Notater |
- Kilde: Jens Chr. Jensen Søndergaard der er forfatter til slægtsbogen "Søndergaard slægten fra Øster Jølby"
Josef var en lille, beskeden og godmodig mand, der i meget lod sig lede af sin kone, men dog alligevel en mand med en bestemt mening. Man fortæller saaledes om ham, hvorledes han engang satte sognefogeden "paa plads". Paa den tid gav gaardmændene frivilligt til sognets fattige. Det var ikke, fordi Josef var velhavende, tvætimod, men lidt mælk havde han da, og en gammel kone, der boede nabo til ham, fik mælk der i gaarden hver dag.
Pludselig kom sognefogeden ind paa, at hun skulde hente mælk i nabobyen Tøving, og den gamle kone kom grædende over til Josef og klagede sin nød, for der var jo langt at gaa. Josef trøstede hende og sagde, at hun bare skulde blive ved at hente sin mælk hos ham, som hun plejede, saa skulde han nok tale med sognefogeden.
Josef nægtede saa at give mælk til de fattige, hvis ikke det var til omtalte kone; saa matte sognefogeden give efter og konen var atter glad.
Maren og Josef købte ved deres giftermaal en mindre gaard i Galtrup (matr.nr.3d) hvor alle børnene er fødte.
De gamle bygninger er nu fornyede og gaarden sat i mønsterværdig stand af sønnen Anton, der overtog den efter forældrene.
Maren Josef som hun almindeligvis kaldtes, døde forholdsvis ung (51 aar), alle børnene er døbt Josefsen, men har faaet tilladelse til at bære familienavnet.
|