Notater |
- m?ske
Qaadduaat
efter GH d?d samme ?r som Sanimuinaq blev f?dt alts? ca 1854. Dette er godt nok m?rkeligt, da han skulle have f?et to b?rn senere (Iisimmardik ca 1859 og Sanik ca 1864).
GH skriver side 41:
"....et mennesketomt skib var nemlig for mange ?r siden set drivende mellem spredt is udfor Sermiligak-fjorden. De n?rmere omst?ndigheder ved dette skib erfarede jeg f?rst senere af den mand, der havde set det, nemlig Angitinguak. Denne, der er mellem 55 og 60 ?r gammel, havde dengang f?et korte bukser p?, men var ikke gift, og m? alts? have v?ret mellem 15 og 20 ?r gammel. Han var sammen med sin nu afd?de svoger, faderen til Narsingertek og Sanimuinak, og det var 5 ?r f?r svogeren d?de. Narsingertek var f?dt dengang - ham har vi ansl?et til at v?re 40 ?r - men derimod ikke Sanimuinak
som blev f?dt samme ?r som faderen d?de. - Sanimuinak er ansl?et til at v?re 35 ?r gammel - Skibet blev fundet om om efter?ret, flydende i vandet mellem den spredte is, og alts? omtrent i ?ret 1845.Angitinguak og hans svoger blev i begyndelsen meget bange for skibet, for det var s? stort som en lille ?, og de vidste ikke, om der var mennesker ombord. De n?rmede sig det derfor meget forsigtigt agterfra. Det havde en flad bagende, der var lige s? bred som vort hus, der udvendigt var ca 8 alen bredt. Isen havde trykket et stort hul i agterenden. Skibet var s? langt, at Angitinguak kastede fuglepilen, roede hen og tog den op, kastede den atter, tog den op og f?rst fjerde gang han kastede, kom den forbi skibet. Dette havde en fyldig, rund forende uden gallionsfigur. N?r folkene sad i kajakken, kunne de med kajak?ren n? r?lingen af skibet, der var sortmalet udenbords, havde hvid r?ling og var r?dmalet indenbords. Det havde tre master, hvoraf den agtereste var mindst, men hel og havde en r?d fl?j p? toppen. Den var forsynet med saling, men havde ingen r?er. De to store master var forsynede med m?rs og sv?re r?er under disse, men masterne var afkn?
kkede t?t ovenover m?rsene. Bovsprydet var s? langt som en kajak. Fra master og spryd gik tykke tove og jern ned til skibssiden, hvor der fandtes sv?re jernbeslag, til hvilke de var forbundet ved k?ttinger. Det lykkedes svogeren at komme ombord i skibet, men Angitinguak kunne ikke komme op, fordi han var for lille. Skibet var fyldt med vand indvendig, og store fade fl?d omkring i lasten. Agterude p? d?kket fandtes en ?ben hytte, der hvilede p?
st?tter, men skibet havde ingen fart?jer. En stor pumpe stod p? d?kket, og en pumpestang medtoges tilligemed andet jern, der sad langs med skibssiden. De undrede sig meget over de store masser jern, der fandtes overalt.
Da de tillige med andre kajakm?nd dagen efter gik ud for at ops?ge skibet, var det drevet bort."
|