| Notater |
- Fæster af Hornstrup under Todbøl Gods.
Om gården Hornstrup , fra Slægtsbogen side 17-19 ”Slægten fra Kjeldbjerggård”, skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962.
Gården Hornstrup eller som navnet i det 16-17 århundrede skreves: Houstrup – Hostrup eller Håstrup, lå ved Kallerup sogns østlige grænse mod hovedsognet Skjoldborg. Enhavde sine jorder for sig selv udenfor Kallerup bys jordfællesskab, og hørte til den slags enstedsgårde, der ofte beboedes af udløbere af adelsslægterne. Utvivlsomt eer den familie, der i begyndelsen af det 17. århundrede boede på Hornstrup også hørende til ”de store”. Det var dog ikke selveje, men hørte sikkert under herregården Todbøl.
Jørgen Jensen og Karen Jespersdatter som boede på Houstrup midt i det 17. århundrede, må være blevet gift kort efter 1630. Jørgen er sikkert født der, og har overtaget gården efter sin far. I hvert fald levede hans mor endnu og døde på gården hos sin søn i 1642.
Herskabet der i Jørgen Jensens tid ejede Todbøl hørte til adelsslægten Høg. I begyndelsen af århundredet Chr. Høg og senere sad Mogens Høg på gården. Det var den gang med herregårdene som bøndergårdene, at besidderen kunne skifte uden at det egentlige ejerforhold forandredes.
Om herskabets forhold til fæsterne vides i dette tilfælde intet. Høgslægten var meget udbredt, men det tæller ikke mange ”fine” navne. Slægtens synes i kultur og væremåde at have stået selvejerbønderne nær, hård og robust. Måske ikke for intet at Høgene i Folkevisen kom til at præge adel, som stod i modsætning til kongemagten Chr. d. 4. Houstrupmanden har sikkert ikke ydet hoveri, og skikken med landgilderne er rimeligvis først temmelig sent indført i en landsdel som Thy, hvor en del selvstændige slægter endnu forstod at hævde sig. Trods fæsteskabet har Jørgen Jensen sikkert været en fritstillet bonde.
Fæsteafgiften var 7 tdr. byg, 2 pund smør, 1 svin, 1 gås og 2 høns, men i fæstebrevet nævnes derefter 4 tdr. havre, formentlig afløsning af gammel gældsforpligtelse, der har hvilet på ejendommen. På grundlag af disse afgifter ansattes gårdens hartkorn i 1662 til 9 tdr. 1 skp. 1 fdk. og 1 album, og fra da af måtte der ydes skat til kongen efter denne ansættelse.
Jørgen Jensen var kommet til verden på en tid, da landet var så rigt, at bønderne kunne ”slide silke om kap med adelen”. Det blev imidlertid hans og hans samtidiges skæbne at gå ind i en uafbrudt nedgangsperiode i så lang en periode at den næppe kan sammenlignes med senere krise perioder i danmarkshistorien, men også andre begivenheder ramte Houstrupfolkene særligt hårdt. Jørgen Jensens og Kirsten Jespersens børn fødtes i årene 1635-50. Jens, Anders og Margrethe alle før 1640. Derefter kommer Mikkel i 1641 og Maren i 1643. I året 1649 fødtes tvillinger. Om Kirsten Jespersens slægt kan der kun findes, at hun havde et par søstre, Anna og Valborg.
Om Houstrupfolkene under de tidligere krige under Chr. d. 4 har været særlig hjemsøgt vides ikke, men efter krigens begyndelse i 1657 rammes de hårdt. I september gik den svenske hær med sine ryttere mod nord for at underlægge sig Nørrejylland. Han søgte at komme over Limfjorden ved Aggertangen og her lykkedes det svensken at komme over, skønt ikke uden sværdslag og mandefald. Under Niels Lykkes anførsel havde bønderne fra Thy samlet sig på tangen, og havde ved den for længst forsvundne gård Nape, opkastet en skanse for at holde fjenden ude. Også Jørgen Jensens sønner var med. Svensken kom og kampen blev hård, men bønderne måtte efter stort mandefald vige. Det var d. 3. oktober og 4 dage senere måttepræsten i Skjoldborg, Poul Christensen Påske begrave 5 unge mænd der, som han skriver, ”alle var bleven ihielslaget af Suenschens folch ved den kast ved Vestervig”, blandt dem var den ældste søn fra Hornstrup, Jens Jørgensen.
Men med tabene af fædre og sønnerne var trængslerne ikke forbi for Thyboerne. Forbitret over egne tab i slaget, for svenskerne ”under blodfanen” op i landet og slog ned, hvem de traf. Dertil kom brandskatten, dvs. enten måtte bønderne betale store penge eller den røde hane galede. Poul Påske var som præsterne i almindelighed mellemmand mellem bønderne og svenskerne. Han havde været præst hos dem i 20 år. I sine papirer og kirkebøger havde han ofte små bemærkninger om forskellige begivenheder i sognet, men han var så forsigtig og hensynsfuld at skrive dem på latin eller græsk, når han ikke ønskede at enhver skulle være i stand til at læse dem. Efter svenskerne kom de indkaldte hjælpetropper som var Brandenborgere og Polakker. Krigen ødelagde ikke blot det materielle, men satte kultur og oplysning uhyre langt tilbage. Først i det 17. århundrede var såvel på landet som i byerne oprettet ”danske skoler”. Også i Skjoldborg sogn, og børnene i Houstrup havde sikkert fået tidens bedste skoleuddannelse. I 1658 døde den danske skolemester i Skjoldborg sogn, og der kom ikke nogen ny. Der skulle flere steder på landet gå ca. 150 år inden det nedbrudte blev genrejst (skolelov af 1807). Efter krigen fik man enevælden og med den skat på al jord hvorved landets bondestand kan siges at komme fra asken til ilden.
Med disse sørgelige tider kom der også private sorger til Houstrup. Jørgen Jensens datter Margrethe, blev gift i maj1666 med Christen Jørgensen Smed. Margrethe føder en datter i starten af november ”11 uger for tidligt”. Christen tog sig eget liv i december samme år (se notat under Margrethe Jørgensdatter). Naturligvis ramtes de gamle Houstrupfolk også af skammen gennem datteren, da blot et selvmord på den tid var en familieskamplet. De havde også den sorg at miste deres søn Mikkel, knap et år efter, i 1667. De havde dog endnu Anders tilbage til at overtage gården, og den fik han. Jørgen Jensen døde midt i januar 1679 og Kirsten døde i 1686. Hun var da 80 år gammel.
Det ligger klart, at Houstrupfolkene har stået i nært og inderligt forhold til præstefamilien i Skjoldborg. Poul Chr. Påske havde kaldet fra 1637 – 1673. Han havde mindst 3 sønner og 4 døtre, jævnaldrende med Jørgen Jensens børn og de har sikkert fået undervisning sammen. Det inderlige forhold mellem børnene varede ved ud over forældrenes død. Da Margrethe Jørgensdatter i sit andet ægteskab i 1675 fik en søn, blev han opkaldt efter præsten og døbt Poul Påske Lauridsen.
Havde gården Hornstrup i fæste. Fra denne gård er senere udskilt "Ny Hornstrup" og Gl. Hornstrup. Overdrog senere gården til sønnen Anders. Havde 3 sønner og 2 døtre. Se side 17 i Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962.
Ejerene af Ny Hornstrup har senere antaget navnet Hornstrup.!!
|
1606 - 1679 (73 år)