| Notater |
- GH side 41, 42, 109, 145 (foto 30.5.85), 146, 174
ejer 1 kajak og 1 telt
foto 27.05.1884?
GH skriver side 41:
"....et mennesketomt skib var nemlig for mange ?r siden set drivende mellem spredt is udfor Sermiligak-fjorden. De n?rmere omst?ndigheder ved dette skib erfarede jeg f?rst senere af den mand, der havde set det, nemlig Angitinguak. Denne, der er mellem 55 og 60 ?r gammel, havde dengang f?et korte bukser p?, men var ikke gift, og m? alts? have v?ret mellem 15 og 20 ?r gammel. Han var sammen med sin nu afd?de svoger, faderen til Narsingertek og Sanimuinak, og det var 5 ?r f?r svogeren d?de. Narsingertek var f?dt dengang - ham har vi ansl?et til at v?re 40 ?r - men derimod ikke Sanimuinak
som blev f?dt samme ?r som faderen d?de. - Sanimuinak er ansl?et til at v?re 35 ?r gammel - Skibet blev fundet om om efter?ret, flydende i vandet mellem den spredte is, og alts? omtrent i ?ret 1845.Angitinguak og hans svoger blev i begyndelsen meget bange for skibet, for det var s? stort som en lille ?, og de vidste ikke, om der var mennesker ombord. De n?rmede sig det derfor meget forsigtigt agterfra. Det havde en flad bagende, der var lige s? bred som vort hus, der udvendigt var ca 8 alen bredt. Isen havde trykket et stort hul i agterenden. Skibet var s? langt, at Angitinguak kastede fuglepilen, roede hen og tog den op, kastede den atter, tog den op og f?rst fjerde gang han kastede, kom den forbi skibet. Dette havde en fyldig, rund forende uden gallionsfigur. N?r folkene sad i kajakken, kunne de med kajak?ren n? r?lingen af skibet, der var sortmalet udenbords, havde hvid r?ling og var r?dmalet indenbords. Det havde tre master, hvoraf den agtereste var mindst, men hel og havde en r?d fl?j p? toppen. Den var forsynet med saling, men havde ingen r?er. De to store master var forsynede med m?rs og sv?re r?er under disse, men masterne var afkn?
kkede t?t ovenover m?rsene. Bovsprydet var s? langt som en kajak. Fra master og spryd gik tykke tove og jern ned til skibssiden, hvor der fandtes sv?re jernbeslag, til hvilke de var forbundet ved k?ttinger. Det lykkedes svogeren at komme ombord i skibet, men Angitinguak kunne ikke komme op, fordi han var for lille. Skibet var fyldt med vand indvendig, og store fade fl?d omkring i lasten. Agterude p? d?kket fandtes en ?ben hytte, der hvilede p?
st?tter, men skibet havde ingen fart?jer. En stor pumpe stod p? d?kket, og en pumpestang medtoges tilligemed andet jern, der sad langs med skibssiden. De undrede sig meget over de store masser jern, der fandtes overalt.
Da de tillige med andre kajakm?nd dagen efter gik ud for at ops?ge skibet, var det drevet bort."
GH og JP's ?stgr?nlandske Sagn og Fort?llinger:
1. Kamikinaq
30. En sandf?rdig fort?lling fra Angmagssalik om m?nen.
33. Et bes?g hos Akilineq-beboerne.
39. Om rener, moskusokser, harer og "dyr med jernhale".
42. Sieterevarsussuaq og Kopaluarsussuaq.
?ndemaneren Karrak (fort?lling 28. og 30.) var hans fars onkel.
JP dagbog august 1896:En af disse ?stl?ndinge ved navn Um?ringneq havde i for?ret dr?bt en mand, fordi denne vilde dr?be ham. Da jeg spurgte Um?ringneq, om han virkelig havde myrdet manden, svarede han uden t?ven og rent ud af landevejen, at det var sandt, hvad folk fortalte om drabet. I alles p?h?r fortalte han derp? enkelthederne ved mordet, som er g?et til p? f?lgende m?de. Angitangitik, som var U.'s svoger, havde dr?bt en mand, da de for et par ?r siden var p? en af deres rejser sydp?. U. mente da, han som svoger, havde ret til at give A. en irettes?ttelse, men herover blev A. s? vred, at han truede med ogs? at ville dr?be svogeren. Senere fors?gte s? A. at tage livet af en mand ved navn Ikitak for at tage konen fra ham, og en dag her i for?ret havde A. besluttet at g?re det af med sin svoger. Men U. havde heldet med sig, det lykkedes ham at vriste kniven ud af morderens h?nd, hvorp? ham med tre knivstik stak A. ihjel. Og U. sluttede sin beretnming med at sige, at da han havde for?vet mordet i n?dv?rge, h?bede han ikke at vi vilde v?re vrede p? ham, thi som han tilf?jede:"Enten skulle jeg lade mig dr?be af A. eller ogs? skulle jeg dr?be min svoger, og da jeg nu gjerne vilde leve for min kones og mit
barns skyld, foretrak jeg at komme min modpart i forkj?bet." Man kan ikke andet end indr?mme, at U.'s raisonnement er fuldst?ndig logisk; thi selv en kristen mand vilde have handlet p? samme m?de i selvforsvar.
|
1829 - 1894 (65 år)
(Alder 75 år)