| Notater |
- Fra Slægtsbogen Skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962, side 62.
Jens Toft f. d. 12/6-1888 d. 1960 i København. Jens Toft blev født på gården i Solbjerg og havde sin barndom og opvækst her og senere på gården i Erslev, som forældrene Else og Peter Toft flyttede til. Efter sin konfirmation tog Jens præmiliæreksamen fra realskolen i Nykøbing. Efter eksamen kom han på kontor hos sagfører Niels Ovesen i Nykøbing, der også var bladudgiver (Morsø Dagblad). Bladet blev trykt i Skive, og Jens kom til at fungere som en slags lokalredaktør og reporter. Senere kom han til Skive Folkeblad som journalist. Derefter til Ringsted som vikar for redaktør Barnsager. Senere igen ansættelse ved Kjeldskovs Bureau. Jens var sproginteresseret og lærte engelsk og studerede kunstsproget Esperanto, og blev redaktør for bladet Esperanto.
Jens Toft tog så til London for at studere forholdene der, og for at lære sproget perfekt. Dernæst tog han til USA og fik arbejde på et stort slagteri i Chicago og tog kursus i telegrafi. Tog på et trip til Canada og fik arbejde ved Jernbanerne, og rejste på denne måde landet igennem på kryds og tværs, og havde for tanke at skrive en bog om Canada, idet han overalt indhentede oplysninger og samlede billedmateriale. Dette var under de første år af 1. Verdenskrig (1914 - 1918)
Under krigen tog han hjem til Danmark over England. På vejen fra England kom han forbi valgpladsen for "Jyllandsslaget" i Skagerak dagen efter afslutningen, og så det uhyggelige billede deraf. Hans gods var sendt pr. skib, som imidlertid blev torpederet, så alt hans indsamlede materiale gik tabt.
Lige netop hjemkommet til Danmark, tog Jens til Tyskland for at sætte sig ind i forholdene i dette land under krigen. Han blev imidlertid arresteret som mistænkelig person, og sad i et ret ubehageligt fængsel i 3 måneder, indtil han gennem konsulatet og det danske udenrigsministeriums mellemkomst blev løsladt og rejste til Danmark. I København kom han i forbindelse med bestyrelsen for den oprettede organisation "Den personlige friheds værn", som savnede en mand, der kunne organisere og lede driften af et kontor for organisationens sager og forbindelser ude i landet, ligesom ønsket om starten af et medlemsblad. Her havde Jens nogle rolige år. Men da man i U.S.A. havde indført forbud imod alkohol,og man hørte om dettes virkninger på godt eller mest ondt, og man fra afholdsbevægelsens side arbejdede for forbud herhjemme, fandt han det ønskeligt at studere forholdene på nært hold i U.S.A. og fik orlov fra sin stilling og rejste på turne i U.S.A. hvorfra han sendte beretninger til foreningens blad. Under dette ophold kom han til at se på Mexico, som et slags eventyrland, som syntes at være i opkomst.
Jens sagde sin stilling i København op og rejste rundt i Mexico og lærte det spanske sprog. Her fik han ansættelse som disponent på en stor cement eller teglværksfabrik, hvor han både fik en god løn og fin villa til tjenestebolig. Nu fandt Jens Toft, at han turde bede en pige, som han kendte fra København, rejse over til sig og gifte sig med ham. Esther Schrøder, som pigen hed, var ikke bange for at vove sørejsen, men hun kom også fra Esbjerg, datter af en bogtrykker. På vejen derover kom skibet ud for en voldsom storm og blev slået i stykker og ville synke. Alle, - først kvinder og børn, skulle i redningsbådene, men en gammel sømand holdt Esther tilbage og sagde at hun skulle blive hos ham på skibet, da redningsbådene ville gå til bunds (de var allerede overfyldte). Sømanden bandt hende og sig selv til masten på det højeste sted af skibet. Redningsbådene gik til bunds, men dagen efter forliset blev Esther og sømanden taget op af et skib og sejlet til Hamborg, hvor rederiet fandtes.
Modet var ikke tabt hos den Esbjergensiske pige, og efter udbetalingen af erstatning og ny billet, og besøg i Esbjerg og på Mors, rejste hun på ny, og nåede denne gang velbeholden til Mexico City, hvor Jens boede. De blev gift og havde det strålende og fik efter et års forløb en søn, som blev døbt Clemens, opkaldt efter Nykøbings skytshelgen St. Clemens. Men i Mexico fik kommunismen overtaget og en skønne dag, efter 4-5 år, blev der revolution og arbejderne på fabrikken stillede en morgen på kontoret og tilfangetog ledelsen og skød et par stykker af dem. Men Jens Toft havde altid som dansk demokrat stået på god fod med arbejderne, så ham lod de gå, men han kunne dog ikke mere bruges på fabrikken.
Så var det igen på "bar bund" for den lille familie, og føden måtte tjenes samtidigt med penge til billetten hjem, da det så ud til at revolutionen holdt ved. Jens blev agent i de nye kunstsilkestrømper og var "professor" ved et korrespondanceundervisningsinstitut. Esther udnyttede sit kendskab til kogekunst på et hotel og Clemens tumlede rundt med mexicanerbørn af alle hudfarver.
Efter et års tid rejste de hjem til Danmark ribbet for alt, - også illusioner. Også i Mexico havde Jens samlet på oplysningsmaterialer og billedstof og under sine salgsrejser ude i det store land, havde han deponeret dette og bøger og lignende hos en katolsk præst, som de havde været nabo til. Da hjemrejsen skulle foregå, viste det sig, at præsten var forsvundet og havde medtaget de betroede ejendele.
Efter de 7 år i Mexico kom de i 1929 hjem til Danmark med livet i behold og drengen Clemens, der kun talte spansk, han var da 5 år. Det værste var, at Jens Toft havde tabt troen på sig selv og en fremtid. I stedet for havde han hengivet sig til en skæbnetro, der gik ud på, at hvis det var meningen, at det skulle blive bedre, så skete det uden den hans hjælp fra hans side, som hidtil ikke havde givet et godt resultat. For at få tag over hovedet flyttede de under de mest primitive forhold ind i et havehus. Esther flyttede med ham men søgte senere skilsmisse. Clemens voksede op hos sin mor, men blev ved at besøge sin far.
Esther blev efter et par års tid gift igen og Clemens blev ved at komme til Mors hos familien i ferierne.
Jens Toft søgte ind i Det theosofiske samfund og fandt ro derved. Han arbejdede for villabyernes blade, væsentlig som annoncetegner. Senere udnyttede han sine sprogkundskaber efter krigen særlig spansk, som han havde fået interesse for. Også Jens blev senere gift igen med en sygeplejerske, Nanna. I dette ægteskab blev født en datter Hanne Lisbeth Toft i 1944.
.
|
1888 - 1960 (71 år)
