| Notater |
- Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962.
Kristen var søn af Lars Lynggaard i Bjergby, som det igen skal anføres,var bror til Jakob Mikkelsens første kone Inger Kirstine Pedersdatter (Lars og Inger Kristines far var Peder Mortensen Klitgård) Stine og Kristen Lynggaard boede først i en gård i Bjørndrup nær Nykøbing, men senere kom de hjem og overtog Kristens fødegård i Bjergby. Klitgårdslægten synes som karakter at have været påpasselige i deres pengesager og af et jævnt og bramfrit væsen, men måske nok i noget overdreven grad. Så det kan siges at de i nogen grad satte en ære i at optræde jævnt og bramfrit både i væsen og påklædning, så det nok med nogen ret har kunnet siges, at de var bondearistokratiske. I alle tilfælde kan det vist med rette siges, at hjemmelivet, hvor den prægedes af denne slægt, kunne betegnes som værende patriarkalsk. Hjemmet i Bjergby kan karakteriseres som konservativt, idet der holdtes på det overlevende og bestående, og det både angående slægten, gods og skikke. Kristen Lynggaard og Stine var dog blandt de førende i Øster Jølby Frimenighed og Friskolen, men holdt her også på det bestående. Når Friskolen havde Juletræ eller der hos Kr. Lynggaard var privat børnekomsammen, kunne han gå foran i leg og dans, og ofte tog han sin harmonika og spillede op. Men slig morskab måtte dog ikke gerne påbegynde inden Kr. Lynggaard selv gav bolden op. I hjemmet var husordenen underkastet husfaderens enevælde, og i sognet og Sognerådet må han nærmest betegnes som en slags sognekonge, men en stilfærdig af slagsen.
Karlene måtte ikke gerne begynde på noget nyt arbejde uden at have spurgt husbond, og "gode råd” var ikke velsete. Således kom en dag i en regnfuld høst Avlskarlen ind til Kristen Lynggård og meldte: Nu er de begyndt at køre korn ind hos Jens Hansen. Kr. L. svarede: ”Nå er de det, ja du kan komme og sige til, hvis de begynder at hente af vores korn”.
Slægtsfølelser gav sig også udslag på den måde, at vist ingen af familien gik uhjulpen fra Kristen Lynggård, hvis der trængtes til hjælp.
Stine fødte sin mand 5 døtre men ingen sønner.
I 1926 afstod Kr. Lynggård gården til sin svigersøn Peter Andreas Pedersen, som var gift med datteren Else. Stine og Kristen flyttede da sammen med deres datter Marie til Ø. Jølby, hvor de købte et stykke jord og byggede hus.
Der lå en vis selverkendelse bag beslutningen om at flytte bort fra Bjergby, idet Kristen Lynggård indså, at det var bedst, at han ikke så på den daglige drift af gården, da det ikke var sikkert, at han stiltiende så på eventuelle forandringer.
Stine døde i 1931, og Kr. Lynggård døde i 1936. Deres grav er på Frimenighedens Kirkegård i Ø. Jølby.
Fra Slægtsbogen Ane Christensdatter(født på Søndergård) og hendes efterkommere forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller:
Kristen og Inger Kristine boede først i Bjørnrup, men overtog i 1895 "Burhøjgaard" i Bjergby. I 1924 flyttede de til Ø. Jølby.
Kristen var i mange Aar Medlem af Menighedsraadet for Frimenigheden, ligesom hans mefødte gode Evner paa mange andre Felter blev taget i Brug i det offentliges Tjeneste. Han blev saaledes i en ret ung Alder valgt ind i Tødsø-Erslev Sogneraad og var i nogle Aar dets Forman. I Bjergby blev der ogsaa ret hurtigt overdraget ham forskellige Tillidsposter. Det varede ikke mange Aar inden han blev valgt ind i Sogneraadet, der straks valgte ham til Formand, hvilken Plads han udfyldte med stor Dygtighed. Han var ligeledes i en lang Aarrække Formand for Sognets Venstreforening nogle Gange Valgmand ved Landstingsvalgene, Bestyrelsesmedlem for Sognets Sparekasse o.m.a.
.
|
1852 - 1936 (83 år)
