| Notater |
- Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962.
Slægtsbogen s. 12-13 skriver, at som frier for Jakob Mikkelsen (et par år efter 1. hustrus død) tog P. Chr. Overgaard, Fårtoft, over til Thy, til Nørgård i Skoldborg, hvor der var et par unge døtre, som skulle se godt ud. Frieriet lykkedes, og den unge Ane Povlsdatter (bemærk V brugt her!) Nørgård f. 1825 måtte efter sigende opgive en tjenestekarl, som hun var forelsket i.
Tidl. i slægtsbogen er Povlsdatter skrevet med U, mens det fra stamtræ fra Elin/Birthe er med V.
Folketællingen i 1840 viser, at flg. var i husstanden: Poul Chr. Skadholm, 65, Gift Gaardmand, Else Jensdatter, 46, Gift, hans Kone, Jens Poulsen, 21, Ugift, deres Børn, Niels Poulsen, 20, Ugift, deres Børn, Maren Poulsdatter, 18, Ugift, deres Børn, Ane Poulsdatter, 15, Ugift, deres Børn, Kirstine Poulsdatter, 13, Ugift, deres Børn. Jens Ibsen, 26, Ugift, Tjenestekarl.
Om Ane står der senere i slægtsbogen:
Ane, som kom til Kjeldbjerggård, var af udseende ret køn, men hun hørte ikke til de kløgtige og langt mindre til de beregnende naturer. Megen undervisning havde hun ej heller fået, og da hun var godheden selv, havde hendes søster i hjemmet kostet med hende, som det passede hende. Som lille tøs måtte hun bl.a. vogte får i heden. Hun har fortalt, at hun foruden stok også havde en spade med. Det var til at aflive de mange hugorme, som fandtes der på heden.
Senere måtte hun også gå på andet udearbejde som f.eks. at sprede møg, men det var jo i øvrigt ikke ualmindeligt på denne tid, at kvinderne foretog dette arbejde.
Jakob Mikkelsen og Ane Povlsdatter var meget forskellige af natur og oplysning, og det kom frem i deres ægteskab.
Ane Povlsdatter var ikke nogen dygtig husmoder, hvorimod Jakob Mikkelsen var aktiv på alle områder og blandede sig derfor i husholdningen, ja tit dirigerede han mere end sin unge kone.
I ægteskabet fødtes der ret hurtig efter hinanden 8 børn, hvoraf de 7 levede.
Om det var på grund af skuffelser i livet eller det var på grund af sygdom i sin krop vides ikke, men sikkert er det, at Ane blev liggende i sengen et halvt år efter de fleste fødsler, ja i flere tilfælde var der ikke så langt igen, før hun skulle have den næste, når hun stod op af barselsengen.
Jakob Mikkelsen var meget politisk interesseret og var den første gårdmand i sognet, der blev venstremand.
Trods sin viden og i øvrigt gode anseelse kom han derfor ikke i sognerådet, da de allerfleste var højre eller imod de hersens venstremænd, som fandt på en del nyt.
De fleste af gårdene i Gullerup og Bjergby havde forskellige jordstykker liggende hist og her, hvilket Jakob Mikkelsen fandt var meget upraktisk, og det lykkedes ham ved flere handler at få det ordnet sådan, at jorderne til Kjeldbjerggård lå samlet.
Som nævnt undergravedes Jakob Mikkelsens helbred mere og mere af tuberkulose, og otte år efter den omtalte klokkebehandling blev han indhentet af døden i en alder af 57 år. Han havde i forsommeren været på besøg i skolen hos læreren og mentes at være blevet forkølet der. Han måtte gå til sengs for ikke at rejse sig igen og døde i slutningen af juni.
Jakob Mikkelsens var meget gode venner med sin nabo, Peder Ringgaard, og da gårdene kun lå fem minutters gang fra hinanden og med sammenstødende jorder på de to sider, besøgte de næsten dagligt hinanden. Sædvanligvis fulgte de hinanden halvvejs hjem, og ofte sås de ved skillevejen stå og tale med hinanden, før de gik hver til sit. Da Jakob Mikkelsens lå for døden, havde han besøg af degnen, til hvem han beklagende udtalte: “I dag har Peder Ringgaard ikke besøgt mig.”
Ane Povlsdatter var endnu ikke 40 år, da hun blev enke, og hun efterlevede sin mand i over 30 år, idet hun først døde i 1903. Man kan sige, at hendes livslod efter det ydre skulle være lykkeligt, idet hun blev påtvunget en enkemand og i de sidste 25 år sad som aftægtskone på gården, men man må erindre hendes føjelige natur, som betød, at hun uden modstand bøjede sig for andre menneskers vilje, samtidig med at hun i stort og småt kaldte tilskikkelserne for Guds vilje.
Som vi af det følgende skal se, fløj børnene fra reden og drog ud fra øen, og det blev Ane Povlsdatters livsglæde at følge deres skæbne og læse deres breve, som hun i øvrigt gemte som relikvier i sine dragkisteskuffer, så hun med mellemrum kunne tage dem frem og kigge i dem.
Om hun kunne læse dem alle sammen, er ikke sikkert, da hun langtfra var stiv i læsning og skrivning, ja det sidste kunne hun i al fald ikke på sine gamle dage.
På papirer, som er underskrevet i anledning af aftægtskontrakten og gældspapirer, ses det, at der ved hendes navn står m.f.p. (med ført pen).
Da sønnen Povl overtog gården, var det efter tidens skik en meget streng aftægtskontrakt, der måtte skrives under på, og det var meget nøje bestemt, hvad der skulle ydes både i penge og i naturalier og tillige, hvornår og hvor afleveringen skulle finde sted. Men Ane Povlsdatter var ingen streng kreditor. Hun fik i den østre fløj af Kjeldbjerggaard indrettet en bolig bestående af to stuer, køkken og spisekammer. I de sidste år af sin levetid flyttede hun dog ind i den ene ende af stuehuset.
Det kunne være vanskeligt, når en svigerdatter rykkede ind i en gård, og en endnu ret ung svigermoder skulle leve som aftægtskone, men min moder (Johannes K’s mor, Kirsten Marie Ringgaard), som fik svigerdatterens lod, siger, at der sjældent var vanskeligheder med svigermoderen. Ane Povlsdatter havde jo aldrig haft tøjlerne i hænderne, og havde derfor ikke de ellers almindelige vanskeligheder med at give slip på dem. Hun var nærmest ved at knurre lidt, når der skulle gøres hovedrengøring i lejligheden, da hun ikke kunne lide, at nogen rørte ved hendes ting eller flyttede på dem.
I lange tider levede hun højt på besøg hos børnene på Fyn, særligt børnene på Brændeskovgård, som i reglen var dem, der var af længst varighed. Da havde hun noget at fortælle os børnebørn, når hun kom hjem, og vi kom efterhånden til at opfatte denne gård som en slags eventyrgård, og der var jo også noget om det i virkeligheden. Stille som hendes liv havde været, blev også hendes død.
Hun ligger begravet ved siden af sin mand på Bjergby Kirkegård.
|
1825 - 1903 (78 år)
