| Notater |
- Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962: Bjergby, Lars Lynggaard Pedersen var bror til Inger Kristine Pedersen (Pedersdatter), der blev gift med Jakob Mikkelsen. (Jakobs 1. kone). Lars fik tilskødet gården Klitgård, før faderen, Peder Mortensens, død. se side 23 under Else Jakobsen.
Fra Slægtsbogen Ane Christensdatter(født på Søndergård) og hendes efterkommere forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller:
Kirsten Christensdatter var født på Østergård i Tøving d. 14/3-1822. Hun blev gift med gårdmand Lars Lynggaard. De ejede Burhøjgård i Bjergby. Lars Lynggaard var en kendt mand på Mors, han var i en årrække Amtsrådsmedlem, medstifter af Landbygningers Brandforsikring for Thisted Amt og et virksomt medlem af frimenigheden i Øster Jølby. Hans virksomhed har sat dybe spor i egnen.
Kirsten var en sjælden god og virksom kone, i et gravskrift lignes hun i fromhed ved sin moder. Hun var ualmindelig god mod tjenestefolkene og andre arbejdere, som kom i den ret store gård, og meget gavmild mod sognets fattige.
Nekrolog: I "Mors Dagblad" fra 14.-2.1898 findes følgende Artikel: LARS LYNGGAARD. Den 9. Februar døde en af Morslands Storbønder, Storbonde i bedste Forstand, Lars Lynggaard i Bjergby. Han opnåede en høj Alder, 84 år, og var en Pryd for sin Stand 1ige til sin Død. Lars Lynggaard fødtes i Klitgaard her på Mors den 23. Januar 1814, Faderen, Peder Mortensen, og Moderen, Karen Lynggaard, var begge fra Lødderup Sogn. I 1844 blev han gift med Kirsten Kristensen, Datter af Gårdejer Kristen Madsen og Hustru Ane Søndergaard i Bjergby. Han overtog sin Hustrus Fødegård - den han boede i til sin Død. Lars Lynggaards i Bjergby var et af de Hjem, hvor der var godt at være både for store og små. Kirsten Lynggaard var en stille og blid Hustru og Moder. Hun var af de stille i Landet, men hun havde en såre heldig Indflydelse på sine Omgivelser, grundet på sit rige og varmtfølende Hjerte og sin åbne Hånd. Hun havde sikkert bidraget sit til, at Lars Lynggaard altid var den hjælpsomme Mand, både med Råd og Dåd. Han hører til en Slægt, der sætter dybe Spor, og selv har han ved sin Færd efterladt sig Spor, der længe vil kendes. Mange er de, der vil savne Lars Lynggaard og mindes ham med Glæde og Taknemmelighed. Ikke få er de Tillidshverv, han har haft både i kommunal og andre Henseender. Han har således i en Række år været Sognefoged, Medlem af Sognerådet og i Tredserne var han Medlem af Amtsrådet. I sin Tid arbejdede han stærkt på at få tvungen Fattighjælp afskaffet i Bjergby Sogn, hvilket også så nogenlunde lykkedes en Del år, ved at man i Kommunen dyrkede fælles Jord til de fattiges Underholdning. Han tog virksom Del i Oprettelsen af Brandforsikringen for Bygninger i Thisted Amt, ligesom han også med Ihærdighed arbejdede for Oprettelsen af Brandforsikringen for særlige Ejendele på Mors og sad i mange år i Bestyrelsen for samme. Sin Gråd drev han mønsterværdigt i sine kraftige år. Han var en af de første på egnen, der gjorde Forsøg med Dræning, ligesom han også var en af de første, der gik over fra at sælge magre Stude og til selv at fede dem. Den kjønne Have og øvrige Træplantning vidner om, at han også havde Sans og Dygtighed i den Retning. Lediggang var Lars Lyngg1ard en Hader af. Var han ikke at finde ved andet Arbejde, var man altid sikker på at finde ham i Smedjen, hvor hans Nævenyttighed kom ham til gode, thi skønt han aldrig havde lært Smederiet, så kunne han dog for en stor Del istandsætte Gårdens Redskaber, og det blev han ved med så at sige til sin Død. Men trods sin Arbejdsiver havde han dog altid Tid til Samtale, især når det gjaldt nyttige Foretagender. Gammel og aflægs blev Lars Lynggaard ikke. "Gammel" ville han ikke være, og aflægs fik man aldrig Indtryk af, at han var. Man kunde således omtrent altid være sikker på at træffe ham ved større Folkemøder og ved kirkelige Møder og ret ofte om Søndagen i Kirken, og man kunne aldrig se på ham, at han var så gammel, som han var. Han var godt med i Tiden, både i den ene og den anden Retning. Da der for mange år siden blev Tale om at oprette en Højskole i Galtrup, var han en af de ivrigste til at fremme Iværksættelsen af denne Sag både med Mund og Hånd, og noget lignende gentog sig senere, da samme Skole skiftede Forstander. I det hele taget, hvor en god Sag trængte til at nyde Fremme, der var han med til at støtte. Han kunne ikke godt lade nogen trængende gå uhjulpen fra sig. Han havde sluttet sig til Frimenigheden i Øster Jølby og befandt sig såre vel der, thi han havde den Glæde at kunne samles med alle sine Børn der. Mange er de, der har kendt Lars Lynggaards Hjem - og mange er de, der er gået sorgbetyngede derind, men gået derfra med Følelsen af, at et kærligt Ord gør Hjertet så godt, og derfor blev der sagt, da Kirsten Lynggaard døde: Nu har vi tabt en fuldtro Ven, en højbåren ædel Danekvinde. Og nu 12 år efter vil der blive sagt: Nu tabte vi en trofast Støtte og Rådgiver, en Hædersmand og Danemand. Derfor vil ret mange forhåbentlig skønne og drage sig det til Indtægt og Eftertanke, at i dette Hjem har Bjørnsons Ord tilfulde være forstået og efterkommet, når han synger. Elsk din Næste du kristen Sjæl, træd ham ikke med jernskoet Hæl, ligger han end i Støvet. Alt, som lever, er underlagt Kærlighedens Genskabermagt, bliver den bare prøvet. Og derfor har Lars Lynggaard og hans elskelige Hustru kunnet efterlade sig saa skønne Minder, som de har. Ja, gid deres Minde maa leve længe og lysende iblandt os. Journalist Lars Vad.
--------------------------------------------------------
Oplysningerne er ikke verificeret endnu - var det Burhøjgård eller Klitgård, eller var Lars Lynggaard ejer af begge gårde?
Ifølge denne slægtsside på MyHeritage (der kræver log-in) så har han ejet Burhøjgaard i Bjergby : https://www.myheritage.dk/site-family-tree-225099771/winkler?familyTreeID=1&rootIndividualID=1510820
|
1814 - 1898 (84 år)
