede Paul ældste søn, Dan, sig til selskabet efter sin eksamen med en BS grad i marketing fra Northern Illinois University. Samme år flyttede virksomheden sine aktiviteter til Long Grove, Illinois, hvor der blev anlagt en 45 hektar stor planteskole. I 1993 sluttede Paul yngste søn, Alan, sig til selskabet, efter at have opnået gartneri grad fra Ohio State University, og snart overtog han gartneriarbejdet på planteskolen. Virksomheden fortsætter med at vokse idet Poul erhvervede 112-hektar jord i Wadsworth, Illinois i 1999, hvor firmaet fortsætter med at drive engros planteskole. I 2012 fejrede Paul og Margot guldbryllup i Chicago, Illinois. . | Kjeldbjerg, Poul Jacobsen (I117)
|
| 1510 | Udskrift af Bjergby kirkebog for 1825 d. 13 marts. Enkemand Michel Jacobsen gaardmand i Gullerup 44 Aar. Bondepige Inger Marie Christensdatter af Gullerup 28 Aar. Forlovere: gaardmand Lars Jacobsen af Gullerup og gaardmand Bertel Jensen ibidem (samme sted) d. 13 Marts 1825. Vielsen forrettet i Bjergby Kirke. | Familie F190
|
| 1511 | Var datter af Jens Christensen Østergård (f. 1761 - d. 1838 og ikke 1741 og 1858, som der står i Slægtsbogen) og Bodil Kirstine Jensdatter (f. 1771 - d. 1834.) Bodil Kirstine Jensdatter var datter af: J. Chr. Ø. (f. 1728 - d. 1788) og hustru Anna Jensdatter Frøkjær. Anna J. Frøkjær var datter af Jens Andersen Frøkjær (f. 1706 - d. 1752) hvis far var: Anders Jensen Frøkjær. Slægtsbogen side 17. Folketællingen i 1840 viser at flg. var i husstanden: Poul Chr. Skadholm, 65 , Gift Gaardmand, Else Jensdatter, 46 , Gift, hans Kone, Jens Poulsen, 21 , Ugift, deres Børn, Niels Poulsen, 20 , Ugift, , deres Børn, Maren Poulsdatter, 18 , Ugift, , deres Børn, Ane Poulsdatter, 15 , Ugift, , deres Børn, Kirstine Poulsdatter, 13 , Ugift, , deres Børn. Jens Ibsen, 26 , Ugift, Tjenestekarl. 20-03-19: http://www.damenge.dk/slaegt/4552.htm + http://www.bolyhne.dk/Slaegtsforskning/Mineaner/fam065xx/fam06539.htm | Jensdatter Østergård, Else (I290)
|
| 1512 | Var enkemand med 2 sønner. Giftede sig efter Else Jacobsens død (var gift i 6 år), igen med en ung pige kort efter. 2 CONT Hans 2 sønner døde som unge. | Søndergård, Mads Chr. (I37)
|
| 1513 | var krovært i Give. 10-02-19 mail fra Steen Lohse (Jørgensen) modtaget 7-02-19. Kirstens far, Niels Bak Ringgaard, døde 05.11.2012. Hans far Peder Ringgaard var født 14.07.1876 og ikke 02.04.1882, som det står anført. Han døde 05.01.1957. | Ringgaard, Peder (I660)
|
| 1514 | Var tjenestepige/husbestyrerinde hos Mikkel Jakobsen, fødte en søn 2 mdr. efter brylluppet . Folketællingen i 1834 viser at flg. var i husstanden.: Mikkel Jakobsen, 54 Gift, Gårdmand og brandfoged, - Inger Maria Christensdatter, 38 Gift, Hans kone, - Jakob Mikkelsen, 18 Ugift, Deres børn, - Zidsel Maria Mikkelsdatter, 16 Ugift, Deres børn, - Maren Mikkelsdatter, 13 Ugift, Deres børn, - Christen Mikkelsen, 9 Ugift, Deres børn, - Else Mikkelsdatter, 7 Ugift, Deres børn, - Else Jensdatter, 25 Ugift, Tjenestepige | Christensdatter Gade (2.), Inger Marie (I592)
|
| 1515 | Ved datteren Edels dåb står der : (Kirsten og Mette er søstre, Mette er gift med deres fars eftermand præsten Thyge Clauen Tolstrup) Altså havde Kirsten en søster Mette, der blev gift med præsten Thyge Clausen Tolstrup, der fik præsteembedet efter deres far Jørgen Knudsen Riber. | Riber, Kirsten Jørgensdatter (I2654)
|
| 1516 | Ved Gudruns begravelse d. 22 nov. 2019 - brudstykker fra præstens tale og fra familie og gode venners taler. Gudrun voksede op på Silkeborgegnen, men kom tidligt ud at tjene på Djursland. Peder og Gudrun traf hinanden til et bal og dannede hurtigt par. Da Gudrun var 17 år, fødte hun det første barn, og da hun var 29 år, var børneflokken på 8 børn. Det var en stor familie at skulle brødføde, så for at få råd til det nødvendigste, tog Gudrun sæsonarbejde på minkfarmen i Rostved og på æbleplantagen ved Kalø. Det var en stor sorg for Gudrun, da hun i 1995 mistede Peder. Gudrun var meget glad for blomster, og passede og plejede dem godt, det gjaldt for både blomster ude og indenfor. Håndarbejde var hun også dygtig til, der blev strikket rigtig mange trøjer, strømper og sengetæpper i årenes løb. De sidste år var Gudrun ikke så godt gående, så det kneb med at kunne passe haven, men med gode venners hjælp, blev arbejdet udført efter nøje instruks fra Gudrun. Hukommelsen var god, særlig når det drejede sig om familien, Gudrun havde alle sine 8 børn, og ca. 25 børnebørn, 30 oldebørn og 5 tipoldebørn i tankerne. Gudrun blev boende på ”Langen”, indtil i foråret 2019, hvor hun flyttede til Rønde Plejehjem. Gudrun døde 16. november 2019 i en alder af 98½ år. | Christensen, Gudrun (I66)
|
| 1517 | Vielse i afskrift (PDF).: 1722 Jens Jørgensen og Anne Josephsdatter. | Familie F891
|
| 1518 | VIELSE nr. 8 den 21-10-1890 i kirkebog Thorning Sogn, Lysgård, Viborg: Her står: Ungkarl Christen Jensen Basse af Blegind født 15 Novbr 1863, vac. 28 Maj 1864 Pige Christine Caroline Christensen af Vattrup født 1 Juli 1869, vac. 12 Juli 1876 FORLOVERE: Gmd. Jakob Johan Christensen Vattrup, Hans Christen Christensen, Ungstrup PS: hun opholder sig i Vattrup ved vielsen, men er født i Foldby sogn. | Familie F528
|
| 1519 | Vielsen i afskrift (PDF).: 1730 Bouberg Henrich Nielsen og Maren Knudsdatter Degn (Henrich Nielsen Bouberg og Maren Knudsdatter Degn, Henrich Bouberg og Maren Degn). | Familie F493
|
| 1520 | Vielsen fundet.: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=160281#160281,26941789 - opslag 95 - side 116 - Blegind kirkebog er nr. 1 - 1916 - den 08-08-1916 Ungkarl Peder Niels Pedersen af Bering, Kolt Sogn, Ning Herred født i Berring den 25-09-1889, 24 Aar (er en fejl da der under dåb står 05-09-1889) af forældre Snedker Peder Pedersen og Hustru Johanne Jørgen af Bering. Pige Anna Basse af Blegind Mark og Sogn, Hjelms Herred. Født i Vejlby, Hasle Herred 23-04-1894, 22 Aar af FORÆLDRE: Christen Jensen Basse og Hustru Kristine Karoline Christensen af Blegind | Familie F165
|
| 1521 | Vielsen i kirkebogen: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=161856&side=147 - nr. 0, øverste. Borgerlig viet i Nykøbing | Familie F227
|
| 1522 | Vielser voldte særlige kvaler for frimenighedens medlemmer. Fordi det fra 1851 til 1922 kun var muligt at blive borgerligt viet, når mindst en af parterne stod uden for folkekirken. Maries far Rasmus Lund, som var frimenighedspræst, kunne ikke foretage en gyldig vielse af frimenighedsfolk i frimenighedens kirke. (Dette fik først fuld borgelig gyldighed ved den nye ægteskabslov af 1970.) Da Marie Lund den 24. september 1886 skulle giftes med frimenighedspræst Søren Anker Møller, Klim, udmeldte Marie Lund sig umiddelbart forinden af folkekirken, hvorefter den borgerlige vielse fandt sted på rådhuset i Nykøbing og herefter den kirkelige højtid i Ansgarskirken. (Redaktør Henrik Fog fortæller, at by- og herredsfoged Riise "var nærved at gaa ud af sit gode Skind, da han skulde til at vie en Præst til en Præstedatter. Han havde aldrig udført en borgerlig Vielse eller tænkt sig den Mulighed at kunne komme til at udføre en saadan") Kilde: Morsø Frimenighed 1871 - 1971. | Lund, Marie (I2710)
|
| 1523 | www.cslarsen.dk skriver at han er gift med Inger Laustdatter | Christensen, Poul (I495)
|
| 1524 | www.cslarsen.dk skriver at Jens Christan Christensen d. 31-03-1833 blev gift med Johanne Balle Gaardejer "Bondegaard" i Nees 1-12-2020 fundet på et GENI træ.: Jens Christian var rimeligvis opnævnt efter moderens farfader. Sin ungdom tilbragte han paa barndomshjemmet "Søndergaard" Hans Farbroder, Josef Christensen, der havde været barnløst gift med Helle Poulsdatter Bonde, men nu var enkemand, overdrog ham sin gaard "Bondegaard" i Nees mod at han selv kom paa aftægt. Gaarden var da paa 8 Td. 6 Skp. Hartkorn. Jens Christian der ikke havde været soldat, skildres som en mindre mand med sort haar og skæg. Han var af en noget "knarrevorn" karakter, men var dygtig og energisk, og drev sin ejendom betydeligt op. Det synes ikke, at han ellers har taget del i det offentlige liv. Mærkeligt nok findes der ikke blandt hans efterkommere noget synligt minde fra hjemmet i Nees. Forfatteren (Jens Chr. Søndergaard) har vist det eneste der eksisterer, nemlig en saakaldt "velsignelse" der i glas og ramme har hængt i Jens Christians hjem, og som var tegnet og prentet af en omvandrende maler fra Thy, Rudolph Kjær, og er dateret d.18.8.1844. I en ramme, flankeret af to træer, er paa en sokkel rejst en støtte, kronet af to hjerter. Paa soklen der flankeres af et hjerte og et anker, staar Dydens mindestøtte! tilegnet I.C.Christensen og hustru Johanne Christensdatter Nees af Rudolph Kjær. Overskriften er Lykønske! og støtten er omgivet af følgende tekst: ........................................................ Jeg ønsker eder al fryd og held maa tegne hvert eders fjæd paa jorden, og himlen fæstne jer fremtids vel. Og selv i stræbe ved flid og orden at tækkes herren og alle gode :/: i her maa omgaaes paa denne klode :/: :/: det giver gud! :/: Gid sundhed blomster paa eders kind til snehvid alder jer isse kroner. Gid fred og kjærlighed i jert sind og i jer bolig bestandig troner. O! da skal lykke og himlens ynde, :/: hver følge af eders daad forkynde :/: :/: Det giver gud. :/: Gid eders afkom bestandig maa jer skaffe glæde, mens her i leve, Gid de maa faste i dyden staa og altid regnes blandt de gjeve, der hylder dyden og ret og orden, :/: og lykke dem følger her paa jorden. :/: :/: Det giver gud.:/: Og naar engang i skal gaa herfra, thi her i ikke altid skal være, gid i maa vandre til himlen da og nyde glæde og held og ære. Og kiærlighed skal da alt indslutte, :/: ja, eders kiærlighed selv indslutte.:/: :/: Det giver gud.:/: Jens Christians død skyldes et ulykkestilfælde. I februar 1870, da han for hjemadgaaende kom spadserende, blev han anraabt af et forbipasserende køretøj og tilbudt at køre med, men da han vilde stige op paa vognen, gled han og brækkede benet. Han blev saa kørt hjem, og samme dag kørte sønnen Christen Madsen og svigersønnen Lars Peter Olkjær ham til Nors i Thy til en "klog kone" Stine Kusk, der havde en hel klinik med opredte senge til patienterne. Benbruddet blev ordnet, men Jens Christian blev meget syg (rimeligvis en hjernerystelse). Sønnen Christen Madsen var hos ham hele tiden indtil faderen døde d.2.4.1870. De samme som havde kørt ham til Nors, hentede saa hans lig. Den ældste af sønnerne, Josef, der selv laa for døden, bad om lov til at se faderen endnu engang, hvad han ogsaa fik lov til, 5 dage efter var han selv død og blev begravet sammen med faderen. 5 maaneder før var hustruen Johanne Balle, død, nemlig d.6.11.1869. Det ses af skifterettens protokoller, at børnene selv foretog skifte uden rettens medvirkning. De solgte "Bondegaard" til Caspar Buchwald, der var gift med Krestine Olkjær fra Nees, en søster til den Lars Peter Olkjær, der var gift med Mette Søndergaard (kap.23). Gaarden blev solgt for 22000 Rdl., og der blev 2300 Rdl.til hver af de efterlevende børn. Buchwald kaldte gaarden "Neesgaard". Nu hedder den "Enggaard", har matr.nr.3b 3c og 4a og ejes af enkefru Musse Hansen. | Christensen, Jens Christian (I496)
|
| 1525 | www.milloup.dk/is/horningblegind1739-cop.htm - afskrift 1778 - her står.: trolovet Jørgen Olufsen og Maren Mortensdatter af Blegind + senere i bogen: copul Jørgen Olufsen avlskarl og Maren Mortensdatter af præstegården | Familie F570
|
| 1526 | x | Kaae, Mette Marie Olesdatter (I1688)
|
| 1527 | x | Hansen (ændring til Møldrup 1905), Agner Valdemar (I1656)
|
| 1528 | x | Larsdatter Lynggaard, Karen (I1919)
|
| 1529 | x | Familie F223
|
| 1530 | x | Basse, Bodil Christendatter (I1906)
|
| 1531 | x | Familie F707
|
| 1532 | x | Nørgaard, Kristine Jensen (I2050)
|
| 1533 | x | Familie F813
|
| 1534 | x | Jørgensdatter, Kirsten (I487)
|
| 1535 | x | Jørgensdatter, Kirsten (I487)
|
| 1536 | x | Pedersen, Jørgen (I3009)
|
| 1537 | Ældste hidtil konstaterede slægtning på Kjeldbjerggård. Se Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 side 10. Kjeldbjerggaard i Gullerup, Bjergby Sogn. + 20-03-19: E-mail fra Niels Windfeld Lund + fundet i kirkebogen Ydby sogn, som den første under 1735: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=160316#160316,26946866 (Det er opslag på side 68, hvis linket ikke virker) | Larsen, Jacob (I22)
|
| 1538 | Årstallet og navnet er set på www.geocities.com/Hertland/Meadows/1025/slaegt/g066.htm#I133 d.18-11-2002. Slægtsbog for efterkommere efter Anders Jensen, gårdejer i Saltbækvig i Ås, Skjoldborg Sogn, født 1803. Dansk Slægtsforskning, 1978. | Jensdatter, Maren (I429)
|