Notater |
- Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962.
På side 53 i slægtsbogen står der: Stine (som Inger Kirstine altid blev benævnt) kom som 2 års barn op til sin moster i Sundby, der var gift med Jeppe Jensen, og der boede hun indtil hun blev gift. Kun et halvt år byttede hun med søsteren Else, der som 16 årig kom op til mosterenn for at lære husholdning. Da Stine var en slags plejebarn hos sin moster, fik hun også dobbelt arv, nemlig 4000,- kr. fra hvert sted. Stine var noget stille af sig og talte ofte i små bemærkninger, men i intime kredse, ikke mindst blandt kvinder, viste hun dog glimt af humor. I optræden og livsførelse havde hun dog ikke taget ved lære af sin moster i Sundby, for det der kan siges at karakterisere Stine, var netop hendes jævne stilfærdige og bramfri væsen. Havde hun ikke haft sådant et væsen i forvejen, ville hun sikkert i den retning have været påvirket af sin ægtemand, Kristen Lynggaard, som hun blev gift med i en alder af 27 år. Kristen var søn af Lars Lynggaard i Bjergby, som det igen skal anføres,var bror til Jakob Mikkelsens første kone Inger Kirstine Pedersdatter (Lars og Inger Kristines far var Peder Mortensen Klitgård) Stine og Kristen Lynggaard boede først i en gård i Bjørndrup nær Nykøbing, men senere kom de hjem og overtog Kristens fødegård i Bjergby.Klitgårdslægten synes som karakter at have været påpasselige i deres pengesager og af et jævnt og bramfrit væsen, men måske nok i noget overdreven grad. Så det kan siges at de i nogen grad satte en ære i at optræde jævnt og bramfrit både i væsen og påklædning, så det nok med nogen ret har kunnet siges, at de var bondearistokratiske. I alle tilfælde kan det vist med rette siges, at hjemmelivet, hvor den prægedes af denne slægt, kunne betegnes som værende patriarkalsk. Hjemmet i Bjergby kan karakteriseres som konservativt, idet der holdtes på det overlevende og bestående, og det både angående slægten, gods og skikke. Kristen Lynggaard og Stine var dog blandt de førende i Øster Jølby Frimenighed og Friskolen, men holdt her også på det bestående. Når Friskolen havde Juletræ eller der hos Kr. Lynggaard var privat børnekomsammen, kunne han gå foran i leg og dans, og ofte tog han sin harmonika og spillede op. Men slig morskab måtte dog ikke gerne påbegynde inden Kr. Lynggaard selv gav bolden op. I hjemmet var husordenen underkastet husfaderens enevælde, og i sognet og Sognerådet må han nærmest betegnes som en slags sognekonge, men en stilfærdig af slagsen.
.
|