| Notater |
- 14-03-2020 fundet dåb i kirkebogen: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=162064&side=113 - opslag 113
Nedenstående er skrevet af Hans Ole Windfeld Lund (Kirsten og Jørn's ældste søn).:
Jørn Windfeld Lund f. 24/1 1910 i Fredericia, d. 7/3 1979 i Ringkøbing, var en mand med flere talenter. Ej heller var han så meget for skolegang og selv om han var begavet og fra en fin provinsbyfamilie i Fredericia, så ville han ud at tjene på landet som 14-årig. Det kom han da også og arbejdede sig op i graderne i landbruget, indtil han fik den ide at udvandre til Canada i 1928. Her blev han dog ikke cowboy, men en såkaldt sheephand i det vestlige Canada omkring Calgary. Desværre blev han syg af klimaet og vendte i 1931 tilbage til moderlandet og genoptog sin karriere som forvalter ved større godser i Jylland bl. a. på Gammel Kjærgård ved Silkeborg. Her blev han udsat for en færdselsulykke, der bevirkede, at han måtte holde en pause fra landbruget. Under sin rekonvalescens, og mens han ventede på at begynde på landbohøjskolen i Købehavn, fik han arbejde som telefonpasser hos en arkitekt i Fredericia. Denne arkitekt var glad for de våde varer og forsømte forretningen, så Jørn måtte ofte lave meget mere end at passe telefon og lave kaffe, som f.eks. at hjælpe med at tegne arkitekttegninger. Herefter kom han til København og begyndte på Landbohøjskolen, mødte Kirsten Marie og blev gift med hende.
Men Jørn fik kun taget 1. del af landbrugskandidateksamen. I 1938 gik han med sine landmålingstegninger fra landbohøjskolen og med sin "arkitekterfaring" fra Fredericia til Kgl. Bygningsinspektør Axel Maar, som søgte medarbejdere. Her fik han en stilling foran flere andre mere formelt kvalificerede ansøgere. Hos Maar var han bl.a. med til at færdiggøre restaureringen af Kronborg. Ved den tyske besættelse af Danmark 9/4-1940 havde han nedsat sig som selvstændig arkitekt og familien flyttede til et rækkehus i Valby, en bydel de boede i fra de kom til hovedstaden og til de forlod den 30 år senere. Under krigen var Jørn involveret i forskellige spektakulære projekter såsom saneringen af Borgergade kvarteret i Kbhn. og opførelsen af det meget anerkendte byggeri Dronningegården og Christiansgården. Han kom i mediernes søgelys med mediestunts, som f.eks. en ide med at bygge sommerhuse rundt i hele Grib Skov. Ligeledes involveredes han i modstandsbevægelsen som medlem af gruppen Holger Danske. Efter krigen arbejdede han mest med enfamilieshuse og begyndte at tænke på standardisering af byggeriet og elementbyggeri. Sammen med sin bror, civilingeniør Thomas Windfeld Lund, udtænkte han i 1948 et typehus, et såkaldt skalhus med et buet støbt tag. Men tiden var ikke inde til typehuse, og det blev ingen succes. I 1950-erne fik han mange opgaver inden for industrien og han videreudviklede sine ideer om standardisering. Hans byggestil ses tydeligt i hele industrikvarterer uden for København som f.eks. i Herlev. Han havde nu oparbejdet en større tegnestue med omkring 10 medarbejdere, hvor i blandt taltes senere kendte arkitekter som Jan Gehl og Hans Munk Hansen, og han selv kunne da regnes for en af landets førende arkitekter inden for industribyggeri.
I 1960 købte parret en gård i Guldforhoved ved Bording, som sammen med 2 andre ejendomme blev slået sammen til en stor gård på omkring 200 tønder land. Med en arkitekt som ejer, skulle bygningerne naturligvis totalombygges og et nyt stuehus blev byggeti såkaldt arkitektbetonet stil, og gården blev som ''Lykkemosegård" i 1962 omtalt med illustration i avisen Jyllandsposten. I det daglige blev gården drevet af en bestyrer, og der var også en overgang ansat en murersvend og en arbejdsmand til byggeriet. Det var meningen, at arkitektfirmaet skulle køre videre i København, men det gik slet ikke, da Jørn og Kirsten Marie rejste frem og tilbage mellem København og Jylland og ikke kunne klare at se til begge ting.
Så i 1965 flyttede de permanent til Guldforhoved for, som Jørn udtalte sig til en journalist fra Jyllands-Posten: "Det interesserer mig mere at dyrke jord end at tegne fabrikker, og da jeg for længst har overvundet følgerne fra uheldet, der i sin tid slog mig ud, vender jeg nu tilbage til Jylland som aktiv landmand, i et område hvor jorden er meget forskellig, men som der absolut er muligheder i". Landbruget var især baseret på fåreavl, og han udviklede en stor og anerkendt avlsbesætning med Texelfår, hvormed han høstede mange præmier på dyrskuer. I 1970 blev han alvorligt syg og fik indopereret en pacemaker. Økonomisk kunne de ikke klare den store gård og flyttede i 1971 til et husmandssted i Nørhede øst for Ringkøbing. Her fortsatte han med en mindre fårebesætning, lavede kurser om fåreavl og helligede sig ellers forfattergerningen, som han var så småt havde påbegyndt 10 år før. Det blev til følgende publikationer:
· "Industribyggeri", 1962
· "Fårestalde", 1972
· "Fåreavlerens Håndbog", 1976,
som blev ensucces og var i en årrække "biblen" for landets fåreavlere.
· "Helteglorie", 1977, roman fra besættelsestiden, delvis selvbiografisk.
· "Hjemmeværnsmand 1949-1979", 1978,
som var et udslag af hans ivrige engagement i hjemmeværnet, han som kompagnichef, kaptajn og tilsidst major var medlem af siden starten i 1949. Han var også en dygtig pistolskytte og vandt som sådan adskillige medaljer.
· "Henriks heste",
er en uudgiven "drengebog" om hans førskoletid. En historie herfra, redigeretaf sønnen Ole, blev publiceret som "Året med to juleaftener" i julehæftet "Ved julelampens skær" 2008.
Godt en måned efter sin 69 års fødselsdag døde Jørn i 1979, formentlig som følge af sin hjertesygdom.
|
1910 - 1979 (69 år)
