| Notater |
- Personalhistorisk Tidsskrift, 1974, side 150:
Niels Andersen var gårdfæster i Silstrup
Historisk Aarbog for Thisted Amt 1957, side 257 - 289:
Niels Andersen Ulgaard
Han blev begravet 7/10 1657 efter slaget ved Nabe ved Aggertangen, hvor bønderne søgte at standse Svenskernes hærgen.
I 1957 blev der rejst en mindesten i Agger med følgende indskrift:
"Minde om Thyboernes kamp ved Nabe 3. oktober 1657"
Kilde: C. Brunsgaard og Henry E. Petersen: Landet mod nordvest.
Under den svenske besættelse i 1657 søgte svenskerne at komme over ved Aggertange. Danskerne var klar over, at et sådant forsøg ville blive iværksat, og tog fat på at anlægge skanser ved Nabe, der var beliggende et kort stykke i sydvestlig retning fra Agger by.
Det var efter svenskernes angivelse lykkedes danskerne at samle 1500 mand der, men da det for størstedelen var slet bevæbnede thylandske bønder, var det næsten på forhånd givet, at modstanden ikke kunne blive særlig stor.
Det viste sig at være lidt sværere end troet. Ved 4-tiden om morgenen den 3. oktober 1657 rettede svenskerne på to steder et angreb på skanserne ved Nabe, men modstanden var så kraftig, at svenskerne måtte trække sig tilbage og afvente dagens komme. Efter det første svenske angreb fortrak en del af de danske forsvarere, og tilbage stod vel nu 1000 mand, hvoraf kun en ringe part var ryttere, medens hovedparten var thylandske bønder, der "brugte plovstangen som våben", og dette forsvar kunne selvsagt i det lange løb ikke stille meget op mod de svært bevæbnede svenske ryttere. Svenskerne angreb dels til fods og dels til hest på 5-6 forskellige steder, og efter en kort kamp, hvorunder mange bønder blev nedhugget, havde svenskerne overtaget og erobrede en masse fanger.
Antallet af dræbte danskere ved Nabe er 2-300, og de thylandske kirkebøger fra den tid bærer da også tydelige vidnesbyrd om, at man rundt omkring i Thy i dagene efter slaget begravede ofrene derfra
Historisk Aarbog for Thisted Amt, 1957:
P.L.Hald: Thy i fjendevold:
Man var i 1657 klar over, at svenskerne nærmede sig sydfra, og man forstærkede bevæbningen. Der blev bl.a. nu kastet en skanse over Aggertangen. Stedet findes ikke mer. Den lå nemlig i en lille by, som hed Nabe, den nordligste af Aggertangens tre byer, der alle forlængst er opslugt af havet.
Efter beretninger at dømme synes der nu her at være samlet ca. 1500 bønder foruden en del ryttere, og denne styrke anførtes af Niels Lykke, Jørgen Lykke og Ziegler. Bøndernes bevæbning har sikkert haft sine store mangler, ligesom man heller ikke ved Thybobønderne kunne vente nogen særlig begejstring efter at komme i kast med en trop af den tids dygtigste soldater; det gjaldt jo imidlertid nu for dem om at værne hjem og arne.
Gennem kirkebøgerne kan man spore deltagere fra sogne helt fra Thisted; om der har været folk med fra egnen nord for Thisted og fra Han Herred, kan der ikke vindes klarhed over, men det er dog ret sandsynligt.
Da svenskerne havde hugget sig gennem skanser og voldgrave, synes der slet ikke at have været tale om noget egentligt forsvar, og bønderne gav sig straks på flugt. Der nedhuggedes efter beretningerne ca. 200 bønder og 80 ryttere, idet de sidste jo var de egentlige kampdygtige tropper, men for få i antal.
Blandt de døde begravedes den 7. oktober 1657 6 i Thisted, her iblandt Niels Andersen Ulgaard i Silstrup
Historisk Aarbog for Thisted Amt, 1957:
Torsten Balle: Nabe og kamppladsen 3. oktober 1657:
Har beretning og kort i en artikel.
Dertil kommer beskrivelse af mindestenen i Agger og dennes afsløring i 1957.
Historisk Aarbog for Thisted amt, 1937:
Kampen ved Nabe - efter P. Moldrups manuskript - ved redaktionen.
I det kongelige bibliotek findes et manuskript på 280 sider i kvart, der har titlen: "Forsøg til en Beskrivelse over Westervig Closter, samlet og forfattet af Peder Moldrup 1760. ( / 874 a a ).
Forfatteren er kammerherre Peder Moldrup. Han var mest kendt som en stor bondeplager.
I det følgende skal gengives det afsnit, der indeholder beretningen om kampen ved Nabe d. 3. oktober 1657, og her knytter interessen sig særlig til beskrivelsen af Aggertangen og til navnene på de mænd fra egnen, der faldt i kampen.
Beretningen præget af mundtlig overlevering, der er sket i de 100 år, der er gået siden begivenheden fandt sted..
Kampen stod som nævnt ved den lille by Nabe, der lå på Aggertangen tæt syd for V. Agger; det sidste hus forsvandt 1775, og pladsen, hvor byen har ligget, findes nu ude i havet.
Det vil vel ikke falde læseren kjedsomt, at jeg noget udførligen ommelder, hvad sig her er tildraget den tid, og behager da den gunstige Læsere, at erindre sig: At svensken år 1657 havde trængt sig ind i Jylland, og havde belejret Frederichs Odde nu Fredericia, men da kongen i Sverrig fornam, at det ville se temmelig langvarig ud for ham at indfange denne velbefæstede stad, rejste kongen bort og overlod sine tropper under Wrangels anførsel.
Efter kongens bortrejse satte Wrangel sig for at bruge tiden og derfor skikkede han nogle af sine tropper langt ind i Jylland for at bemægtige sig Vendsyssel, som skilles fra resten af Jylland ved en smal Nakke, hvorpå bønderne havde rejst en lille skanse. Den erobrede de svenske tilligemed de to andre, nemlig Sundby og Hals Skanse, omkommet og adspredte de bønder, som fandtes i gevær og således spillede mester derpå stedet.
Så vidt melder vores berømmelige danske historiker Herr Baron Ludvig Holberg om denne sag.
Men da nu den smalle Nakke, hvorom Holberg melder bønderne havde oprettet en skanse ligger under Vestervig og er kun en lille dansk mil derfra, må jeg give mig den ære at melde den efterretning man efter gamle endnu levende folks sagn ved om svenskens ankomst og indfald heri Thyland og derfra igennem Hanherred ind i Vendsyssel.
Der fortælles da: At svensken i efteråret kom anrykkende sønder fra Ryssensten af og lejrede sig ved en by, kaldet Nabe, som ligger på det smalle stykke land, som er det eneste sted, hvor Aalborg stift er landfast med Riber stift og den øvrige søndre del af Jylland. Dette stykke land er kun 1/4 mil bredt og somme steder mindre, og har på den østre side Limfjorden og på den vestre side det store Vester Hav: strækkende sig altså sønder og nør i sådan smalning omtrent 1u mil i længden.
Her på den nordligste ende er denne smalning aller smallest og ikke over 800 skridt bred. På dette sted havde vore bønder kastet en stor og bred grøft og ved den ledet havet i fjorden, som også oprettet en lille skanse.
Dette hindrede svensken i sin march, så at han måtte opholde sig i sin lejr i nogle dage.
Vore folk, som gerne ville redde deres liv og gods, om det var muligt, gjorde imidlertid al mulig flid til modværge. Men ulykken var, at de havde ingen anfører; og desuden bestod deres gevær mest i forke og økser, dog havde de en kanon og en tønde krudt. Men denne herlighed varede ikke længe, thi det første skud, de gjorde af kanonen, tændte med det samme ild i deres krudttønde, så den fløj i luften og altså al deres trøst med. Imidlertid hændte det en dag, at en af de svenske officerer red ud at recognocere og kom temmelig nær denne skanse. Der var da en af bønderne, som havde en bøsse, og han var så lykkelig, at han skød officeren fra hesten. Da de svenske blev dette var, havde de nær blevet raende; tog derpå nogle af beboerne fat og med pinsler fik dem til at bekende, at det var muligt for svensken gennem Limfjorden at kunne vade øst om skansen til det faste land, eftersom der var ganske grundt, og når der er vestenvind ganske tørt. Aldrig havde svensken så snart fået dette at vide, førend de jo straks satte sig i fuld march og måtte beboerne gå foran og efter dem fulgte soldaterne med geværet og patrontasken på hovedet, at det ej skulle blive vådet, dette skete den 3. oktober 1657. Så snart de så var kommen på tørt land, holdt de et ynkeligt huus med at brænde og skænde, hvor de kom frem, og de marcherede den dag omtrent 3/4 mil og slog deres lejr en u fjerding vej fra Vestervig på gårdens mark, som kaldes Tobbel-Vang. Ejeren var i København, og forvalteren valgte at invitere dem indenfor, i stedet for at få alt ødelagt.
Foruden disse oplysninger giver de gamle kirkebøger af Vestervig og Agger sogne - (og så af Tilsted sogn) - mig denne forladelige efterretning, at svensken 1657 den 3. oktober havde dræbt 29 af Vestervig sogn og 18 mennesker af Agger sogn, ialt 47, hvorimellem tvende kvindepersoner, hvilket er noget særdeles og et tegn på de svenskes store grusomhed.
Disse arme mennesker blev alle af begge sogne begravede d. 6. oktober
Litt.: C. KLitgaard: Lidt om krigen i Jylland 1657-58 i Jyske Samlinger 3. R. IV. B
Villads Christensen: De jyske kirkebøgers bidrag til belysningen af krigen i Jylland 1657-59 i Historisk Tidsskrift 6.
R. V. B.
Historisk Aarbog for Thy, Mors og V. Hanherred:
Torsten Balle: Thisted i gamle dage, svenskekrigene, s. 19:
Svenske tropper rykkede op gennem Jylland og nåede sidst i september til Aggertangen. Denne gang var borgerne og bønderne enige om at forsvare deres hjemstavn, og en stor skare samlede sig på tangen under ledelse af Nirels Lykke .
De fik i hast lavet et "kast", en skanse med en dyb grøft foran, nær ved byen Nabe og tog opstilling bag den med de våben, de havde, og nogle få kanoner. Der var omkring 1500 borgere og bønder og nogle ryttere mod de 700 svenskre, så det så ud, som om det skulle lykkes at standse fjenden. Svenskerne fik imidlertid at vide, at store dele af fjorden lå tør ved lavvande, og de rykkede da d. 3. oktober uden om skansen og angreb vore folk fra siden og fra ryggen, og forsvaret var nu håbløst.
Mange blev hugget ned, og i de af egnens kirkebøger, der er i behold fra den tid, kan man se, at i alle sogne blev flere mænd begravet i dagene efter slaget.
Efter svenskerne kom vores forbundsfæller, brandenburgske og polske lejetroppe, og de huserede værre end svenskerne, så da krigen var forbi, var Thisted og Thy igen blevet fattige.
Historisk Årbog for Thy, Mors og V.Hanherred, 1977, Soldater skal skaffes:
Efter tingbøger v/ Torsten Balle:
Da de svenske soldater 1657 rykkede op gennem Jylland, forsøgte bønder fra Thy at stoppe dem ved Nabe syd for Agger. Det gik ikke - og i dagene efter blev mange mænd og unge karle begravet på egnens kirkegårde. Mellem dem var Niels Andersen Ulgaard i Silstrup, der må have været omkring 40 år gammel.
Han havde flere børn. Af dem boede den ældste, Anders Nielsen Ulgaard, siden i Torsted. Thomas Nielsen Ulgaard, der var født 1654, boede i Silstrup. En broder, Mads Nielsen Ulgaard, født 1651, var indblandet i en større retssag. Han døde på Rügen 1677.
Deres moder giftede sig igen 1659 med Peder Pedersen, kaldet Ulgaard.
|
1617 - 1657 (40 år)
