| Notater |
- Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962.
Hele afsnittet kan læses under Jens Toft, notater.
Esther Schrøder gift med Jens Toft.
Jens Toft sagde sin stilling i København op og rejste rundt i Mexico og lærte det spanske sprog. Her fik han ansættelse som disponent på en stor cement- eller teglværksfabrik, hvor han både fik en god løn og fin villa til tjenestebolig. Nu fandt Jens Toft, at han turde bede en pige, som han kendte fra København, rejse over til sig og gifte sig med ham. Esther Schrøder, som pigen hed, var ikke bange for at vove sørejsen, men hun kom også fra Esbjerg, datter af en bogtrykker. På vejen derover kom skibet ud for en voldsom storm og blev slået i stykker og ville synke. Alle, - først kvinder og børn, skulle i redningsbådene, men en gammel sømand holdt Esther tilbage og sagde at hun skulle blive hos ham på skibet, da redningsbådene ville gå til bunds (de var allerede overfyldte). Sømanden bandt hende og sig selv til masten på det højeste sted af skibet. Redningsbådene gik til bunds, men dagen efter forliset blev Esther og sømanden taget op af et skib og sejlet til Hamborg, hvor rederiet fandtes.
Modet var ikke tabt hos den Esbjergensiske pige, og efter udbetalingen af erstatning og ny billet, og besøg i Esbjerg og på Mors, rejste hun på ny, og nåede denne gang velbeholden til Mexico City, hvor Jens boede. De blev gift og havde det strålende og fik efter et års forløb en søn, som blev døbt Clemens, opkaldt efter Nykøbings skytshelgen St. Clemens.
Men i Mexico fik kommunismen overtaget og en skønne dag, efter 4-5 år, blev der revolution og arbejderne på fabrikken stillede en morgen på kontoret og tilfangetog ledelsen og skød et par stykker af dem. Men Jens Toft havde altid som dansk demokrat stået på god fod med arbejderne, så ham lod de gå, men han kunne dog ikke mere bruges på fabrikken.
Så var det igen på "bar bund" for den lille familie, og føden måtte tjenes samtidigt med penge til billetten hjem, da det så ud til at revolutionen holdt ved. Jens blev agent i de nye kunstsilkestrømper og var "professor" ved et korrespondanceundervisningsinstitut. Esther udnyttede sit kendskab til kogekunst på et hotel og Clemens tumlede rundt med mexicanerbørn af alle hudfarver.
Efter et års tid rejste de hjem til Danmark ribbet for alt, - også illusioner. Også i Mexico havde Jens samlet på oplysningsmaterialer og billedstof og under sine salgsrejser ude i det store land, havde han deponeret dette og bøger og lignende hos en katolsk præst, som de havde været nabo til. Da hjemrejsen skulle foregå, viste det sig, at præsten var forsvundet og havde medtaget de betroede ejendele.
Efter de 7 år i Mexico kom familien i 1929 hjem til Danmark med livet i behold og drengen Clemens, der kun talte spansk, han var da 5 år. Det værste var, at Jens Toft havde tabt troen på sig selv og en fremtid. I stedet for havde han hengivet sig til en skæbnetro, der gik ud på, at hvis det var meningen, at det skulle blive bedre, så skete det uden den hjælp fra hans side, som hidtil ikke havde givet et godt resultat. For at få tag over hovedet flyttede de under de mest primitive forhold ind i et havehus. Esther flyttede med ham, men søgte senere skilsmisse. Clemens voksede op hos sin mor, men blev ved at besøge sin far.
Esther blev efter et par års tid gift igen.
|
1901 - 1980 (79 år)
