| Notater |
- Fra slægtsbogen skrevet i 1962 af Johannes Kjeldbjerg:
Ugift, men forlovet i 1962 med lærerinde fra Kbh. Først landmand så lærer fra den frie lærerskole, Ollerup. Boede i Holsted et par år, mens han var ansat ved Ungdomsskolen i Holsted (medio 1950 erne?).
Derefter til Nr. Snede Statsfængsel som lærer, og senere ansat som fængselslærer ved Ungdomsfængslet, Nyborg.
Tillæg til slægtsbogen:
Et par år højskolelærer ved den nordiske folkehøjskole i Italien (1962) hvor han mødte Mette, som han giftede sig med. Sammen fik de døtrene Ditte og Lotte.
Privat oplysning: Er gudfader til Else Kjeldbjerg f. 1954.
.
.
- Mail modtaget fra Niels Mejlhede Jensen d. 24-2-2017
Kære Else.
Jeg skriver for at fortælle at min morbror Poul Mejlhede er død i går af influenza.
Jeg besøgte ham på plejehjemmet for 3 uger siden, og da var alt i orden, og vi talte om gamle dage.
Jeg har skrevet nedennævnte linjer til min nærmeste familie, som jeg så deler med dig:
Poul Mejlhede, en kort ungdomsepisode i et 94 år langt liv:
Poul fik så lov til at leve mere end 70 år ekstra. Det skete takket været Gestapo.
Kan det nu passe? Gestapo, det frygtede hemmelige tyske politi som ellers pinte så mange ihjel.
Jo. For død mand sladrer ikke, så de tyske soldater skulle komme med Poul i levende live til en gang Gestapo massage.
Poul og 3 andre var ellers blevet fanget og sat op på lastbilen en nat i Gribskov, da en snes modstandsfolk blev overrasket af tyskerne under modtagelse af nedkastede våben fra engelske fly i marts 1945. Men da de andre modstandsfolk ikke ville med på lastbilen, men i stedet var løbet bort i skoven, de mest modige dog ikke længere bort end at de i skjul bag træer begyndte at skyde efter tyskerne, ja så blev der mulighed for også Poul at løbe en motionstur i skoven.
2 måneder senere, det var 5’maj 1945, i befrielsesdagens kåde rus, hvor de mange nytilkomne københavnske såkaldte frihedskæmpere besatte bryggerierne for at tiltage sig del i deres belønning, blev den nordjyske bondekarl Poul med gevær sat til at bevogte nogle tilbageholdte mistænkte værnemagere og tyskerfraterniserede (fx piger der skulle klippes skaldet og have malet hagekors på de bare bryster. (Det skete ikke for min moster Johanne, men mere eller mindre for ca 1/3 af de piger der var ”tyskerpiger”)).
Så pludseligt rullede en tysk militærjeep med en desperat sergent + 2 soldater op foran intetanende Poul, der ikke forventede værre modstand end nogle skældsord. Poul overgav sig igen øjeblikkeligt og nedlagde våbnet. Som en fredens mand. Så blev Poul kørt med hen en tur i den begyndende nyudsprungne Gribskov. (Han begyndte vel efterhånden at kende den skov). Her forventede Poul at blive henrettet, for ellers forlangte sergenten at få sin danske kæreste i beskyttelse. Men hun undgik åbenbart hårklipningen, så efter at have kørt rundt i skoven til langt ud på natten blev Poul sat af til at nyde forårsnatstilheden midt i skoven. Mens andre modstandsfolk inde i byen højlydt fejrede den nyvundne frihed uden tysk spærretid med natlig udgangsforbud.
Som fortalt til mig i en af vores mange stille samtaler. Kærlig hilsen Niels Mejlhede Jensen
|
1923 - 2017 (94 år)
